Jeg hader barsel – Christine Delmar

Jeg hader barsel

26. februar 2020

Uagtet, en modig utalelse føler jeg. Særligt efter flere større Instagrammere/bloggere for nyligt har meldt ud, at de vil hjemmepasse deres børn. Det er en varm kartoffel. Og generelt, har jeg på fornemmelsen, at der flere som igen ønsker at gå hjemme med deres børn. Det hjælper helt sikkert heller ikke på lysten til pasning, at nomeringer er på alles læber. Så man kan da KUN føle sig som en dårlig mor, hvis man alligevel vælger at sende sin guldklump i institution.

Men det skal han altså. Sylvester. Vi har skrevet ham på venteliste til en enkelt vuggestue. Desværre den mest populære i Aalborg kommune som ligger blot 500 meter væk. Mikkels faster er vuggestuepædagog der. Den er integreret. Så vi krydser sådan fingre for han kan få plads – på et tidspunkt. Så vi har takket ja til en anden vuggestueplads i området pr. 1 juni. Desværre, først der kunne vi få ham ind. Men en ting er sikkert, jeg er mere end klar til at komme tilbage på job.

For GUD hvor jeg hader barsel. Jeg bliver nødt til at sige det. Det har på ingen måder været rart eller hyggeligt. Nuvel, jeg er dybt taknemmelig for tiden med Sylvester. Bare ham og jeg. At lære hans lille væsen at kende. Og det er da også kun blevet sjovere med tiden. Han er virkelig blevet til en lille fest. Så meget personlighed, det er helt vildt. Fuldstændig tillidsfuld. Det elsker jeg. Også selvom han endte med at ville sidde på en fremmede dame inde på Joe and the Juice, mens jeg spiste der med en veninde forleden….

Barsel har været benhårdt arbejde. Både nat og dag. Nogle gange kan jeg godt tænke, at det er fordi jeg ikke har givet mig selv plads/mulighed for at slappe af hvis han (endelig) har sovet lidt. Den har stået på husbyggeri/koordinering og indkøb eller blog, hver gang jeg har haft en pause. Men helt ærlig, så tror jeg netop, at jeg var blevet bims i hovedet hvis ikke jeg havde noget at gå op i udover baby. Sådan er jeg i hvert fald bygget. Kan ikke sidde stille og kan ikke gå så meget op i babyer. Så jeg savner at arbejde…

Sylvester er en dreng som trives meget med at være social. Han elsker mennesker. Fremmede. Børn. Dyr. Enhver. En stor-charmør af første kaliber. Og jeg er ikke i tvivl om at han kommer til at lære en masse i vuggestue. Trives på mange måder, fordi han er den han er. Sundhedsplejersken mente også at det var godt at vi havde valgt vuggestue til ham fordi han netop er så social og motorisk udviklet. Så når han først starter som 1-årig, så virker det som den rigtige løsning frem for dagpleje for os.

Men ja, nu er det sagt. Jeg har brug for noget mere… egoistisk måske. Men hjemmepasning er heller ikke for alle og jeg tror ikke at jeg ville være en bedre mor hvis det var et valg vi havde mulighed for at træffe. Så afsted skal både ham og jeg.

  • Reply
    Maria
    26. februar 2020 at 11:10

    Hvad arbejder du med til dagligt når du slef ikke er på barsel??❤️

    • Reply
      Christine Delmar
      26. februar 2020 at 11:12

      Jeg arbejder på universitet med iværksætteri. Undervisning, vejledning og hjælper de studerende med at starte virksomhed 🙂

