Om at se min frygt øjnene

En lille strøtanke fra mig…

Jeg er endelig nået over på den anden side. Arrrrhhhh. Dyb udånding.

En måned fyldt med både ferie, en rejse med arbejde og så direkte på en mindre tourné rundt i landet med mit foredrag. Eller det vil sige to ture til Vejle og Kolding efter arbejde. Noget som jeg ikke gør fordi jeg har lyst, men fordi det er noget jeg føler at jeg skal overkomme. Og se i øjenene.

Jeg har holdt foredrag før, men det var lang tid siden efterhånden. Jeg har det egentlig ikke alt for godt med at være i centrum, og det at skulle stå på en scene. I hvert fald ikke som mig selv. I disse sammenhænge er det ej heller et fag, som jeg underviser I. Og jeg kan ikke gemme mig bag indholdet. I rationaliteten, burde det jo derfor være nemmere at stå foran mennesker og fortæller om egne erfaringer og oplevelser. For hvem har mere styr på det end jeg? Og kan man komme til at sige noget forkert? Nej, vel… det giver ikke mening at frygte det.

Det er bare en form for ubehag ved situationen. ANGST, måske. Jeg er dog ikke ret glad for at bruge ordet i flæng. For sådan er det jo nogle gange med nye ting. Så er man nødt til at bryde sin græse for at flytte den. Jeg genkender faktisk også følelsen fra noget så simpelt som Instagram, hvor jeg i starten synes det var vildt grænseoverskridende at lægge billeder op af mig selv. Det er lidt sjovt at tænke tilbage nu. Men som med alt andet, er det nok bare at blive ved…

Arbejder I også med jeres grænser?

Tilbage til foredragene – så skal jeg dog love jer for, at det var nogle inspirerende omgivelser Middelfart Sparekasse havde arrangeret, at jeg skulle snakke i. Trapholt i Kolding og  Vejle Kunstmuseum. To steder jeg faktisk ikke havde besøgt før. Og jeg blev faktisk lidt benovet da jeg stod dernede, og folk dukkede op for at lytte til mig. Benovet er i virkeligheden et meget godt ord, der i virkeligheden beskriver, hvordan sådan en helt almindelig pige der spiser fredagsslik og renser tagrender i weekenderne, tænker om at blive booket ind til så fine arrangementer. Og lige dér kan det godt ramme mig…. De muligheder jeg har fået foræret, er jeg meget ydmyg omkring. Det er stadig ikke helt gået op for mig, og så er det da det mindste man kan gøre er at dele lidt ud. Men måske det også netop er derfor at frygten opstår. Frygten for at skuffe andre.

Heldigvis var det på mange måder var det en god oplevelse, og særligt på Trapholt hvor publikum var herlige og gode til at stille spørgsmål til foredraget. Formen ændrede sig derfor til en dialog mere end envejskommunikation. Og det er endnu engang lidt mere mig.

Nybyggerne – revideret

badekarKilde

Jeg har haft dette indlæg på tegnebrættet længe . Det handler om Nybyggerne – og inden en ny omgang af programmet ruller over skærmen, så er det vidst på tide at dele mine tanker bag indretningen af sidste års programmer. Dem hvor Mikkel og jeg byggede det blå hus.

Jeg er flere gange blevet spurgt i interviews, om hvad vi ville have gjort anderledes. Sågar mener jeg 2E lavede nogle film med os deltagere, hvor vi konsulterede en byggerådgiver omkring vores tanker. Jeg ved faktisk ikke om de nogensinde blev udgivet.

Sagen var nemlig den, at fordi vi kun måtte bygge ét rum ad gangen på få dage, var der en nogle konstruktioner som ikke kunne nå ændres på. Typehuset var nemlig bygget til standard løsninger. En del af programmets præmis er også, at det hele skulle kunne lade sig gøre for DKR 300.000, hvilket yderligere satte begrænsninger. Det ville helt sikkert heller ikke give voldsom meget mening, hvis der i programmerne blev lavet for mange ændringer i konstruktionen, da ‘taber’-husene jo skulle laves tilbage til standard huse og sælges igen.

