Er du fuldtids-, deltids eller hobbyblogger?

billede1Jeg har egentlig aldrig rigtig åbnet op før nu, men det er vigtigt for mig at fortælle jer lidt om bloggen. Det er et  ‘fravalg’, og jeg er stolt af det. Lad mig fortælle lidt om, hvorfor jeg egentlig synes at det højner kvaliteten på mange måder.

At kunne leve af sin blog

De mange overskrifter for tiden om influencer marketings eksponentielle fremgang, har sået mange drømme om fuldtidblogging. Og det at kunne dedikere al sin tid til noget man synes er sjovt, er misundelsesværdigt. Mere tid til blogging, skaber uden tvivl rammer for bedre og mere spændende indhold for læserne! Og det er da sejt af dem som tør at tage springet og har formået at drive en hobby til en virksomhed, som de nu kan leve af. Jeg er fast læser hos flere fuldtidsbloggere, som ikke ville kunne leverer den kvalitet de gør, hvis ikke det var en hverdagsbeskæftigelse.

Og på den baggrund er det selvfølgelig  nødvendigt med en indkomst, når tiden i sådan en grad dedikereres. Men det er også lige der, at alting bliver sat på spidsen. Den velkendte diskussion om kommercialiseringen af blogs – fordi sponsoreret indhold, reklamer og links gør det muligt at kunne leve af at blogge. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor flere er irriteret over reklamer på blogs. Faktisk synes jeg, at det ansvar der påtages fra bloggerens side for at kunne levere et ordentligt stykke arbejde overfor en tredjepart, kan være katalysator til bedre og mere spændende indhold. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Det kedelige og ærgerlige opstår først, hvis bloggere gør køb på sig selv og sælger ud af troværdighed eller sig selv for pengenes skyld. Og præcis af den grund, ville jeg aldrig sætte min økonomi op på det. At skulle stå i situationer, hvor man må gå bare lidt på kompromis med sig selv for at få brød på bordet. Ellers tak. Det er desværre også alt for tydeligt når bloggere higer efter opmærksomhed for ikke at blive glemt og dermed miste deres indtægtsgrundlag. Men det er vel en af bagsiderne i denne blogverden. Og dét synes jeg er langt mere trist end sponsoreret indhold.

Som hobbyblogger kan jeg med god mavefornemmelse indgå samarbejder, hvis jeg synes de er relevante. For jeg siger også nej til dét,  jeg ikke kan spejle mig selv i. Og den frihed ville jeg ikke gøre køb på. Det er bedst, når det er en naturlig del af fortællingen om f.eks. at bygge et hus eller andre hverdagsting og blot understøtter vores liv og dagligedag. Det sponsorerede indhold er for mig, faktisk den sjoveste del ved at blogge. Det en mulighed for at blive udfordret,  formidle – eller måske bygge noget som har værdi for os og kan være inspirerende for jer. På den måde er der mange sjove projekter der bliver realiseret igennem et samarbejde. Senest vores mini-drivus til haven, som jeg er helt vildt glad for. Men blev til lige nu, fordi jeg blev stillet et opgave.

 

At tilvælge en hobby, og fravælge en beskæftigelse

Min blog er min hobby. Den har allerede ført mange sjove oplevelser med sig. Og sagen er nok den, at jeg slet ikke egner mig som fuldtidsblogger hvis det overhovedet var aktuelt. Hobby betyder i sagens natur dog ikke, at jeg ikke kan indgå profesionelle samarbejder. Men det er vigtigt at det er indholdet og ikke indtægten der er primus motor. Jeg beundrer bloggere som bevidst vælger at beholde deres arbejde sideløbende med drive en blog, som de egentlig kunne leve af. Jeg ved hvilket overskud og indsats det kræver. Min kollega Copenhagen Wilderness arbejder stadig som sygeplejerske. Og min navnesøster Acie er badass chef hos L’oreal, når hun ikke lige er på barsel. Jeg selv, har har et fuldtidsjob, er klummeskribent, driver en møbelvirksomhed, holder foredrag OG har et hus der skal renoveres. Foruden bloggen, altså…

Er det drømmen at blive fuldtidsblogger?

Ikke for mig. Det er muligvis noget med Maslows behovspyramide at gøre. Og når det så er sagt, er det jo kun et udtryk for mine egne behov og prioriteter… Jeg skal ikke være dommer over andres valg og prioriteter. Blogarbejdet giver uden tvivl en stor frihed til dem som arbejder fuldtid med det. Fritid, ferie og børn er uden tvivl nemmere at passe ind end med et 8-16 job. Jeg forstår godt at det kan være en drøm for mange. Specielt hvis friheden kommer med at dyrke ens hobby. Men personligt ville jeg ikke bytte mit fuldtidsjob ud for noget. Jeg har et arbejde der giver mig faglige udfordringer – jeg har en 5-årig universitetsuddannelse som jeg gerne vil bruge. Jeg har en masse kollegaer, i stedet for at arbejde selvstændigt. Så bloggen er mit frirum, hvor jeg kan skrive om vores rejser, badeværelsesfliser og byggeprojekter. Et lille univers som vi deler, hvor I altid er klar med gode råd, inputs, sparring osv. Det er faktisk det bedste ved det hele.. For at ridse op, er jeg ‘hobbyblogger’ og jeg er stolt af det.

