Opdatering omkring Nybyggerbordet

den-bla-spisestue-297855850-1den-bla-spisestue-297855852  den-bla-spisestue-297855851-1

Sidste gang offentliggjorde jeg, at vores bord er gået i produktion. Jeg er over the moon, og så fedt at I har taget godt imod det. Ikke mindst de mange som har henvendt sig med diverse spørgsmål.

Derfor får I lige en lille status på bordet.

Der er nu fastsat en dato for lancering som bliver 1. september. Lidt senere end planlagt, men det er fordi august er blevet til en helt sindssyg omvæltende og travl måned. Men mere om det SNART. For der er store nyheder på vej.

Bordet bliver udstillet hos Brdr. Sørensen i Aalborg, som også bliver eksklusiv forhandler af bordene. De er til gengæld leveringsdygtige i hele landet.

Vi har dog et par demoborde stående lige nu i forskellige mål hos vores forhandler. Det er dog først til mølle med de få stykker vi har tilbage, så send en mail til christine.delmar88@gmail.com hvis du kunne være interesseret.

Vores Nybyggerbord kan nu købes

den-bla-spisestue-297855850den-bla-spisestue-297855852-1Juhuu, jeg har glædet mig til at kunne fortælle jer, at vores hjemmelavede spisebord fra Nybyggerne nu kan købes.

Der har været et hav af spørgsmål omkring både stel og bordplade, efterspørgsel på DIY guide osv. Og selvom Mikkel selv svejsede bordet, er det umiddelbart ikke lige sådan at lave hvis ikke man har erfaring med at svejse eller adgang til udstyr. Så en guide har simpelthen ikke haft relevans og nu med lidt luft i kalenderen er tingene kommet på plads. Så vi har indgået et samarbejde. Det bliver lokalt håndværk og hvert eneste bord bliver håndlavet efter ønskede mål. Og så bliver det muligt at se det, når vi får det udstillet i et bolighus her i Aalborg – men mere om det i august.

I er selvfølgelig også velkommen til at skrive en mail hvis i kunne have interesse i at få fingerne i ét magen til.

De her ting købte vi fra Nybyggerhuset

Der er mange som har spurgt om vi har fået nogle ting med fra huset. Og svaret er JA! – det gjorde vi.

Vii fik lov til at købe 3 ting derfra – det er simplethen så vigtigt for os. Vi har jo lagt tid, sjæl og en masse arbejde i både at finde loppeting og specielt Mikkel og jeg endte jo med at håndlave ret mange større ting selv som spisebord og sofa også. Derfor var det også vigtigt for os at de tre valg var ting som ikke kan købes igen for penge. Det kan man jo altid gøre. Desværre, som I jo nok ved, har vi ikke plads til nogle af tingene der hvor vi bor nu. Derfor glæder jeg mig til at vi finder et større sted hvor vi endelig kan få tingene igen. Lige nu står de derfor opbevaret et sted 🙂

Vi købte følgelnde ting: den-bla-spisestue-297855850

Spisebordet – det lavede og designede Mikkel selv. Det er dog kæmpe stort og vi drømmer om at lave en lillebror udgave af det. 

den-bla-stue-293168040-1

Sofaen – Sofastellet er også lavet af Mikkel og så fik vi Aalborg Møbelpolstre til at polstre nogle selvbærende plader med noget reststof i velour de havde liggende. 

det-bla-sovevarelse-290413453

Sengegavlenedem fik vi hjælp til at få lavet hos nogle bæredygtige møbelsnedkere her i Aalborg. I kan se det de laver (her). Det er form til lænestol som er bøjet og beklædt med træ. 

Hvilke ting ville I have valgt?

Hvordan er det så at tabe?

Som jeg skrev i indlægget her inden finalen, så var vi ret bevidste omkring at vi med stor sandsynlighed ikke ville vinde det blå hus. Nybyggerne er jo et program ligesom X-faktor som også belønner meget andet end bedst indretning og/eller håndværk. Og som jeg skrev inden finalen synes jeg også at første halvdel af programmerne ramte sådan som vi ser os selv bedre da afsnittene inkluderede en uformel og personlig betoning af os 🙂 Jeg er nok mere ærgelig over klipningen af os til sidst end selve afgørelsen. For det er jo med dét indtryk at mange mennesker møder mig. Men man kommer også hurtigt til at lyde bitter fordi man har tabt, og det er slet ikke meningen. Vi var heldigvis ret forberedte på udfaldet, og det gjorde det også nemt at glæde os på andres vegne.

Men hvordan er det så at komme ud på den anden side?

For det første, er det en kæmpe lettelse at give slip på konkurrencedelen som har fyldt 10 måneder af vores liv. Tiden efter optagelserne har været præget af dårlig samvittighed og følelsen af at føle sig forpligtet overfor seerne. Det følte jeg at vi skyldte dem som havde lyst til at følge med. Også selvom vi måske har brugt 1-2 dage om ugen på blot at svare på de spørgsmål som tikkede ind. Det har været vigtigt for mig at svare alle, fordi jeg ved hvor oprigtig glad jeg ville blive når folk tager sig tid til at give et svar. Det er en lettelse at oplevelsen kan nydes og at den nu kan blive til minder fordi presset fra konkurrencen ikke fylder mere. På den anden siden er der jo sådan set meget velkendt. Det er præcis som inden vi meldte os til ‘Nybyggerne‘. Og alligevel er tingene aldrig helt det samme. Vi har fået os en oplevelse for livet, noget værktøj og en masse færdigheder.

