Marrakech, en Insta-perle…

……..aaaaaaand I’m back!

Tilbage fra det nordlige Afrika. Og tilbage fra en lille blog-sommerferie. Det har været skønt med de 10 dage i Marrakech, og nu er jeg klar til at dele lidt ud fra rejsen. I er jo en del der har spurgt til det hele og jeg skal nok komme nærmere ind på pris, tips og erfaringer.

Turen har været langt fra triviel. Ikke noget all-inklusive med et rejseselskab, men det er en tur som jeg selv har arrangeret og booket for Mikkel og jeg samt et par venner.

Vi har smagt lidt på det hele, for jeg er bedst til at opleve lidt forskelligt. Se bare nogle de snapshots fra ferien nedenfor.

På Riad Yasmine har de den fineste gårdhave. Her boede vi i to nætter. 

Det var nemt at knipse fantastiske billeder i de omgivelser. Hold nu op det var pænt.

Vores andet Riad, Les Yeux Bleu var virkelig også en perle. Her boede vi også tre nætter og placeringen af dette var lidt bedre end det første riad.

Det blev også plads til en tur i luftballon – en helt vild oplevelse. Forestil jer at svæve over ørkenen i mere end 1000 meters højde. Helt lydløst. Det skal have en stor anbefaling, trods den lidt pebret pris. Vi fløj med Marrakech by Air til små DKK 1300 pr. person for 1 time. Av. 

Overnatningen i Scarabeo Camp var også helt unik. Det er glaming, hvor man overnatter i beduintelte som er indrettet med tæpper, bad og rigtige senge. Udsigten fra campen var meget betagende – og man ikke rigtig kan få nok. Og dog – så er ét døgn rigeligt, da der ikke er meget andet end at give sig til end at stirre ud i horisonten. Eller det passer ikke. Vi tog også lige en racertur i buggies. 

Her er udsigten fra vores telt, hvor vi kunne ligge og vågne op.

Campen har også en masse ‘fælles’ telte og arealer. Her ved frokostteltet kunne vi nyde udsigten til Atlas-bjerne og drikke en kop mynte-te.

I kan læse lidt mere om vores overnatninger i indlægget her.

Vi tog i øvrigt også fire dage på et resort med pool. Hotellet var placeret lige ved Nikki Beach, som er en ret kendt og worldwide beach club. Helt genialt. Her var der bedre mulighed for at kunne få lidt afslapning ved pool og nyde lidt alkohol. Marokko er jo muslimsk, så efter et par dage i 40 graders varme inde i Medinaen var det virkelig tiltrængt ikke at skulle tænkte over at gå tildækket rundt. Så badetøj og et glas vin i hånden er altså også noget som klæder en ferie.

 

Små fifs

Et af de bedste tips, nogle af jer var så søde at komme med inden afrejse – var det offline kort. Vi downloadede simpelthen bare direkte et kort fra Google Maps over Marrakech. Havde det ikke været for kortet, så var det  helt umuligt at finde rundt i den snørklede labyrint som det gamle Marrakech nu engang er. Det var en lille drøm og noget vi allesammen burde have haft på telefonen. Dog er der tilgengængeligt Wifi på de fleste riads og spisesteder.

Noget som overraskede mig, var at vi flere gange var blevet advaret om var hvordan vi ville blive mødt dernede. De vil snyde dig – og det kunne forventes at du ville blive mødt med tilråb når du bevægede dig rundt i byen. Specielt som kvinde. Det var alligevel nok den oplysning, at jeg havde bekymret mig mest over inden turen. Og som jeg faktisk slet ikke kunne genkende dernede. Det var i hvert fald ikke mere udtalt end i andre lande. Faktisk følte jeg mig på alle tidspunkter ret sikker. Selv når Søs, min veninde og jeg bevægede os ude i Medinaen alene. Det var i hvert fald langt fra dét som trak tænder ud.

 

Shopping

Penge får hurtigt ben at gå på i byen. For der er så mange flotte og fantastiske fund at gøre sig dernede. Og jeg kan godt forstå dem som blot tager på indkøbstur derned. Det sværreste er næsten at få transporteret det hele med hjem igen. Selv købte vi tre tæpper som Mikkel, ingenøren, formåede at pakke ned i vores kufferter. Faktisk behøvede vi hverken overvægt eller ekstra bagage. Flere steder tilbyder de dog at sende, men man skal nok også købe sig en god mængde sager før det kan betale sig i sidste ende. Og så er man jo ikke engang garanteret, at det ikke er gået i stykker på turen hjem. Vi undgik derfor at købe keramik med hjem på grund af skrøbelighed og vægt.

