Yndlings ferieoutfits

sissel1sissel2Nu er sommeren officielt ovre for it vedkommende. Vi er igen hjemme på dansk grund med regn, kulde og lyse nætter. Det er faktisk ikke så slemt igen. Kornet vokser jo stadig vildt på engen… de varme lande er noget lort..? 😉 Til gengæld blev det også til en lidt ufrivillig blogpause henover juli. Det beklager jeg.

Cuba er nemlig et af de få lande hvor de ikke giver så meget for det dér internet. Priserne er derfor helt vanvittige, og det er kun muligt at få tilgang til det meget langsomme net via 1-times kort der kan bruges ca. ingen steder. Så nu er blogferien ovre, og jeg har igen mulighed for at dele lidt af mit liv med jer herinde. Håber I også har haft en dejlig sommer.

Nå, men tilbage til det blogindlægget egentlig skulle handle om. Mine feriefavoritter. For af de ting som jeg var lykkelig for at have pakket i kufferten var mit tøj fra Sissel Edelbo. Alle deres stykker er unika, men  I kan finde de mange fine styles her. Jeg har før skrevet om det aalborgensiske brand der upcycler indiske vintage sarier til smukke smukke klæder. De eksotiske mønstre passer perfekt til sydlige himmelstrøg, de er utrolig behagelige og lette at have på og hvad endnu bedre, så krøller silken jo ikke. Og det er altså en kæmpe bonus at tøjet kan holde sig pænt på ferien, når man er et rodehoved i kufferten som mig.

sissel3

Vores rundrejse til Cuba

img_8899Cuba er et helt specielt land at rejse i. På mange måder. Vi vidste hvad vi gik ind til – og dog. Det er et kommunistisk land, der har været handelsembargo underlagt i over 50 år og naturmæssigt er det helt magnifik.

Vi havde bestilt en rundrejse på Cuba med et dansk rejseselskab. Normalt er jeg ikke så glad for ‘arrangerede’ ture, men fordi forholdene kræver lidt specialviden på netop Cuba valgt vi denne løsning. Altså vi havde bestilt fly, overnatning og transport hjemmefra. Derfor tænkte jeg at det ville være fedt at fortælle lidt om turen.

cuba2Havana

Havana kan drive enhver Instagrammer ud i en kortslutning. Med det ene pastelhus efter det andet er det svært at følger med i lagringen på kameraet. Der er liv, mange mennesker samt Mojitos og Daiquiris i stride strømme. Ja, du kan sågar få dem serveret i den bar hvor de er opfundet. Cuba emmer med caribisk stemning og det giver en fantastisk stemning at kigge på lokal befolkningen siddende udenforan husene med deres cigarer. Byen er en storby på godt og ondt, og det mest spændende er helt klart at begive sig omkring i det historiske centrum og langs molen.

Her kom vi også på rundvisning på en cigarfabrik. Og på rundtur i Havnana i en gammel Chevy fra 1950’erne

cuba5img_9172Vinales

Er som taget ud af Jurassic Park, og specielt en tur på hesteryg rundt i nationalparken kan anbefales. Her kommer man også forbi både kaffeplantage og lynkursus i at ryge cigarer. Hemmeligheden involverer åbentbart honning 🙂

Playa Giron

Er man dykker, bliver man også nødt til at slå et smut forbi det bedste dykkerspot. Her er faktisk også fantastiske snorkling muligheder da man går ud fra standen mange steder. Selv vrag kan man opleve på sit fridyk da nogle ikke ligger dybere end 6 meter.

cuba6

Trinidad
Trinidad er nok yndlingsbyen. Her er lidt mere ro end i hovedstanden – og langt mere stemning. Specielt om aftenen lever byen om på torvet og der danses salsa. Skulle man få lyst kan dansen forsættes i deres naturlige underjordiske grotte. Det er blevet til et diskotek. Og verdenskendt. I trinidad er der også fantastiske strande og det er nok her man skal sigte mod for at få lidt sol på kroppen også.

Cienfuegos

Fantastisk hyggelig by og smuk arkitektur. Ikke langt fra bygen ligger deres piratfæstning mod syd som er en spændende oplevelse. En rigtig Pirates of the Caribbean opøvelse 🙂

Rejsen går over Atlanten!

cuba1Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og denne gang er den VIRKELIG tiltrængt. Det har været et år spækket med oplevelser og lidt af en rutsjebanetur.

