Nybyggerbordet 2.0 – Christine Delmar

Nybyggerbordet 2.0

16. april 2019

En gammel kending i nye klæder…

Så du med da Mikkel lavede ‘Nybygger-bordet’ under optagelserne til sæson 3? Vores spisebord, senere døbt ‘Havana’, gik for snart 2 år siden i produktion hvor vi fik optimeret lidt på designet, detaljer og konstruktion. Det er gedigent lokalt håndværk i særligt udvalgte og ekslusive materialer.

Jeg er stadig ligeså forelsket i det som dengang Mikkel lavede det. Det har virkelig ramt noget og jeg kan stadigvæk ikke vente med at få det på plads i vores hus.

Interessen for bordet kan også mærkes på bestillingerne og det har i den grad vist sig, at kunne række udover eksponeringen fra TV-programmet. Det er still going strong. Bordet er råt, eksklusivt og dragende og emmer af personlighed og giver hjemmet karakter. Og det tror jeg mange har fået øjnene op for. Der er kommet mere kulør på danskernes indretning igen.

Bordet forhandles af Aalborg-virksomheden Brdr. Sørensen, som er eksklusiv forhandler af bordene. De er til gengæld leveringsdygtige i hele landet. Vi har haft en vinduesplads i 1,5 år hos Aalborgs mest ekslusive – og servicemindede bolighuse her på egnen. Jeg niver stadig i armen hver gang jeg går forbi.

Og jeg kan nu fortælle, at vi forlænger – og udvider samarbejdet med Brdr. Sørensen. Så den rejse glæder jeg mig også til at tage jer med videre med på – og så kunne der godt være nogle nye produkter på vej 😉

Indtil…kan du stadig finde ‘Havana’-bordet lige her.

    Kommenter