  • Reply
    Susanne
    26. februar 2020 at 11:36

    Det skal du ved Gud heller ikke skamme dig over.
    Da jeg var på min første barsel var jeg på ingen måder heller glad for det. Fungerede slet ikke i det…
    Vi var også i et stort byggerod dengang og derud over er jeg en som elsker og ligge planer og lave datelines – en ting som på ingen måder funger med baby’s egen lille (store) vilje 😳
    Nu er jeg så tre måneder inde i min anden barsel. Og jeg havde store forbehold da jeg startede og var virkelig bange for at jeg ville få det lige som sidst, for det var hårdt…
    Men denne gang har vi ro på huset, vi bor i den skønneste natur og jeg har denne gang fået en mødregruppe jeg connecter bedre med end sidst.
    Bare for at fortælle dig at du ikke nødvendigvis får det på samme måde næste gang 😊

    • Reply
      Christine Delmar
      26. februar 2020 at 15:33

      Hej Susanne. Tak for din besked.
      Jeg vil give dig helt ret, meget afhænger nok også af den situation man er i og hvilket barn man har. Uden tvivl at 9 måneder uden for meget søvn sætter sine spor. Det er benhårdt arbejde at have en Sylvester. Han er dog blevet en helt anden de sidste par måneder og nemmere og nemmere for hver dag. Det er skønt at nå at mærke at vi også kan have en anden hverdag sammen med mere ro og overskud. Og alligevel, så savner jeg voksne mennesker (der ikke har små babyer). Savner at bruge mit hoved 😀 Og rigtig god barsel til dig!

  • Reply
    Simone
    26. februar 2020 at 12:30

    Det er som at høre mine egne ord. Jeg har haft præcis samme oplevelse og din beskrivelse af Sylvester som mega udadvendt og ekstrovert passer perfekt på min datter. Det var det bedste der er slet for mig, at kunne starte på arbejde og putte hende i vuggestue. I hear you. Børn er forskellige og det er forældre også. Og det er okay.

    • Reply
      Christine Delmar
      26. februar 2020 at 15:35

      Hej Simone. Dejligt jeg ikke er alene i verden, man får så dårlig samvittighed… for man lyder så nemt som en dårlig mor. Det er bare ikke tilfældet (håber jeg). Jeg elsker tiden med ham – men er også bare så meget mere end mor. Så gudskelov for at mavefornemmelsen med at skulle sende ham afsted er helt i top. Det andet ville være mere træls 😀

  • Reply
    Nadja
    26. februar 2020 at 12:36

    Endelig lad vær at skam dig! Vil ikke sige jeg hader barsel, men kan slet ikke forestille mig at skulle hjemmepasse. Ej puha, tror jeg ville blive bims🙈😂

    • Reply
      Christine Delmar
      26. februar 2020 at 15:37

      Årh, tak for din besked. Hader og hader… det er måske også ekstremt. Omend en sætning jeg nok ofte har brugt de sidste 9 måneder. Måske jeg ER bleve en smule bims. Haha.

  • Reply
    Mette
    26. februar 2020 at 12:53

    Jeg havde det på præcis damme måde! Jeg var sygemeldt det meste af min graviditet, så jeg talte også ned til at starte på arbejde igen. Min kæreste ville gerne have barsel med vores datter også, så efter 5 måneder overtog han og gik hjemme i ca. 4 måneder. Det har været så godt givet ud for deres forhold! Jeg havde de sidste par måneder inden hun startede i vuggestue som 1 årig. Og det var virkelig rart at have haft den “pause”.
    Det er så rart når andre også “tør” sige det højt!

    • Reply
      Christine Delmar
      26. februar 2020 at 15:38

      Hej Mette

      Ej, hvor fedt. Jeg ville ønske vi havde muligheden for Mikkel kunne tage noget af barslen. Det er bare fedt, at I har muligheden og bruger den. Og dejligt jeg ikke er helt alene med den følelse… så føler man sig ikke helt så alene (og som en dårlig mor).

      • Reply
        Emilie
        26. februar 2020 at 17:53

        Tak for at sige det højt!
        Jeg hader ikke min barsel – men jeg SAVNER mit arbejde SÅ meget..
        Og jeg glæder mig til at starte op 1. April – dog med en vis portion skyld og frygt for fordømmelse… min datter bliver nemlig allerede sendt i vuggestue når hun er 8 måneder.. Men hvis mor skal trives er, så er det bare løsningen!

