Sylvesters navngivningsfest – Christine Delmar

Sylvesters navngivningsfest

5. september 2019

Hold nu op hvor var vi heldige med vejret i lørdags. Lige nu snakker de om varmeste august i 55 år. Det var nu også næsten FOR varmt. Egentlig har jeg ikke så meget at fortælle om dagen, billederne taler for sig selv. Det var bare helt perfekt og lige som vi havde drømt om. Igen kirke eller suppe, steg og is. Bare helt uformel hygge med alle dem vi holder af. Og masser af børn.

Til Sylvesters fest havde vi lånt mine svigerforældres have. Jeg lejede nogle bord/bænke-sæt som kunne stå på græsplænen og ellers var pynten simpel, lidt balloner, vimpler og blomster på bordene.

Maden blev serveret fra en Foodtruck i indkørslen. Jeg havde fået vores yndlings truck, Chuck-Wagon, til at komme forbi. Det er en amerikansk bil der kører rundt her i Nordjylland. Og jeg tør godt love, at det er de bedste burger, corndogs osv.

Til alle ungerne havde jeg lavet nogle små gaveposer med sæbebobler og lidt sjovt slik så de kunne være underholdt for en stund. Efter maden gik alle en tur over til vores eget hus. Det ligger to veje fra mine svigerforældre, så alle havde mulighed for at følge med i hvor langt vi var med renoveringen.

Imens stillede jeg kagen op. De smukke kager. Det var jo helt vildt, hvad søde Ann-Katrine (@annkatrinen) kunne trylle frem. Hun havde fået fri kreativ process og lavede en citronkage med hvid chokolade, en koldskålskage og jordbærgele og en hyldeblomstlagkage. Av, det var fint.

Sylle var eksemplarisk og sov det meste af tiden i sin slyngevugge ude i haven. Og når han var vågen blev han rykket i de fine store kinder af alle gæsterne.  Det var bare en helt særlig dag. Hvor er jeg lykkelig og høj på livet med min lille familie.

  • Reply
    Nina W.
    12. september 2019 at 13:00

    Hvor er det fint. 🙂

    • Reply
      Christine Delmar
      12. september 2019 at 13:10

      Tusind tak, Nina. Det var en skøn dag.

Kommenter