Vi har købt nyt køkken

23. september 2018

Reklame for Reform CphI går var vi et smut i Aarhus for at besøge Reform, som har showroom lige ved Banegårdspladsen. Vi skulle nemlig bestille køkken. Som nævnt flere gange før her på bloggen, så har vi købt et hus med et hvidt IKEA køkken fra 2016. Det vil vi egentlig også gerne beholde, men jeg har det nu engang ikke så godt med hvide køkkener. Det bliver for kedeligt. Og derfor besluttede vi os for lang tid siden, at vi ville købe et såkaldt ‘front-end’ system til IKEA køkkenet. Så skal vi heller ikke ud og investere DKK 150.000-250.000 i et helt nyt køkken. Køkkenet er jo er ret nyt, så i stedet får det en make-over med låger fra Reform.

Reform sælger forskellige arkitekttegnede fronter, sokler, gavle og bordplader til IKEAs køkkenskabe; så man kan få en æstetisk og mere individuel stil. Det er selvfølgelig et tillægsprodukt i den dyre ende, og nok derfor at IKEA ikke selv tilbyder samme udbud som del af deres koncept.

Tilbage i foråret var vi med til pre-opening af showroomet i Aarhus, hvor vi havde set os lidt varme på køkken designet fra Norm Architects. Så det var vi nede og tjekke ud til åbningen – faktisk var vi head over heels over det dunkle, lækre og simple design. Men til åbningen blev vi introduceret for et nyt samarbejde Reform havde indgået – nemlig Cecilie Manz samarbejdet. Det er et frø som har spiret og har vokset sig så stort, at det nu er bestilt. Og køkkenet er i den grad, noget helt andet og meget lysere end det vi først havde visualiseret i huset. Køkkenet hedder Degree og det er den malede lys grå udgave vi har bestilt. Et meget klassisk køkken, men med smukke detaljer – se bare den simple udskæringen til håndtaget.

Igår i showroomet blev vi mødt af Janus, han er store manager, og hjalp os med at tegne køkkenet til en arbejdstegning. Noget vi var gået lidt for let henover. Faktisk endte vi med at bruge hele 90 minutter med ham for at diskutere detaljerne på plads. Ja, der var lidt flere ting at tage stilling til, end først antaget. Håndtagene skal nemlig placeres med retning – og siden de placeres i er ej ligegyldig. De låger tæt på håndvasken, vil af praktisk årsager skulle have håndtaget vendt mod vasken, så de er nemmere at komme til når man står og arbejder. Derudover, forslog Janus også at tilføje sideplader på vores højskabe for at skabe et mere indrammet og helt look… pyh! Så mange beslutninger. Godt vi havde en specialist med på råd.

Janus kom generelt med ret mange gode inputs til designet af køkkenet. Faktisk tog vi også hans idé med at lave låger og ikke skuffer på køkken-øen ud mod spisestuen, det vil give et mere roligt og møbel-agtigt udtryk. Den idé er jeg ret så vild med, og er ligeså spændt på at vise jer det færdige køkken monteret. Leveringen ligger heldigvis kun på mellem 4-10 uger, så der går ikke så længe før vi står med køkkenet og det er klart til at blive sat op i huset.

Jeg er simplethen så glad i dag. Første køb til huset – så nu dufter det da lidt af renovering igen.

  • Reply
    Camilla
    24. september 2018 at 11:12

    Super fedt koncept, overvejer selv at købe dette til vores nye køkken! 🙂 Må jeg spørge, hvad I samlet har givet for det..?

    • Reply
      christinedelmar
      24. september 2018 at 15:12

      Hej Camilla,
      Det er nemlig et genialt koncept, hvor man kan forny et køkken for en overskuelig pris. Jeg tænker at gennemgå det i næste indlæg når vi har modtaget køkkenet (det afhænger jo nemlig at størrelse og mængde selvfølgelig – og vores er ret stort). Men du kan se ca. priserne inde på deres hjemmeside:)

  • Reply
    Rikke Petersen
    30. september 2018 at 13:55

    Wow, lækkert koncept! Jeg kendte ikke til det, før jeg stødte på din blogpost. Tak for det, jeg vil tjekke det nærmere ud. Vi står nemlig lige og skal have nyt køkken 🙂

    • Reply
      christinedelmar
      30. september 2018 at 14:44

      Hej Rikke, fedt at du kunne bruge indlægget som lidt inspiration. Jeg synes nemlig også det er ret smart 😀

  • Reply
    Pernille
    2. november 2018 at 19:10

    Hej Christine.
    Det er super fint, vi skal selv have samme køkken. Jeg er dog lidt i tvivl om valg af bordplade og er derfor lidt nysgerrig på hvilken i har valgt? 😀

    • Reply
      christinedelmar
      6. november 2018 at 12:14

      Jeg skriver et indlæg om det, når vi får den hjem og kan vise det 🙂

  • Reply
    Morten
    3. december 2018 at 16:37

    De er virkeligt flotte mange af Reforms køkkener! Men jo, nok vigtigt at få en proffessionel til at tegne det 🙂

  • Reply
    Anna
    19. maj 2019 at 22:16

    Så fint et køkken. Vi overvejer det samme. Har I mon modtaget det, og hvilken bordplade endte I med?:-)

    • Reply
      christinedelmar
      20. maj 2019 at 9:09

      Nej, desværre. Så har vi været udfordret med renoveringen og er altså ikke kommet videre endnu 🙂

      • Reply
        Anna
        20. maj 2019 at 20:41

        Held og lykke med renoveringen. Håber I snart kan få glæde af det fine køkken 🙂

Kommenter