Kunne I tænke jer, at jeg fortalte mere om mit job?

Fire måneder uden hus og hjem

billede

OK – det er vidst på tide, at jeg kommer med en lille status på huset.

Lad mig lige ridse sagen op: Vi købte et hus i Gl.Hasseris i juni sidste år. Det var samme dag som Mikkel blev Civilingeniør, og vi kunne breake nyheden til familie, da han kom ud fra eksamenslokalet. Blot 30 minutter inden, havde jeg modtaget et opkald om at huset var vores. Århhh, det var en god dag. Tre måneder senere stod vi så med VORES hus. Et renoveringsprojekt, som viste sig at blive en del mere omfattende end først antaget.

Jeg kender godt typen! Altså, det undre det mig ikke, at det sker for netop OS. Når nu man er typen der bestemmer sig for at indevende alt, så må man unægteligt også forvente at støde på uheldige overraskelser indimellem. Det er en selvfølge. At vi så kun skulle være husejere i præcis tre dage, før ejerskifteforskringen skulle blive aktuel, var så ikke helt som forventet. Her sendte jeg allerede for første gang en kærlig tanke, til alle nybyggere, der jo undgår de bekymringer som knytter sig til ældre huse. Anmeldelserne endte ud i afslag, haha! Det var forventeligt, men vi er ikke typerne, der giver op. Vi klagede over bedømmelsen. For vi var forberedte på, at forskringsselskaber kan være noget så modvillige, på trods af indiskutable skader.

De første skader, skulle dog vise sig, blot at være små bump på vejen indtil jeg i december skrev om vores nye situation. Her opdagede vi, at huset har en alvorlig fejl. Altså et problem i million-klassen. F***! Vi fik i ét væk, byens bedste boligadvokat tilknyttet. Det er ikke længere en kamp man skal kæmpe alene. Det betyder så også, at huset ikke må røres indvendigt, indtil sagen er afsluttet. Det er snart to måneder siden. To måneder uden et beboeligt hus og hjem. Stilstand.

Det meste af tiden, vil jeg slet ikke tænke på sagen. Jeg har helt ondt i maven, og kæmper dagligt med blot at få en hverdag til at fungere uden et hjem. Hvor besværlig skal den her sag ende med være, når situationen er så afklaret. Hvor lang tid vil det tage, før at de vil rykke på det. Frem og tilbage. Uafklarethed. Hvornår kan vi komme igang igen?

Ferie! Vi rejser mod Maldiverne

 

Nu er der ikke længe til juleaften.. Glæder I jer? Skal I mon spise and, danse om juletræet og bare nyde dagene med familien? 

Jeg arbejder hjemme idag, inden ferie! Jeg rejser til København i eftermiddag, for at besøge lidt gode mennesker i byen, jeg besøger alt for lidt…. Så mødes jeg med alle de andre sviger-hovederne i Københavns Lufthavn inden turen går mod Maldiverne. Ahhhh! Smag lige på ordet – Maldiverne…. det er bare indbegrebet af sol, sommer og kridhvide strande og rimer på kokus! Ja, det bliver nok svært at fremtvinge noget julestemning i år. Oh, well.

Har jeg i øvrigt fortalt hvad vi skal?

Vi starter nemlig med en uges dykkerferie. Liveaboarden er arrangeret igennem en dansk dykkerklub, på en stor Yacht med 10 små kahytter, en bar og vigtigst af alt – dykkerudstyr og instruktør.  Jeg elsker jo at sejle, og sidst jeg sejlede, var et længere togt i Stillehavet i 2016. Alene og uden Mikkel. Denne gang er vi sammen på turen, og faktisk er vi fire ud af fem, som dykker. Maldiverne består af flere hundrede atoller, og med båden kan vi dykke og opleve nye steder hver dag. Så gør det jo heller ikke noget, at det skulle være én af verdens bedste steder at dykke. Helt sikkert også hvis man snorkler – men, som scubadykker skulle der være mulighed for både at svømme med skildpadder, delfiner, mantaer, hajer, og hvalhajer. Hvad mere kan man så ønske sig til jul? 

Efter sejladsen, har vi nogle dage hvor vi bare skal slappe af på et resort. Lidt tid til at nyde livet som landkrabber. Jeg er nok også lidt spændt på denne del af turen, da jeg helst ikke dyrker ‘afslapning/charterferie’. Jeg er faktisk ikke så god til blot at slappe af og bade eller ligge i solen. Årets sidste måneder med hus renovering, og så ikke nogen renovering, har dog taget hårdt på os begge. Så mon ikke at solen stråler, eksotiske dyk og sundowners kan kurere det meste og sende os godt ind i det nye år.