 

Riads og spisesteder

Der er selvfølgelig også en bagside af Marrakech. Fattigdommen. Stanken. Stressen. Det er voldsomt. Og fordi at man placerer sig selv i den oprindelige oplevelse af Marrakech på de små riad, så bliver disse bed & breakfast’s små tilflugtsteder. Netop fordi kontrasten er så tydelig. Derfor er det også vigtigt at booke et roligt og godt riad så man kan finde hjem til et fristed når byen bliver for meget.

Jeg vil også anbefale at man besøger et lidt rigere kvarter, Guéliz, lidt uden for bymuren. Her er der mulighed for at spise en burger på McDonalds og shoppe i Zara. Og så har de et helt fortryllende spisested der hedder Le Grand café de la Poste, et nostalgisk sted, som emmer af det gamle Marrakech. Og så er det faktisk en af de bedre spisesteder i byen. Og, og, og, de serverer alkohol ej at forglemme. Herforuden vil jeg fremhæve El Fenn til aften og La Famille til frokost. Ret mange af de andre steder, som vi fik anbefalet (Nomad og Le Jardin var ikke noget særligt). Maden i Marrakech er dog generelt ikke noget exceptionelt som forventet. Specielt ikke i forhold til pris. Jeg synes der var langt mellem snapsene.

 

Prisen

Marrakech er stedet hvis du skal handle og skyde smukke billeder. For de er pokkers kunstneriske. Selv dem uden penge, har døre pyntet med udskæringer og dekorationer. Men jeg det har været en (for) dyr ferie. Jeg har betalt det dobbelte af min ferie til Bali, som endda var to dage længere.

Vi fløj fra Aalborg med Norwegian over København. Det tog 6-9 timer hver vej. Jeg tror vi er kommet af med ca. DKK 20.000 pr. person. Pengene bliver hurtigt til lommeuld. Der er danske priser i Marrakech og så kan 10 dage hurtigt blive dyrt. Selvfølgelig kan det gøres billigere, og det skal også siges at vi ikke har sparet på meget.

Jeg synes bestemt Marrakech er en oplevelse værd, men jeg tror ikke vi skal igen. Jeg kunne bedst forestille mig, at var ideelt som en forlænget weekend.

Jeg fandt i øvrigt det her tilbud med fly fra København og hotel i 6 dage til under DKK 2.000. Bare et lille tip herfra.

Mine rejseanbefalinger til Bali og Gili

rejse1Så er jeg landet igen.

Og Gud hvor er man høj på livet efter sådan en tur… Mest af alt, fordi jeg har haft muligheden for at dele oplevelse med så gode veninder. Vi har haft grinflip, dybe snakke og helt unikke oplevelser sammen. Og det har 100 procent fordi vi har haft hinanden.

Jeg har fået flere spørgsmål om hoteller og to-do’s, så nu får I et indlæg med de bedste fifs og lidt om turen.

Canggu

Rejsen startede i Changgu. Her var vi i 3-4 dage og bestilt overnatning på The Apartments hjemmefra. Stedet lå fint og roligt.  Vi havde egen terrasse med udsigt til rismarker og delte pool med nogle af de andre lejligheder. Scooter er den eneste rigtig måde at komme rundt i Canggu, da området ligger på landet og stederne godt kan ligge ret spredt. Der er ikke så meget grund til bekymring omkring trafikken, da alle omtrent alle i området. LÆS: Australierne med langt hår og næsepiercing, kører rundt med surfboards. Det er ren sufers paradise og stemningen er meget afslappet og behaglig. Derfor kan man også finde den ene fantastiske café efter den anden. To name a few, så snyd jer ikke for: The Slow og Café Organic – Garden Gangstars. Canggu er et vildt hipt og cool sted, men kunne være placeret overalt i verden og har ikke så meget med Bali at gøre.

