Frederik IX Studios og endnu et iværksættereventyr

Indlægget indeholder smykker foræret i gave

smykkerSmykker fra Frederik IX Studios

Jeg omgiver mig i sandhed med ret så mange skønne og dygtige mennesker. Senest har min gode barndomsvenindes lillesøster, taget skridt som iværksætter med et nyt dansk smykkebrand. Det er ikke længe siden, jeg selv nedfældende ordene om mit eget eventyr fra TV-program til møbelbrand. Så det er med stolthed, at jeg vil dele lidt om endnu et iværksætter eventyr og det der nu er blevet til Frederik IX Studios

Louise, min venindes søster, er 26 år, og er opvokset kun et stenkast fra mig i Aalborg. Hun uddannet indkøber og har i mange år været en del af Bestseller koncernen. Sammen med sin kæreste, Jeppe, har de nu startet et smykkebrand, på baggrund af deres fascination af den danske Kong Frederik IX liv og værdier. Jeg har prikket lidt til Louise, og fået hende til at sætte et ord eller to på både virksomheden, men også om det at skridtet som iværksætter. 

frederik
Om smykkerne

Kong Frederik IX gjorde karriere i søværnet, og elskede livet til søs og blev tatoveret som en rigtig sømand. Det var helt uhørt, på den tid, og vidner om at Kong Frederik IX på mange måder var visionær og brød med normer. Han færdedes blandt alle mennesker – på barer i Nyhavn, hos stammer i Afrika og til royale fester i kongehuset. Kong Frederik IX blev kendt som folkets konge, og byggede bro fra fortid til nutid.

Smykkerneer håndlavede, og kun de bedste materialer er udvalgt. lle smykker er derfor lavet i 925 Sterling sølv og 14 karat guldbelægning. Alle vores sten har en unik historie og er nøje udvalgt, hvorfor vores natursten alle har hver deres unikke look. Jeg er specielt vild med den her ring og den her halskæde som jeg har fået af Louise i gave.

Det elegante og massive udtryk giver en tidsløshed, som ja – ligeledes er et smykkesortiment til både kvinder og mænd. Jeg er dog ikke sikker på jeg kan lokke Mikkel til at gå med ring – in another life, maybe.smykke2
Iværksætteri

Louise er vokset op i en familie med tradition for at drive selvstændig virksomhed, med en farfar der var møbel producent og en far der er fødevare eksportør, så dialogen ved middagsbordet har ofte drejet sig om nye produkter og markedsmuligheder.

– Tanken om at starte selvstændig virksomhed har været naturlig adfærd og en spirende tanke, som har vokset, mens jeg har arbejdet med ”Fashion” som indkøber i en af Danmarks store mode koncerner”. Jeg elsker nye udfordringer og at være min egen chef, derfor besluttede jeg mig for et år siden, at tiden fra tanke til handling var kommet – jeg skulle være iværksætter, og det skulle være noget som kunne udfordre mine kompetencer inden for design, personlig stil, kvalitet til en fornuftig pris. En forretning hvor jeg selv kan bestemme alt fra idé til færdigt produkt, og styre alle processer. Jeg har derfor de sidste 8 måneder opholdt mig i Sydøst Asien, hvor jeg har fundet nogle dygtige leverandører, og fået tingene sat på skinner, fortæller Louise da jeg snakker med hende om opstarten.

-Resultatet er blevet et nyt unisex smykke brand Frederik IX Studios, hvor jeg sammen med min kæreste Jeppe, hver eneste dag tænker ud af boksen, og udvikler på de mange idéer, som kommer både når jeg er vågen, og mens jeg drømmer om natten. Drømmen er, at Frederik IX Studios med tiden skal blive et anerkendt brand i hele verden og måske have flere produkt kategorier end smykker, siger Louise.

Jeg er spændt på forsat at følge med på sidelinjen. Det her er jo blot begyndelsen, på et eventyr. Det er jeg sikker på. Og mon ikke allerede, at Louise og Jeppe er helt afklaret omkring flere spændende planer og produkter i fremtiden.

Mod nye eventyr i udlandet

Indlægget indeholder reklame for Minimummig4mig2Skjorte fra Minimum, Jeans fra Minimum, Smykker fra Frederik IX Studios og Kappe fra Tommy Hilfiger

Nu med page og hat. Mest af alt, ligner jeg måske én som er på vej til byernes by. Jeg er også på vej. Bare ikke mod rødvin, baguette eller croissanter. Men stadig i mit outfit fra Minimum. Må bare erkende, at Noora-effekten har ramt lidt hårdere, end blot med håret.

Det går ret stærkt på opleverkontoen for tiden. Som jeg sidder her, i sofaen med en varm kop kaffe, og reflekterer over det sidste års ti…. Er jeg stadig forundret over alt det der er sket. Det er lidt surrealistisk at jeg har bygget et hus på ni uger med al den opmærksomhed som også har fulgt – på godt og ondt. Vi har også været en tur på Cuba. Og nu er resten af året også fyldt op med endnu flere eventyr. Det er jo helt vildt. Sikke et år.