Vi er klar!

cuba1

billede2 billede3Billeder fra Pinterest (her)

Som i nok kan fornemme på de fine billeder, går turen til det smukke smukke Cuba, selvfølgelig. Landet hvor de caribiske kvinderne sidder uden for husene på stole og ryger cigarer. Hvor de flotte og farverige biler tager én tilbage til 60erne, og matcher de pastelfarvede huse fra kolonitiden. Her flyder med mojits og dans på tovet hver aften. Jeg er sikker på det bliver fuldstændig fantastisk. Vi skal udforske tobaksmarkerne på hesteryg, tilbringe Mikkels 30 års fødselsdag i Havana, scubadykke – et must for os – nede ved svinebugten og se Trinidad som er på UNESCOS liste. Vi har selvfølgelig lejet biler for at komme rundt, men vi skal ikke bo hoteller. Det er nemlig sådan, at casas (en form for bed and breakfast hos lokale) er i langt bedre stand end de fleste hoteller. Sandheden er nemlig den at Cuba jo faktisk er et fattigt land og sat tilbage siden Castro styret. Derfor skal man heller ikke regne med en såkaldt luksus-ferie med all inklusive. Ja, selv maden og internettet skulle vidst være sparsomt. Men det gør mig slet ingenting,  og i øvrigt også mere mig. Jeg er ikke den store turisttype og sætter pris på de mere autentiske oplevelser. Men det er også NU, at det skal oplevelse. Inden længe er Cuba så turistet, at det autentiske forsvinder  (det er allerede vanvittigt populært). Derfor er vi også heldige at vi blev inviteret med på turen. Vi skal nemlig rejse med mine forældre. Sådan to heldig-asner som os. Juhuu…!

Kunne I mon overveje sådan en tur?

 

Del 2: At rejse er at leve

Det her er en føljeton om mit livs eventyr – et togt på et par måneder som tog mig fra Palau til Phillippinerne. I slog blogrekord med hele 14.000 visninger dén dag, da jeg skrev hvad der sker når man møder 6 nye mennesker som man skal bo med på ganske få kvadratmeter. Hvis du gik glip af indlægget, kan du kan læse om hvad der sket forud for nedestående her

Del 2 handler om den uge hvor vi endelig satte kurs mod ‘Rock Islands’ og nød en hel uge væk fra civilisationen.

Det tog en dagssejlads at ramme vores spot i den lille bugt som vi havde kastet anker i sidst. Denne gang gik sejladsen uden de store problemer. Vi var klar til en hel uge i midten af ingenting kun med hinanden og naturen som selskab. Da de to Open Water aspiranter, som var med på turen blev færdige med deres kursus dyk blev det nu tid til at os Advanced dykkere for alvor kunne nyde godt af de mange nærliggende og fantastiske dykkerspots omkring ‘Rock Islands’. Den første dag i bugten begyndte med et puf fra kaptajnen kl. lidt over seks. Det skulle så vise sig at det var den bedst tænkelige måde at starte dagen på. Kasper, den ukronede barista, var dog også denne gang lidt utilfreds med at der ikke var kaffe to-go klar til dinghy turen. Revet ved ‘Sandbar’ skulle vise sig fra sin frodige side og afleverede små gaver som 8-9 revhajer (både grey og et par hvidtippede der lå og slappede af på bunden. Men hvem tæller?

Efter et par dage væk fra civilisationen slap fersk kød også op og Jonas, kaptajnen, insisterede derfor på at eftermiddage skulle bruges med harpun og snorkling for at skaffe lidt fisk til besætningen om aftenen. Jeg tilsluttede mig hurtigt projektet for at få lidt vand under kølen. Der gik næppe 15 min og så var den første fisk harpuneret på flotteste vis af den unge rookie jæger. Med en fisk på krogen, var gå-på modet højt og 5 fisk og 3 timer senere var kaptajnen også tilfreds. Fiskene blev drysset med lidt salt og citron og ellers lagt på grillen. En dag som på alle måder stod i havets tegn og smil hos besætningen.

Sidste chance for at indløse vores ‘Jellyfish Lake’ permits blev brugt og det skulle vise sig at være turen og de 50 $ værd. Søen som ligger på en ø ved ‘Rock Islands’ er fyldt med jellyfish som med tiden har mistet deres fangetråde og derfor er fuldstændig harmløse. For at undgå de værste asiatiske turistbåde stod vi igen tidligt op og havde søen for os selv. B.S ledte selvfølgelig svømmeturen ud midt ud i søen, hvilket krævede en del mod fra både Emma og jeg som var lidt nervøse for arrangementet. Men efter lidt tilvænning fik alle betragtet og blitzet lidt billeder af fænomenet og der blev sat kurs mod skibet for at nå dagens næste dyk. ‘Sandbar’ blev igen besøgt af alle tøserne og ledt og under opsyn af altvandshøvdingen kaptajn Jonas.

Dykket bød på en tapas af alt for mange triggerfisk, en blæksprutte og 15 min med en nysgerrig skildpadde. Det er åbentbart noget nemmere at vinde lotteriet på Palau. Jonas’ fødselsdag d. 3 marts blev indledt med et morgendyk og i mellemtiden på båden blev der flippet pandekager og lagt sidste hånd på et gavekort til fødselsdagsbarnet. Med glade maver drog vi ud på et Advanced dybdedyk med æg, matematik og colaflasker på havbunden.