rejse7

Ubud

Fra Canggu gik turen til Ubud som ligger ca. 45 minutter væk i taxa. Bali er blevet lidt af en turist-destination siden jeg var der sidst for 14 år siden. Og det var særligt i Ubud at jeg mærkede turismens klamme hånd. For selvom Ubud står for mange eksotiske ting som yoga, astrologi, krystaller og noget tarmskylning, så var folk uforskammede og travle. Derudover fik vi ikke liiiiiige booket i tide, så mange af de ting vi gerne ville lave i Ubud, kunne ikke lade sig gøre alligevel. ULEMPEN ved at rejse som os, uden at planlægge for meget. I Yogabarn fik vi dog alligevel dyrket lidt drop-in yoga, hvilket passede os godt. Det var varmt, men godt at røre sig. De har i øvrigt også en vildt lækker café derinde i Yogabarn med rawfood og masser af juices. Ubud var lidt af en NEJ-hat, og jeg kan bestemt heller ikke anbefale det turistede Monkey Forrest hvor jeg også fik besøg af en kæmpe hoppende abe på ryggen. Det er vidst meget sigende for stedet, at ligesom vi ankom var der en kvinde der blev bidt af en abe i låret. Afsted til stivkrampe vaccination med hende…

Opturen i Ubud var klart vores fine resort som lå ret godt placeret. Prisen var overkommelig, og min min veninde Stine havde ikke været på luksusresort før, så det skulle selvfølgelig prøves. Og det var da også lækkert, se bare her. Vi bookede dog vores sidste nat på hotellet ved siden af; Pertiwi Bisma, der kostede det halve. NEJ-hatten i Ubud betød så også at vi besluttede at tage til Gili Air tidligere end planlagt. Og det viste sig at være en god beslutning. Det er trist, men jeg synes Bali er blevet alt for turistet, og det har mistet sin charme. Selvfølgelig kunne vi også selv opsøge de mindre landsbyer rundt omkring på Bali, hvor det autetiske sikkert er mere velbevaret. Desværre, er det dét der nogle gange sker når verden bliver større.

rejse

Gili Air

Vi ankom til Gili Air med den langsomme båd, så solen og udsigten kunne nydes fra dækket. Og Gili Air, må siges at være alt hvad man kunne drømme om. Øen besigtiges som regel på cykel og er ikke mere end 5 km i omkreds. På Gili fandt vi et helt unikt sted at overnatte, nemlig Gili Matiki. Så fantastisk, at vi forlængede opholdet dér to gange. På TripAdvisor har de den højeste rating på Gili Air, og det forstår jeg godt. Personalet, roen, stemningen… det hele spillede bare, hvis man bare ser bort fra gekko familierne der boede i taget og larmer lidt om natten 🙂

rejse6

På Gili Air kan jeg anbefale at besøge dykkecenteret Oceans 5 og se en open air film på stranden om aftenen. Vi besøgte særligt resturanterne Mowies til en omgang jackfruit tacos, burriots på den lokale Warung Sunny var også rigtig gode og billige, Specielt morgenmaden og frokosten på Pachamama var også helt exceptionel.
Vi endte med at bruge ca. 4500,- for overnatning, mad og transport i løbet af de 11 dage.

Hertil kom så også lidt udgifter som lidt interiør, dykning og yoga.

rejse10

Nu vil jeg snart holde lidt weekend inden turen går til Italien. Jeps, jeg rejser nemlig videre i næste uge. Dog er det arbejdsrelateret denne gang 🙂

Bali…. med en ekstra lille overraskelse

migCoutdown. Nu ét døgn til Bali.

Det er vitterligt lige om lidt, at jeg sidder med en kokosdrink i hånden. På en strand. Sammen med min veninde, Stine. Altså, hvis ikke man lige tæller de 21 timer som går med at rejse. Jeg er dog en ret habil rejsende, specielt på de længere strækninger. Så jeg er nået til det punkt, hvor jeg faktisk synes at tiden flyver afsted. Hehe. Jeg har min rutine; arbejde, så film og til sidst en lur. Det plejer faktisk at være ganske rart at være tvunget til ikke at lave så meget. Det eneste minus er, at man skal døje med de der hævede fødder…

Bloggen holder fri i dagene, så jeg kan holde fri – når jeg har fri. Men jeg lover jer, at Instagram vil være opdateret, hvis I har lyst til at være med på turen. Og så skal der nok komme et indlæg om turen på bagkant.