Her til sidst er der ikke meget andet end at ønske GOD JUL, og GODT NYTÅR. Og bare, sige tak fordi I følger med. Jeg ser frem til et nyt og spændende 2018 🙂

 

Renoveringen har taget en alvorlig drejning

skaermbillede-2017-10-20-kl-09-52-52

Godmorgen, venner

Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. Der har været lidt stille, for tiden er lidt overvældende i øjeblikket. Og jeg er ikke en af dem, der blot lægger billeder på Instagram og på bloggen og bekræfter glansbilledet, for det er langt fra situationen nu.

Det er fire måneder siden, vi begyndte vores liv som couch-sufere. Vi flyttede ud af de trygge rammer med egen lejlighed. I starten fik vi lov til at overnatte hos mine forældre, nu hos mine svigerforældre. Vores tøj ligger i poser på gulvet, og resten af vores liv står opbevaret på et lager. Vores dagligdag har kørt på repeat i et par måneder nu – først arbejde, så husarbejde og hjem og spise kl. 22-24 først. Bloggen og min klumme har så skulle passe ind et sted imellem det. Det har været HÅRDT, og jeg mindes tiden i Nybyggerne. Men det er ikke værre, end at vi altid har kunne glæde os ved tanken om at flytte ind i vores hus. At flytte ind i det hjem vi selv har lagt så mange tanker og arbejde i.  Vi har haft lagt så mange timer i det hus allerede, og udsigten til for alvor at bygge op var begyndt…. indtil…

Vi opdagede at huset er bygget på en fejl! Vi har nu sluppet vores håndværktøj, med et brag. Alt er gået stå, og forsikringen er hidkaldt igen. Jeg er nervøs og har ondt helt inde i maven. Jeg har selvfølgelig læst alt om hvordan denne kamp, på trods af åbenlys skade, kan tage op til tre år med et modvilligt forsikringsselskab. Vores forsikring har i forvejen været så hårde at kæmpe med – I husker måske, at jeg skrev om nogle andre ‘små’-skader? På trods af vi havde betalt en byggesagkyndig for at udarbejde en rapport – som kun bekræftede vores anelser, vil de stadig ikke give efter. Og det immervæk ‘kun’ småpenge. Nu har vi et problem i million-klassen.

Er fremtidsudsigterne så, at skulle bo hos venner og bekendte i flere år, mens vi venter på en afgørelse på det hus – den drøm, vi troede vi havde købt? Jeg kan slet ikke beskrive hvordan jeg har det. Og hvis forsikringen ikke dækker, hvad gør vi så? Vi kan ikke bygge videre på et hus, med sådan en skade? Vi har muligvis investeret vores penge i et hus, som ikke har værdi længere. Det er ikke ment som et negativt indlæg, men et ærligt indlæg om udfordringer, og hvordan det er at være os for tiden. Til gengæld har vi nu en masse frigiven tid til at nyde julen, og det er trods alt ikke så værst endda.

I år fejrer vi ikke jul

billede2I år skal vi ikke fejre julen. Vi har nemlig andre planer.

Det er ikke første gang, at jeg ikke er hjemme til jul. Så helt nyt for mig, er det heller ikke. Sidste gang, var i 2012, hvor jeg var i Indien med min familie over julen. Det område vi besøgte er Sikh, så derfor er julen ikke en tradition man fejrer. Hotellet vi boede på, havde dog sørget for en hel gås med spicy mint sauce d. 25. Selve juleaften tilbragte vi så langt ude på landet som man kan komme, i en lille bitte landsby og i et hus uden varme. Vi sad i vores jakker, og fortærrede ged. I karry, selvfølgelig. Skæbnen ville dog, at jeg skulle tilbringe natten derpå med madforgiftning. Sikke en jul.

Jeg svor dengang, at jeg aldrig ville fejre jul i udlandet igen. Især lande uden juletraditioner. For jeg værdsætter julen herhjemme som et overflødighedshorn pakket ind  i familietid. Varm kakao. Sne. Gaver. Juletræ. Og julemand.

I år, er så første år jeg ikke skal være sammen med min egen familie. Jeg har dog flere veninder, som længe inden de fik børn, har fejret sammen med deres respektive. Well, så voksen er jeg ikke. Og har svært ved at bytte min egen familie ud. Men i år skal jeg nemlig altså med Mikkels familie. Vi skal ud at rejse til de varme lande – helt specifikt, Maldiverne. Og nu det ikke kan være anderledes – så bliver det nu også ret vildt. Og måske kunne ferien heller ikke falde meget bedre, som et skønt afbræk midt i en hård husrenovering. Den første uge skal vi bo på en liveaboard med 3 dyk om dagen. Vi er nemlig 4/5 i familien som er MEGET glade for det med at trække vejret under vand. Maldiverne skulle eftersigende! være helt surrealistisk rigt på dyreliv. Så jeg håber på en første dans med en Manta Ray. Det er i hvert fald det jeg ønsker mig til jul. Jeg glæder mig – og mens vi går de sene aftentimer i huset, drømmer vi – og snakker om hvad vi kommer til at opleve på turen.