Der er nu kun seks dage til at vi overtager huset. Og lige som vi skal til at igang med det nye projekt, smutter jeg fra det hele. Classic. Så snart der skal laves noget… såååh, jeg ude af vagten! Jeg skal nemlig noget vigtigt. Jeg skal en tur over Atlanten, igen. Jeg er mega klar. Til en tur med min mor, far og lillebror. Mikkel efterlader jeg herhjemme, han skal jo ordne hus?

Vi starter i Wahsington D.C. Et nyt sted for mig, trods +10 gange i diverse amerikanske stater. Min mor skal optages som fellow i American Nursing Association. Det er et rådgivende organ for Det Hvide Hus. Det er med galla og hele pivtøjet. For det er første gang at en Skandinav optages – og det lidt vildt hvis man arbejder inde for sygeplejeverdenen. Og det gør hun. Hun er professor i sygepleje og er pænt dygtig, min mor. Turen bringer mig også et smut forbi Boston. Over til en kammerat, som fornyligt flyttede til staterne. Har I måske nogle fifs til seværdigheder der skal besøges i byerne? Eller måske kendskab til et sweet shopping-spot? Mad der skal spises? Altså, udover de obligatoriske burgers, shakes og andet godt fra the Land of Opportunity.

Turen bliver et dejligt afbræk i hverdagen. Jeg trænger i den grad til at fordøje en ting eller to. Der sker mange ting lige nu, og det bliver rart at kunne mærke lidt efter. I kroppen. Om alting føles rigtigt, med de beslutninger jeg står overfor.

wall

Sandheden om at være blogger

Indlægget indeholder reklame for Minimumjakke4Jakke fra Minimum

Sandheden skal man høre fra fulde folk eller børn, ikke? Så derfor har jeg også skænket et stort glas vin for at kunne forfatte dette indlæg. Ej, spøg til side…

– eller hvad?

Jeg skriver indlægget med et glimt i øjet. Det skal bare være lidt humoristisk og selvironisk, for på mange punkter står jeg jo selv med begge fødder plantet i denne blogger/Instagram verden. Så her er et par punkter ridset op for at give lidt perspektiv til den sande bloggerverden:

Fotograferne

Tænk på alle de søde fotografer, som bliver tvunget til et liv, hvor de hver dag skal tage utallige billeder. Alle day, every day. Og de bedste billeder altid er dem hvor de skal ligge midt på fortovet, på en trafikkeret gade, for at få et nærbillede af skoene. Har I set den her? Den fortæller det vidst meget godt 🙂 Derfor har de helt dyre bloggere også hyret fotografer ind, for at skåne relationerne lidt.

Udgivelsesdatoer

Vidste i godt, at der er noget der hedder udgivelsesdatoer? Det tænkte jeg ikke over før jeg blev blogger. Men det er sådan, at et sponsorerede indlæg tit er fastlagt til en bestemt dato. Derfor går man også og koordinerer nyheder, events, anledninger osv. med udgivelsesdatoer. Så der kan altså godt gå flere uger før et indlæg bliver udgivet, fra at det var aktuelt. Lidt skørt. Det her indlæg er faktisk også skrevet i weekenden, jo først udgivet i dag – 3 dage senere, for det var den planlagte dato.

De konstruerede billeder

Billeder skal der til allevegne – på bloggen og på Instagram. Livet skal dokumenteres og fortælles med hjælp fra det visuelle. Det er en konstrueret og det er ikke ofte, at det perfekte billede er taget tilfældigt. Når man helt nonchalant kommer valsende over gaden med det største smil og leger at der lige er sket noget sjovt – og når man lige lader som om man er ved at drikke af sin kaffe, med en kop i hånden. Så er det mest bare for billedets skyld.

Til dette indlæg kørte min veninde Søs og jeg også kun afsted for at tage billeder ved præcis denne streetart gavl Så kunne jeg få et sejt billede med min lækre jakke fra Minimum, i stedet for hjemme under æbletræet i haven. Det er knap så street. Til gengæld passer væggen lidt bedre end æbler til den street style vibe som jakke giver – og det var jo hensigten.

Måske I også kan genkende den med lpynt på bordet – en halv citron eller noget andet pænt – for at tage det perfekte madbillede.

Alt det grimme

Det hænder, når jeg er ude at spise, at jeg bestiller det mad som er pænest.  Også selvom jeg måske havde lyst til noget andet, grimt mad. Det har især avokadomaden nydt godt af. De dage jeg ender med at bestille grimt mad, så er det sjældent at jeg foreviger øjeblikket. Når det kommer til stykket, har jeg faktisk en forkærlighed for grim mad. Satans. Måske, jeg burde poste nogle flere hotdog billeder for eftertiden! 🙂

-Nogle gange slår det mig, hvor konstrueret og iscenesættende det er i den lille bloggerverden. Hvordan livet for mange piger har ændret sig til et laaaaaangt fotoshoot. Men med den voksende accept, af at det her faktisk er blevet et rigtigt erhverv, synes klicheerne også at blive sat i perspektiv. Der er jo såvidt ikke forskel på at lave markedsføring for et brand hvor man har brug for et billede af en avokado-mad eller når man selv spiser én med dertilhørende billede. Arbejdsopgaverne er jo stort set de samme.

