Sommerklar terrasse – perfekt med DIY, nyt og gammelt – Christine Delmar

Sommerklar terrasse – perfekt med DIY, nyt og gammelt

28. juni 2018

Reklame for XL-Byg

Første flueben kan nu sættes… vi har endelig ét rum klart. Sådan næsten da – et uderum, i hvert fald. Og sikke en sommer vi allerede har kunne nyde på terrassen. Det er da ren idyl at få en have.

Resultatet er jeg ret stolt af, det er blevet præcis som jeg ønskede det. En god kombination af nyt, gammelt og hjemmelavet. Selve fliserne fik blot en opfriskning med højtryksrenser og så imprægnering i år. Og sikke en forskel det har gjort at fliserne har fået lidt kærlighed. I år er de blot blevet gjort sommerklare, så næste år lægger vi den nye terrasse! Alle de store maskiner skal lige blive færdige inde i huset, da de kan ødelægge fliserne når de skal fragtes ud igen.

billede4De rå teak-træmøbler er nye og så smukke. Jeg synes de passer perfekt ind i stilen til en 70’er villa terrassen. Særligt når de sættes sammen med det hjemmelavede havebord og mini-drivhuset, som I kan finde guiden til via hyperlinket. Havemøblerne er gjort sommerklare med en enkelt omgang træbeskyttelse, men det er lidt forskelligt hvordan det er bedst at behandle sine havemøbler. Derfor en lille guide til olierede teaktræsmøbler.

Først og fremmest har olierede havemøbler bedst af at få olie 1-2 gange om året til at mætte træet. Det er selvfølgelig et spørgsmål om man ønsker den nemme løsning uden behandling, så møblerne kommer til at fremstå naturlige og måske lidt grålige med tiden. Her kunne det dog være en idé at give møblerne en sæbebehandling for at undgå pletter, misfarvninger osv.

Vi vil dog gerne bibeholde den originale flotte teaktræsfarve, og så anbefales det at behandle møblerne 1-2 gange om året. Vedligeholdelsen er inddelt i tre trin:  1) rengøring, 2) slibning og 3) oliering.

  1. Til rengøring af teaktræsmøbler bruges en speciel rens til teaktræ som ikke fjerner træets naturlige olieindhold. Når træet er børstet af med rens, er det vigtigt at møblerne skylles af med masser af rent vand. Her kunne det være en idé at udføre processen udendørs, så haveslangen kan bruges til at skylle bordet rent.
  2. For at give bordet en flot finish, er det en god idé at slibe møblerne med sandpapir for at gøre overfladen glat og fjerne evt. pletter. Brug noget grov sandpapir først, og dernæst det fine. Det er vigtigt at bordet igen skylles med vand, så støvresterne er helt væk inden de binder sig til olien i step 3.
  3. Til påføring af olie sættes møblerne indendørs eller under halvtag, således de ikke bliver udsat for sol eller regn i tørretiden. De skal nemlig stå i 24-48 timer inden at olien er suget ordentlig ind i træet. Olien påføres i et godt og jævnt dækkende lag. Efter påføring (10 minutter), så skal møblerne tørres af med et bomuldsklæde. Jeg tager derfor ét møbel ad gangen og bruger et gammelt lagen – eller en tøjrest der revet til små klude. Er det nødvendigt, kan møblerne få endnu en omgang efter to dage. Jeg plejer dog blot at gå med en pensel og fikse de steder hvor olien ikke har trukket ordentlig ind.

Terrassen er også blevet charmet op med lidt eksotiske planter; oliventræ, klementintræ, eukalyptus og så har jeg planer om at få købt mig en af de der fine Instagram-palmer. Of course. Derudover havde jeg sidste år købt lidt hyggelige loppefund som også har fundet vej til terrassen.

I løbet af foråret har vi også fået givet haven lidt kærlighed og plantet hæk. Vi har stadig ret mange planer for haven, men vi må tage det lidt i etaper. Vi fik dog sat et par blåbærbuske i foråret som er blevet vandet og plejet, til de akkurat var klar til den første sommeraften med koldskål og kammerjunker… amen, det er smagen af sommer. Og her i foråret og sommeren har det føltes helt rigtigt at have fået sig et hus med egen have..

Vi har allerede haft flere aftener med venner i huset og tændt op i den nye Weber-Grill fra XL-Byg.

Nedenunder kan I også lige se før-billedet fra det tidlige forår. Og ja – jeg har lavet det velkendte TV-trick med et trist før-billede for at fremhæve kontrasten. Det er jo ikke for ingenting, at jeg har arbejdet i TV-branchen 😉

Hvad synes I om forvandlingen af terrassen?

billede7

  • Reply
    Nanna
    28. juni 2018 at 11:56

    Det ser så fint og hyggeligt ud 😍🙌🏼 Hvor er de smukke havemøbler fra?

    • Reply
      christinedelmar
      28. juni 2018 at 16:11

      De er fra FDB og hedder sammen 😀

  • Reply
    Bonnie
    28. juni 2018 at 16:07

    Hold fast hvor er det bare flot!

    • Reply
      christinedelmar
      28. juni 2018 at 16:11

      Tusind tak, Bonnie 🙂

  • Reply
    Acie
    28. juni 2018 at 19:29

    Eeeej – hvor er drikkevarekurven fra? Den minder helt ustyrligt om én min Skjortens morfar altid har brugt – han døde i maj og jeg ville så gerne finde en til min SKjortemand, som minde om ham💗

    • Reply
      christinedelmar
      28. juni 2018 at 20:27

      Årh, sikke en sød tanke.
      Kurven er fundet på loppe – desværre! Men er sikker på, at med lidt held, støder man på noget ligende 🙂

  • Reply
    Nanna
    3. august 2018 at 8:27

    Hej Christine
    Terrassen er blevet rigtig fin 😊
    Hvor er selve teaktræshavemøblerne fra?
    Nanna

    • Reply
      christinedelmar
      3. august 2018 at 10:18

      Hej Nanna, tusind tak! De er fra FDB møbler 🙂

Kommenter