Vi har ikke booket ret meget af vores tur, så jeg er spændt på hvordan taktik forløber. Det bedste ved friheden er dog, at vi har fået os en OVERRASKELSE. Min veninde, Katrine, der til daglig bor i København, har sagt sit job op og bestilt en billet til Bali. Seje kvinde, altså. Så nu hun joiner altså vores girls-only team. Hun kender i øvrigt også Stine, helt tilbage fra dengang de var pennevenner i de små klasser. Skørt, altså. Og helt perfekt på samme tid.

Planen er vidst at vi stikker på Gili-øerne når Katrine når ud til os.

Men indtil da, nyd det gode vejr herhjemme. Vi ses snart igen.

Nu på vej på endnu en rejse…. med venner

mermaidFerie ekstravaganza. I know.

Ikke desto mindre, er sommerferien booket. Siden vi kom hjem fra Maldiverne, aftalte vi ret hurtigt med et vennepar at vi skulle på ferie sammen til sommer.

Vi har rejst rigtig meget på egen hånd eller med familie på det sidste. Men vi har savnet et godt vennepar til at rejse rundt med. Det er jo ikke altid man har lyst til at lave det samme og jeg kunne godt bruge lidt mere entusiasme når der skal kigges i butikker eller se på noget kulturelt. Af samme grund går turen også snart til Bali med en veninde så vi kan cleanse, dyrke yoga og så meget andet som Mikkel ikke helt brænder for på samme måde.

Tilbage til sommerferien. Vi bestemte os i januar for at sætte ind på 1001 nats by – Marrakech. Og hvor er det vildt at se, hvordan byen er blevet en it-destination. Allerede i 2018 synes jeg at min Instagram-feed vælter i billeder fra den røde by. Og flyrejsen var også hurtigt lagt i kurven. Faktisk har vi fået en helt perfekt tur/retur billet fra Aalborg med hjemrejse på kun 6.5 time. Og til rimelige penge. Det svære var snarre, at booke opholdet dernede. Vi er endt ud med 10 dage i byen – og det skal byde på både riad-oplevelsen , en tur i ørkenen og resort. Der skulle efter sigende være 40 grader i juli… hold nu op. Jeg sveder allerede. Og er spændt på at møde byen med blandede anmeldelse. For det har jeg i den grad fået. Nogle elsker. Andre orker ikke.

Jeg endte med at bruge en hel formiddag på søge smukke riads. Problemet var i midlertidig ledigheden og det faktum at vi skal bruge 2 værelser. Riads er nemlig små hyggelige bed & breakfasts med sjældent mere end 10 værelser. Alt i Marrakech er simpelthen udsolgt i juli. Og det er nok bagsiden ved at det er blevet en populær destination. Vi endte dog alligevel med at kunne få en booking på disse to smukke riads:

yeux1 Riad Les Yeux Bleu

yasmine

Riad Yasmine

Når vi er færdige med at udforske byen; trætte af larm og travlhed, er planen at søge mod et resort hvor vi kan lade batterierne op inden turen hjem.  Ose ved poolen. Spille tennis. Golf. Få massage. Og bare være. Her skal vi bo på Palmeraie Palace hvor der er rigeligt med aktiviteter. Normalt, er jeg ikke så god til resorts. Men da mulighederne for vand og afslapning ikke er så gode på riads, er det ikke så attraktivt at tilbringe længere tid inde ved den travle medina.

Inden vi rammer resortet skal vi da også en tur i ørkenen på glamping. Glam + camping – i ved… Derfor har jeg fundet dette fine sted, efter søde Juila fra Copenhagen Wilderness tippede om det. Og det bliver noget af en oplevelse at tilbringe et døgn ude i ørkenen med udsigten til Atlas-bjergene. Ej OKAY. Jeg glæder mig helt vildt lige nu….

scarebeo3  scarabeo

Scarabeo-Camp

Nu vi skal til Marrakech har jeg også lagt større planer for besøget. Der skal nemlig shoppes til huset. Det vil da være alt for fedt selv at have fundet – og  hentet noget interiør med hjem. Begrænsningens kunst er nok svær, og jeg har planer om både at kigge på uldtæpper, puffer og keramik i souken. Nu skal jeg bare lige have fundet ud af hvordan man får fragtet sådan noget tilbage til Danmark…. Har I mon erfaring med sådan noget?

 

 

Rejsen til Bali

mig1

Bukser / Body

50 dage!
Ikke at jeg går og tæller.. meeeen sådan cirka, lidt fra og lidt til, men 50 dage til at turen går til Bali. Og vi har endeligt fået planlagt turen.

