En ulykkelig baby: Redskaber til Sylvesters søvnproblemer – Christine Delmar

En ulykkelig baby: Redskaber til Sylvesters søvnproblemer

11. november 2019

Reklame for Membantu

Sylvester er (har været)en ulykkelig lille dreng. Sådan en, som til trods for at han vil fremad i livet og er en rigtig charmetrold med stort smil, så græder han meget – eller nærmere… skriger. Både i løbet af dagen, men også om natten. Han kan ikke fordrage hverken barnevognen, autostol og vil ikke ligge i mere end 2 minutter på gulvet. Nogle nætter sover han så uroligt, at jeg typisk har 3-4 timer hvor jeg slet ikke sover. Derudover, vågner han nok 10-20 gange på en nat. Det er hårdt og jeg er træt. MEGET TRÆT. Jeg tror også det der super-mom hormon er på retræte. Måske også fordi jeg ikke rigtig ammer mere.

Sylvesters søvn og tilstand har generelt eskaleret i særlig grad fra han blev 3 måneder. I starten tænkte vi TIGERSPRING, men efter 4-5 uger… så gav det ligesom ikke mening mere at skyde skylden på springet. Jeg tror nu endelig at vi har fundet frem til roden af problemet – ørene. Efter 2-3 måneder overvågning ved egen lægen (de kan måle trykket i ørene med en maskine), har han netop fået punkteret sine trommehinder og lagt dræn. Vi har dog været igennem noget af en selvudredningsproces og i den forbindelse jeg vil give nogle af de redskaber videre som vi har prøvet af til et uroligt barn med søvnproblemer. Jeg tænker helt sikkert at jeg ikke er alene i denne båd, så måske I kan finde lidt inspiration herom.

Fast føde og natflaske

Noget af det første vi gjorde for at skabe mere ro for ham var at starte op på fast føde så snart vi kunne. Det var vigtigt for mig hurtigt at udelukke sult, da han er en virkelig stor og aktiv dreng. De mange opvågninger kunne derfor nemt være fordi at jeg ikke kunne mætte ham ordentlig med fuldamning. Vi blev rådet af sundhedsplejersken til at starte op på grød da vi nåede 4. måneders mærket. … hvilket i øvrigt også er gået forrygende. Han er et rigtig madøre. Som sin mor, selvfølgelig. I samme omgang har vi også introducerede natbajeren. Altså, en flaske med modermælkserstatning inden putning som skulle mætte mere end egne madkasser. Flasken er dog mere eller mindre også skyld i at han nu ikke vil ammes mere… for fastfood er ret lækkert. Og det er også okay, for det var vigtigere for mig at årsagsafdække og få en glad dreng.

Søvnhjul

Rutiner er gode til børn, så vi følger et søvnhjul for at skabe mere faste rammer for hvornår han sover og hvor lang tid han er vågen… Det indre ur, i ved. Idéen med søvnhjulet er, at han skal sove på faste tidspunkter og er længere oppe mellem sine lurer for at sove mere sammenhængende. Ved 3-4 måneders alderen er det 2,5 time vågen-tid ad gangen. Det har ikke haft den helt store effekt på nætterne, men i stedet for at sove de klassiske 40 minutter om dagen, kan han godt nappe de 2 timer engang imellem med lidt hjælp! Helt uhørt før søvnhjulet.


Vuggemotor og slyngevuggen

Men den største hjælp af alle har uden tvivl være slyngevuggen og motoren. Vuggen har på mange måder været vores helle og go-to løsning, når alt andet brændte på. Søvn er så vigtig for at de små udvikler sig som de skal og har han altid kunne finde ro i vuggen når hverken barnevogn eller mine arme var gode nok. Slyngevuggens op- og nedadgående bevægelser virker beroligende, men det kræver også at man bruger vuggebevægelsen. Både får at få ham til at sove, men også ved let opvågning for at få ham videre i søvnen.