Generelt, er glasbilledet på de digitale medier oppe til diskussion for tiden. Jeg synes det er super fint, at der bliver lavet lidt revner i illusionen – men efterhånden tror jeg nu nok at de fleste ved at de sociale medier ikke er virkelighed. Og gudskelov for det. For mig personligt, har jeg heller behov for et feed med grimme billeder og fortællinger om en nedtrykt hverdag og problemer. Det er vel heller ikke derfor vi bruger og søger disse medier i det hele taget? Jeg er glad for inspirationen de giver og kan godt skelne mellem virkelighed og konstruktion.

Hvad synes I om hele den her blogverden? Er det hele blevet for konstrueret?

Fødselsdagsfesten og de tre årtier

festimg_9669God formiddag venner,

så er indlægget fra Mikkels fødselsdagsfest endelig smækket sammen. Festen var genial, og alle virkede til at hygge sig – både de gamle hoveder og vores venner. Men hold nu kaje…. det er altså også en ordentlig omgang at have 40 mennesker til spisning. Men det var det hele værd – det bare fedt at holde sådan en fest. Flere af dem, tak!

Jeg skrev lidt om idéerne til Mikkels dag her, og det er blevet NÆSTEN som vores intentioner. Festen blev fejret i haven hos Mikkels forældre, og vi satte et 5×10 meters telt op på deres terrasse. Det inkluderede åbenbart også en indbygget busk for at teltet kunne være der. Vi var dog så heldige at mine forældres vej, har et man kan låne gratis. Perfektos.Jeg havde gjort en del ud af at gøre teltet hyggeligt, så der var fyret godt op for pynten med balloner, hjemmelavede lyskæder og markblomster som jeg plukkede på dagen.theone2Festen skulle være uformel, og til velkomstdrink havde jeg bikset lidt hjemmelavet hyldeblomstsaft, cava og danskvand sammen. Alle fik desuden et personligt glas, et syltetøjsglas med navetag, som skulle bruges til vand og drinks. Jeg synes både det var lidt hyggeligt at få sit eget glas, men idéen var også at undgå plastikkrus. Ligeså var tallerkener og bestik lavet i palmeblade og træ, så det var nemt at rydde af og jeg ikke skulle bruge tiden i køkkenet.

Selve maden var så vanvittig, hvis jeg selv skal sige det. Vi serverede helstegt pattegris – og den blev leveret hel og med hoved. Som tilbehør fik vi hjælp af nogle søde gæster som alle tog nogle ovnbagte kartofler med. Endnu en kom forbi og hjalp med at lave tre forskellige salater. Og de blev pyntet med de fineste blomster.img_9658img_9661Til dessert fik vi isbar – forskellige slags is, vafler, hjemmelavet guf, krymmel, flødeboller og ca. 10 forskellige slags sliktilbehør. Baren bestod af en fyldt trillebør, og så havde jeg købt ind til 16 L mojito i en fin krukke-dispenser. Det var et seriøst hit, og sparkede festen ret godt igang. Det hele var i hvert fald drukket på 1 times tid 😀

Senere, delte festen sig og vi lavede vi bål udenfor under åben himmel – og der var skumfiduser, pinde og bare hygge foran bålet. Andre, sad i orangeriet og snakkede – og så blev der lavet dansegulv i teltet. Jeg husker en hvis entusiasme omkring Nik & Jay og Lars Lilholt, den aften. Og vidste I at man kan lave en sang på 10 minutter på sangrobotten? Vildt nok, ikke.billede2

Vi skal flytte!

        Sponsoreret af Minimum
img_9481img_9521img_9527img_9530Sæt fra Minimum (her og her)

Som nogen af jer har opsnuset på Instagram, så er der en grund til at jeg er ved at rydde ud I mine ting. I er fandme hurtige til at lægge to og to sammen… haha… Men ja, vi flytter sgu fra vores elskede lejlighed her i Aalborg. Jeg har boet her i 5 år fordelt på to gange. Det er jo næsten hele mit voksne liv!!!! For jeg er jo kun 25 eller noget 😛

Den har bare været alt for lille lige siden vi overtog den – altså til to, men den er dejlig hyggelig, huslejen er god og så ligger den PERFEKT. Vi flytter faktisk allerede nu på søndag. Shit. Og lejligheden ligner noget der ikke er beboligt mere. Jeg er faktisk lige dele trist over det, og lige dele stresset med at få pakket alt  og gjort rent. Flytningen giver dog god anledning til at få styr på sine sager igen, så der kan blive plads til nyere ting, som bla. mit nye fine sæt fra Minimum. Jeg er sindssygt vild med sæt generelt, og så har jeg bare et eller andet for prikker og striber. Og selvom jeg har uendelig meget af det efterhånden. Men hey, jeg sætter i øvrigt stadig ud på @christinedelmarsalg, så hjælp mig gerne af med det hele inden søndag 😉