Eftermiddagen blev spenderet på en lille strand i lagunen hvor alle deltog i forskellige opgaver som bål, pindesnitning til snobrød, og harpunering. Denne gang havde vi dog lært af vores forrige survivor eventyr og var nu udstyret med musik, skumfiduser, øl og whisky. Badet i eftermiddagssolen skaffede

Kasper den første soldier fisk til aftensmaden og senere kom kaptajnen svømmende ind med yderligere hele 4 fisk til bålet. B.S, som den dyreven han er, besluttede sig for ikke at ramme de fisk han sigtede efter. Vi håber på at vi fik fejret Jonas med maner, den fik i hvert fald så hatten passede. Dagen derpå var det mest konstruktive i hvert fald diskussioner om hvorledes det kunne være muligt at få leveret pizza eller burgerer ud i lagoonen.

Fortsættelse følger…

Del 1: At rejse er at leve

Inden jeg meldte Mikkel og jeg til til casting på Nybyggerne, var jeg lige kommet hjem fra en sejlads i Stillehavet. 2016 var året hvor jeg blev færdig med min kandidatuddannelse. Og i stedet for at køre med på det berømte karriereræs som man ellers er selvskrevet til på CBS, gjorde jeg måske noget utraditionelt. Jeg ville ud at sejle i Stillehavet. Også selvom jeg ikke havde meget kendskab til hverken sejlads eller søsyge. Der skulle være tid til at man kastede sig ud i ting og tog på eventyr. Fulgte sit hjerte og mærkede livet.

Derfor vil jeg her lave en føljeton om mit livs eventyr – et togt på et par måneder som tog mig fra Palau til Phillippinerne. Vi var 7 danskere med på en sejlbåd ala den man ser i ‘Kurs mod Fjerne Kyster’. Dog lidt mindre og i knap så god stand. Bådene har dog sejlet sammen af flere omgange i Fransk Polynesien. Vores kaptajn er uddannet dykkerinstruktør, og med komplet dykkergrej på båden kunne vi sejle ud til de mest øde og eksotiske øer og bare ploppe i vandet.

Del 1 handler om den første uge på eventyr. Hvad der sker når man møder 6 nye mennesker som man skal bo med på ganske få kvadratmeter. Og hvad man skal finde på at lave når motoren går i stykker ved en øde ø. Lad mig endelig vide om I godt kunne tænke jer flere af de her lidt mere personlige indlæg!

Jeg ankom til båden som lå ved Sams Tours, små 20 minutter fra lufthavnen i hovedstaden som er landets eneste. Båden lå for mooring (for bøje) ved de svampeformede klippeøer. Det var i den grad idyllisk. Den første uge blev brugt på at lære skibet og hinanden bedre at kende.

Inden vi ville sejle ud til ‘Rock Islands’ og bare kaste anker, skulle vi lige have styr på dykningen. Nogle af de andre gaster begyndte deres Open Water certifikat. Imens skulle jeg lige genopfriske det at dykke igen inden jeg begyndte på mit advanced. Der var koralrev under båden og det var derfor vi lå for bøje. Så man kunne nemt lige hoppe i og tage sig en morgendukkert i selskab med papegøjefisk, mandarinfisk, havslanger mm. Derefter gjorde vi klar til at sejle ud. Den stod på proviantering, klargøring med vand og benzin. Midt i en lille bugt i læ af klipper fandt vi et lille spot på sandbund hvor vi kunne kaste anker. Og det gjorde vi så. Desværre, satte motoren ud på den lille dagssejlads og vi var nødsaget til at hive ankeret op og sætte kurs mod hovedstanden igen. Manøvren på tilbagevejen blev derfor med en dinghy spændt op på siden af båden og med en mand ved den motor kunne vi styre roret på båden og manøvre os næsten sikkert tilbage til Sams. Den første oplevelse med min første rigtige sejlads kunne godt have gået lidt bedre.

For ikke at spilde tiden med motorproblemer – det tog vores søde kaptajn sig af, besluttede os andre at udforske Palau på en kanotur. Det var sindssygt idyllisk at padle imellem små øer som skyder sig op over revet og udfolder sig til en ren jurassic park forestilling. Christian var tourguide, og det skulle vise sig at han måske alligevel ikke var så erfaren som spejderføre som han ellers udgav sig for da vii farede vild på ca. 10 minutter. Men det er også svært når alle små øer ligner hinaden. Vi nåede dog ud til den strand hvor vi skulle overnatte i tide inden lavvandet indtraf.

Vi er tydeligvis totalt uerfarne for vi havde hverken medbragt øl, musik eller spil til at underholde os selv på den øde ø. Til gengæld blev der spist en del pølser, pølsebrød og marshmellows og vi kunne gå glade og mætte i seng. Om natten bliver Sille syg, heldigvis havde vi Emma med som er uddannet læge der kan konstatere at det ikke er noget akut og at det kan klares med en panodil. Hvor heldige er vi lige når man nu skal være strandet? For hvad skulle vi lige gøre uden mobildækning og når man ikke kunne kajakke tilbage i mørket. Næste morgen får vi padlet ind til Sams igen. Og alt var godt med en kold cola og pommes friter. Så følte vi os pludselig civiliseret igen. 

Vi prøver endnu en gang at sætte kursen mod det eftertragtede ‘Rock Islands’, så begynder proviantering forfra og vi håber vi når den idylliske lagone.

Fortsættelse følger…

    Newer posts