        Men tak igen – det betyder noget at høre, at man ikke står alene med de tanker!

        • Reply
          Christine Delmar
          11. marts 2020 at 9:22

          Sejt delt. Og sej beslutning, man skal nemlig gøre det som mavefornemmelsen siger. Både for barn og mor. Det er vigtigt hvis det skal fungere. Alt held og lykke med jobstart, jeg er lidt misundelig 🙂

  • Reply
    Jannike
    26. februar 2020 at 15:06

    Kæft hvor er det forfriskende ENDELIG at høre en sige det. Jeg er på barsel pt, og er heller ikke ellevild 🙄 Jeg har netop spurgt en af de store bloggere om man skulle have et indlæg fra en ‘karrieremor’, bare for at se det fra en anden side.
    Jeg fiser rundt for at lave andet end ‘barselsting’, og folk mener også at jeg har for travlt og skal nyde tiden inden jeg skal tilbage på arbejde (studie). Men jeg ER jo på arbejde, 24/7.. Elliot er mega social og udadvendt, så vi har valgt vuggestue til ham også. Jeg elsker ham og føler mig priviligeret at få lov til at bruge tiden med ham – men hold nu op jeg glæder mig til at komme tilbage til studiet.

    Og det er jeg stoppet med at skamme mig over😎

    TAK for at sige at det er ok ikke at alle vil hjemmepasse❤️

  • Reply
    Mille nielsen
    26. februar 2020 at 15:44

    Hvor skønt at høre man ikke er alene. Jeg hadede også barslen. Jeg havde ligesom dig brug for at lave en masse i mens, så den stod på nybyggeri, arbejde, træning. Det eneste jeg ikke fik gjort var det jeg havde regnet med inden, nemlig sove lur med baby og gå på café. Men sådan var virkeligheden bare slet ikke. Sønnen sov kun 20 min af gangen om dagen og så havde ingen lige fortalt hvor omstændigt og stressende det er at have baby med på café.
    Jeg har aldrig følt mig så ensom og ligegyldig som i min barsel. Manden levede som han plejede med arbejde, fodbold og venner og jeg følte mig fanget derhjemme. Derfor har jeg denne gang valgt kun at holde 6 måneder. Og selvom det bliver hårdt at aflevere ham til far, og flere rynker bryn af det, tror jeg på at det er det bedste for os som familie.

  • Reply
    Anna
    26. februar 2020 at 17:05

    Det er så rart at gøre andre sige det, specielt når man hører om alle dem, der vælger at hjemmepasse deres barn/børn. Jeg synes det år jeg har gået hjemme har været givende på mange punkter, men hvir var jeg også bare klar til at starte arbejde igen. Det er benhårdt når man har et barn, der ikke vil sove hverken dag eller nat, og alt går op i baby. Det er rart også at komme ud og få voksenkontakt, og at min mand nu også tager nattetjansen indimellem, så jeg kan få en hel nats søvn.

    • Reply
      Christine Delmar
      11. marts 2020 at 9:21

      Tak fordi du deler. Det er nemlig rart også at lave ting der ikke involverer børn 🙂

  • Reply
    Mette
    26. februar 2020 at 19:00

    Helt enig! Jeg nød det heller ikke. Der var da gode dage, men generelt hadede jeg det! Vi valgte derfor at vores søn skulle starte i vuggestue da han var 7 mdr. også selvom min barsel først sluttede da han var 1 år. Han havde simpelthen brug for at blive aktiveret og stimuleret – mere end jeg kunne give ham. Og så kunne jeg bare ikke holde det ud længere. Helt klart den helt rigtige beslutning!

    • Reply
      Christine Delmar
      11. marts 2020 at 9:23

      Sejt at du tør lytte til din mavefornemmelse for både dig og ham. Det ER en god mor det gør sådan noget 🙂

Kommenter