Din fødsel – fra drøm til mareridt – Christine Delmar

Din fødsel – fra drøm til mareridt

5. juni 2019

Til min dreng:

Du er her. Så smuk og dejlig – den største kærlighed af alle.

Din fødsel startede en fredag i maj, uden jeg selv at være klar over det. Jeg kunne godt mærke, at noget føltes anderledes, så din far overtalte mig til at vil skulle ringe til fødegangen. De ville gerne se mig kl. 13.

Til undersøgelsen på hospitalet konstaterer de til stor overraskelse, at er jeg 3 cm åben. Og lige der på briksen, tager veerne også fat i mig. Jeg er ikke længere i tvivl om at vi er igang og at jeg snart kommer til at møde dig. Veerne rullede ind med 3-4 minutter imellem og den sandwich med skinke og humus, vi købte på turen hjem fra hospitalet, blev aldrig spist. Blot 4 timer senere dukkede hjemmefødselsjordemoder op for at hjælpe dig til verden.

Meget mere skete der så heller ikke i løbet af de næste 3 timer. Omend veerne næsten var uudholdelige. Vi besluttede os derfor at du skulle fejre fødselsdag på hospitalet. Derinde kunne vi tage vandet og dermed forsøge at sætte gang i fødselen igen.

Det virkede ganske efter hensigten og præcis 2 timer senere var du klar til pressefasen. Du kom til verden i kort efter midnat, kun med et blodsprængt øje som betaling. Du skreg og alt var godt.

Lige indtil… alting pludselig ikke var som det skulle være. For imens du tog dine første åndedrag liggende der på maven af mig, blev du slap og bleg. Og resten står kun klart for mig i brudstykker.

Du blev taget fra mig.

Et team af 7 personer hastede ind på stuen.

Og kort efter blev du sendt afsted mod intensiv neontal i en kuvøse og din far i hælene. Jeg efterlades uden mit barn og kæreste.

Din blodprocent var alt for lav og du skulle have en blodtransfusion.

Du får lagt drop, iltmaske på og sonde…. Du siger ingenting og ligger bare imens de stikker i dig. Over det hele. For du er for svag til at at lade dig påvirke.

Jeg ser dig først efter et par timer. Jeg får lov til at holde dig for første gang – med alle dine slanger og elektroder. Så skrøbelig du er. Jeg er.

Vi ligger bare der – du og jeg i en time kl. 4 om natten. Jeg stirrer kun på dig. Du er min verden nu.

Vi tilbragte 3 dage på intensiv neontal. Vi var heldige og blev mødt af de sødeste, bedste og mest kompetente sygeplejersker, læger og jordemoder så du kom hurtig i bedring. Og selvom du fik en hård start på livet, så var vi i de bedste hænder. Der var nok en mening med at vi ikke skulle føde hjemme.

Nu er vi udskrevet og tiden før du kom virker helt ligegyldig.

Du er alt og meget mere end vi kunne ønske os. Tak for dig.

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    5. juni 2019 at 11:57

    Sikke en omgang – men skønt han er landet og I begge er i god behold 😀 Tillykke!

    – A

  • Reply
    Julie Mænnchen
    5. juni 2019 at 16:19

    Ja, så var der nok en mening med det – godt det gik godt, trods medfart 🙂 Og stort tillykke med ham søde! <3

Kommenter