Vi ramte bunden herhjemme med overskud efter jeg blev udskrevet fra sygehuset og kom hjem til en syg Sylvester. Jeg sov 4,5 time på tre dage fordi jeg sad hver nat og konstant blev nødt til at bevæge den fandens vugge for at han i det mindste kunne få lukket et øje. Midt i al desperationen uploadede jeg en story på Instagram, og responsen var rimelig klar. Mange skrev, at jeg burde overveje at leje – eller købe en motor til vuggen. Omend bare for en periode indtil vi var ovenpå. Derfor er dette samarbejde opstået på egen opfordring efterfølgende.

Jeg kendte godt motoren allerede, men havde afskrevet den, da jeg tænkte at der ikke kunne komme noget godt ud af at vænne sit barn til konstant bevægelse. Den var for de dovne mødre, antog jeg. Derfor havde jeg egentlig glemt alt om den igen… men jeg er blevet klogere. Og med et sygt barn, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få den hjem så jeg kunne få en tiltrængt lur mens motoren kunne vugge ham. Whatever works. Ikke?

Og den VIRKER! Og vi har haft langt mere glæde af den end jeg troede. Vi startede med at leje motoren hos Membantu for 250,- pr. måned for så at kunne leverer den tilbage når han var rask og jeg lidt mere fyldt på overskudskontoen. Nu har vi købt den i stedet og jeg kan ikke undvære den. Den er meget mere end blot en motor. Den er et ekstra sæt hænder. Og jeg har mulighed for at få en lur i løbet af dagen, i stedet for at stå klar på firspring for at vugge ham videre i søvnen. Og så er det bare en aflastning nu Mikkel ikke kan være så meget hjemme. Der er både tid til at svare mails eller ordne vasketøj, mens han bliver puttet. Det kan godt være det lyder som små ting, men det er virkelig guld værd. Og det handler i virkeligheden nok om, at man ikke behøver gøre det sværere for sig selv.

Motoren har 5 forskellige niveauer og vi bruger oftest det kombinerede vug af de to første niveauer. Når han så er faldet i dyb søvn, så slukker jeg normalt for den. Det virker slet ikke til at han er afhængig af den vuggende bevægelse, som jeg ellers var bekymret for. Han sover i hvert fald fint i en stillestående barnevogn eller ved siden af mig om natten.

Motoren kan både bruges til vores vugge fra Naturessway, men også Nonomo og andre hængevugger/køjer. Vi bruger vores egen fjeder fra vuggen i stedet for dem der følger med. Den er mere lydløs og kan bruges fra baby er +6 kg. Ærligt, så synes jeg ikke man hører støjen mere.

Jeg synes det er så fint, at man har har mulighed for at tilkøbe motoren i en lejeperioden, hvis man i en periode er lidt ekstra udfordret. Som noget nyt har de også indført, at man kan prøve en motor derhjemme gratis i 14 dage. Hvis den ikke lever op til forventningerne, kan man returnere og få sine penge igen. Ønsker I at købe den, kan jeg dog give jer 10% rabat med koden Christine10 resten af november.

Tanker til jer som også døjer med en lille der ikke vil sove eller er meget urolig. Det er vildt hårdt at være mor- og far når man ikke aner hvordan man kan hjælpe. Måske mit indlæg har givet lidt inspiration til nogle ting I kan prøve af. Har I selv et godt råd, så skriv endelig en kommentar, så andre måske kan få glæde af jeres erfaring.

  • Reply
    Sugar
    12. november 2019 at 4:32

    Jeg håber drænene hjælper.🙏🏻 Og ellers så prøv at udelukke om han har silent refluks. Det havde min datter. Hun havde ikke nogen symptomer udover at hun sank et par gange inden hun vågnede og græd. Nogen har det døgnet rundt mens andre har det på bestemte tider af døgnet. Min datters startede ca ved 21-tiden og fortsatte hele natten indtil storebror stod op ved 7-tiden. Hun vågnede hvert kvarter og skreg! Det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet!😔 Jeg var andengangs mor og følte jo selv jeg havde nogenlunde styr på babyer…. endte med en fødselsdepression.

    Vi købte dengang er lyserødt monster af en skråstol, som kunne vugge frem og tilbage af sig selv. Den sad hun i om natten når det var værst. Men hun sov ikke. Hun sad bare og kiggede på mig, og så kunne jeg heller ikke sove.
    Så jeg overvejer kraftigt den motor til når lillebror kommer.👍🏻

Kommenter