Bali er blevet lidt af en turist-destination siden jeg var der sidste – og for at se glasset halvt fyldt, betyder det heldigvis mange gode råd.

Nu er jeg netop kommet hjem fra turen til København, hvor ovenstående billede af fra. Og sikke en fantastisk tur. Men for at dele lidt ud, vil jeg derfor skrive lidt om vores planlagte tur til Bali – og tilføje nogle af jeres gode fif i beskrivelsen. Sådan helt i punktopstilling.

Flyrejsen var klart den dyreste post. Dyrest, men ikke så dyr igen. Flyrejsen kunne 6 måneder fordinden findes til DKR 4500,- på Momondo med en rejsetid på MANGE timer. Med lidt research,  testede vi forskellige afrejse destinationer; Aalborg, Billund, København og Hamburg på pris. Og for 5300,- kunne vi komme fra Aalborg til Bali på omkring 20 timer. Slet ikke dumt. Og den endte vi med at klikke i kurven.

Selve rejsen derude skal bestå af aktiviteter som dykning, yoga og trekking. Men også tid til at dase ved poolen, og spise alverdens mad der er skabt til Instagram. Acai bowls og vegansk. Vi starter med to dage i surferbyen Canggu. Her skal vi både ind og kigge i Seminyak, men også bruge tid på at kigge i hippe boligbutikker og lave alt det smarte. Jeg har bla. planer om at vi skal nyde en drink og lidt frokost på The Slow Hotel, her. Derudover skal vi helst sikkert en tur på denne club, og købe os fattige i denne butik. Til overnatning har vi valgt at nedprioriterer hotel og vælge et billigt sted til ca. 100/nat pr. person her, da vi regner med at tilbringe en del tid ude.

bali4bali2

The Slow

Efter Canggu, tager vi til Ubud. Først har vi to dage et sted. Vi tager til Ubud for at dyrke yoga og shoppe lidt rundt på cleansemarkedet. Måske, vi skulle prøve både juicekur, zoneterapi og noget tarmskylning! Haha. Igen – to dage hvor vi ikke har tænkt at være så meget hjemme. Det skal der dog laves om på, og derfor har vi bestilt to dage på et luksushotel. Det er helt vildt, sådan en lille perle her med balinesisk stemning. Dér skal vi bare nyde det, og være på hotellet, som ligger både tæt på jungle og tæt på Ubud.

bali1-2

Komaneka at Rasa Sayang

På Gili Air har vi ikke bestilt hotel endnu. Jeg har fået anbefalet en masse fine steder, og glæder mig helt vildt til at opleve øen. Det ser ud som om at bambus hytterne er gennemgående, og det skal nok blive noget af en oplevelse at overnatte i dem. På Gili Air skal vi dykke og slappe af. Generelt, har vi fået anbefalet først at bestille overnatning i løbet af turen. Altså gribe de chancer man får, og tage det lidt som det kommer Der skulle være mere endelige mange muligheder for overnatning – også til under DKR 50/døgn. Så det er mere de finurlige steder der skal reserveres. Jeg har blandt andet kigget på disse:

HIDEOUT eco cabin

bali8

Jungleroom Bali

bali9-2


Generelt er der rigtig mange fine bungalows og villaer at finde på Air bnb til under DKR 500,-/nat. Vi har dog flere steder valgt at nedprioritere overnatningen – og selvom man ‘kun’ smider DKR 100,-, så kan man få virkelig meget luksus pengene. I stedet har vi valgt at kunne lave en masse aktiviter som dykning, yoga, healing og andre fjollede ting. Turen er egentlig lidt en ‘ekstra’ ferie, og vi har derfor prøvet at gøre det så billigt som muligt uden alligevel at gå på kompromis. Derfor har vi også indlagt et enkelt ophold på luksus resort – for så er den ligesom krydset af. Formålet med vores tur er at tilbringe en masse tid uden for hotellerne, så derfor bliver tiden ved poolen ikke så prioriteret.

Det betyder at vores budget ender ud nogenlunde sådan her for 12 dage:

Flyrejse: DKR 5500,-

Overnatning: DKR 2000,-

Transport på Bali og båd til Gili: DKR 500,-

I alt: DKR 8000,-

Herforuden kommer der også udgifter til mad og aktiviter. Maden kan ligesom overnatningen gøres rigtig billig – og lidt mere pebret. It is your choice only!

Older posts