Dagen derpå var det hårde faktisk ikke at have tabt, men snarere når folk skriver at det var godt at VI ikke vandt. Man kan vidst roligt sige at det var en rigtig lorte-dag. Som jeg skrev i mit blogindlæg inden finalen, er det voldsomt at skrive at nogen IKKE fortjener at vinde – vi har alle fire par givet alt hvad vi havde og bygget det hjem vi præcis drømte om. Alle par har haft deres at kæmpe med. Hvad gør at nogen så har fortjent det mere end andre? Og har det overhovedet noget med at bygge og indrette et hus bedst…. Det skabte lidt en følelse af latterliggørelse, ja – en taberfølelse – og jeg stillede pludselig spørgsmål om hvorvidt det var en kæmpe fejl at vi tilmeldte os programmet. Havde vi så overhovedet bidraget med noget som helst til programmet? Så hjalp det just heller ikke at det med det samme tikkede det også ind med beskeder og forspørgsler om salg af vores ting i huset fra afgørelsens time. Der ramte følelserne og den tilknytning til tingene. Desværre har vi ikke selv måtte købe/beholde alle de ting vi ønskede, så det var lidt hårdt at skulle give ting ufrivilligt op som man har lagt så meget sjæl og arbejde i at finde. Det er ikke fordi folk selvfølgelig ikke måtte eller kunne købe det – man skulle bare lige sluge kamelen først for at det ikke var så ubehageligt med alle forspørgsler.

Alligevel var det ikke huset og tingene det gjorde mest ondt at tabe. Et nybyggerhus kan laves igen – eller det kan det med pengene på bogen og hårdt arbejde. Men jeg kunne mærke på mig selv og specielt Mikkel at det var vores drømme som vi havde været så tæt på at kunne realiseres der alligevel var det der gjorde mest ondt. Drømme om at starte en familie og drømmen om en lille båd vi kunne sejle til Skærgården i, må forblive drømme lidt endnu. Det skal ikke lyde som en stor omgang brok eller alt for sørgeligt, men jeg bestræber mig efter altid at være hudløs ærlig – på godt og ondt! Men tænkte alligevel at jeg ville skrive indlægget, da jeg også selv under forløbet var nysgerrig omkring hvordan man egentlig håndtere sådan et tab. Altså ikke bare det at tabe en fodboldkamp. Nej, at tabe sådan en kæmpe præmie som et hus. Jeg tror svaret skal findes i ens valg af mental tilgang til livet. Vi ser ikke oplevelsen defineret ved tabere eller vindere – og hvem har I øvrigt brug for at definere sig selv sådan? Det er da én af de ting jeg har lært af Mikkel som er tidl. professionel håndboldspiller. Hvis du definerer dit værd således på baggrund af et udfald, bliver det pænt svært at møde resten af livet i alle henseender. Og nu er vi jo bare ligesom alle andre igen der heller ikke lige går og vinder huse 😉

Vi kom med ingenting og vi gik med så meget mere udover ét hus. 

Den blå spisestue

YAHOOOO så er huset færdigt og vi fik lavet ,vores spisestue. Som I måske husker, så rykkede vi jo vores stue ovenpå fordi vi synes at det ville være for klemt med sådan et stort køkken som vores og det stort spisebord vi drømte om. Et bord med plads til en masse venner til middag. Derfor udnyttede vi pladsen til at musikhjørne i stedet.

Mikkel fik helt fri tøjler med vores spisebord fordi han selv ville begive sig i kast med at svejse det. Han valgte en turkis klinke som vi fik skåret til i Mosaikhjørnet….. Først tænkte jeg virkelig!… åh nej. Det bliver det vildeste stilbrud. Men da jeg lige havde vænnet mig til den, synes jeg faktisk det blev noget af det fedeste vi havde lavet til huset!!! Jeg måtte bide det I mig. Mikkel er den nye Emil Thorup 😉 Den gør noget rigtig godt for rummet fordi det tager så meget fokus. Og det var vigtigt nu hvor pengepungen var tom og der ikke var råd til ret meget andet.

Till spisebordet købte vi også en papbænk. Et mega fedt bæredygtigt materiale, som kan komprimeres og tilpasses alt efter om man er 2 eller 12 personer til bords. Det betyder også at den kan snoes rundt om spisebordet hvis det giver mening 😀

Musikhjørnet betyder rigtig meget for mig. Jeg har drømt om et klaver lige siden at jeg flyttede hjemmefra hvor mine forældre havde et stående som jeg spillede på. For sådan et klaver er ikke noget man lige flytter med rundt hvis man bor i lejlighed. Det vejer jo omkring 300 kg, så det er ikke bare lige sådan at få op og ned fra på 2. sal. Det fede ved klaveret var også at de nærmest er gratis på DBA (hvis man altså selv afhenter). Det var jo en kæmpe bonus. Så jeg var inde og låne nogle klaverseler ved en klaverstemmer i Aalborg, så vi kunne løfte det på den rigtige måde. Vi drømte dog også om at haft råd til en guitar til Mikkel. Det blev nedprioriteret, fordi vi har én herhjemme allerede.

Det var en helt fantastisk følelse at blive færdig med huset og gøre alt for sidste gang. 9 ugers hårdt arbejde lakkede mod enden, og det var rigtig godt for vi kunne vitterligt ikke mere. Jeg havde flere gange i løbet af de sidste to uger af byggeprocessen, følt at det var dagen hvor jeg knækkede. Jeg kunne ikke hente mere energi. Og havde der været ét til rum. Ja, det havde vi ikke holdt til.

Så er der ikke mere tilbage til at sige, tak for nu 🙂