Vi endte derfor med to rum, hvor vi havde radikalt andre ønsker og idéer til rummene.

badevaerelseFørste rum vi gerne ville have ændret på, var badeværelset på 1. sal. Det standardiserede badeværelse var 5 kvadratmeter, og der var altså ikke plads til at vi kunne få vores badekar ind. Derfor var idéen at udvide rummet ved at inddrage noget af det der senere blev vores walk-in closet. Se tegningen. At flytte væggen er egentlig ikke en særlig bekostelig eller tidskrævende affære, men det var ikke muligt at flytte på installationerne i rummet, og derfor heller ikke muligt at udnytte den ekstraplads til toilet, håndvask, brus eller badekar. Det eneste vi ville få ud af den udvidelsen var opbevaringsplads. Derfor gik idéen lidt af tanken, og vi lavede i stedet en ‘nødløsningen’ med wellness på stueetagen.

koekkenoe

Kilde

Et andet rum, som vi gerne ville have udnyttet anderledes var køkken/alrummet i stueetagen. Her var idéen at lave køkken med seperat køkken ø i den anden ende af huset. Her ville der være et godt flow ud til terrassen fra både køkken og en spiseafdelingen.

blaathus

En af vores ‘rigtige’ naboer på nybyggervejen, boede i huset imellem det blå hus og de tre andre nybyggerhuse. I huset boede en mand, som havde købt sit hus før opførsel og dermed haft mulighed for at tilføje nogle ændringer. Det betød, at han på førstesalen havde etableret et stort badeværelset, stue, samt soveværelse med walkin. Nedeunder var indhakket i stuen udnyttet som ekstraværelse og toilet og bryggers var byttet om. Således udnyttede han det lille indhak i entréen til et toilet, og flyttede bryggers over i det store rum. Det var virkelig smart udnyttet.

Jeg kan godt lide at lege med tanken om at omtænke plantegningen… en lille ledetråd… uhhh… til de planer vi går med i vores nye hus!

Nybyggerne – ville vi gøre det igen?

Sponsoreret af Minimumflyttekasser-2flyttekasserflyttekasser-3Kjole, Bukser og Sko

…Inden jeg igen hopper i mit knap så moderigtige arbejdstøj, så får I lige et glimt fra mig. Fra min brunchdate. Uden tapetlim på hænderne, og puds i håret. Men helt velfriseret og med hat.

Efterårforet er presserende, og i denne tid, kaster det tankerne imod, at det nu er præcis ét år siden at vi blev færdige med det blå hus. Ét år! For pokker, som tiden går. Jeg husker tydeligt tiden, sidste år, og det giver et lille sug i maven. Jeg tror ikke, at mange kan sætte sig ind i den ekstreme oplevelse, som både var enormt sjovt, en oplevelse som man sent glemmer. Og alligevel så fysisk – og psykisk stressende. Her står jeg så, med en armslængde til oplevelsen,og kan måske først nu svare på, om jeg ville gøre det igen. Og her er svaret…

Hvis jeg vidste nu, hvad jeg ved i dag – så ville det blive et nej til ‘Nybyggerne’. Havde vi vundet huset, havde piben helt sikker nok en anden lyd. Vi har dog alligevel fået nogle ting med os – mulighederne og udfordringen ved at prøve at bruge 300.000 kr til indretning og byggematerialer. Det fede er NU, kan jeg allerede mærke når jeg går nede i vores hus – at det med at stå med en stor renovering, ikke er så stressfuldt og overvældende, da vi allerede har oplevet hvor hurtigt ingenting kan blive til meget. Og så er vi jo blevet helt habile håndværkere, som tør at kaste sig ud i større projekter. Programmet har uden tvivl også givet noget til vores forhold, og jeg sætter pris på at dele så intens én oplevelse, med ham jeg holder allermest af. En oplevelse, hvor vi i øvrigt, blev udfordret på alle måder og kanter. Det er bestemt guld værd, og noget af det der er med os videre. Sågar har oplevelsen fundet vej til mit CV: “Nybyggerne’ på TV2 og mit togt i Stillehavet er to sociale ‘eksperimenter, hvor jeg har erfaret at jeg arbejder med stort overblik og kreativitet, selv under pres. Tilligemed kender jeg betydningen af klar kommunikation og evnen til at give andre plads i fælleskabet”. Det har været en oplevelse for livet.

Meeeeen – for det skal der jo komme. Ellers kan ikke svare, nej. Det med at være inde i fjernsynet, kunne jeg godt have undværet. Tabet af kontrol til hvordan man bliver fremstillet, det har UDEN TVIVL været det hårdeste. Det var ikke altid lige sjovt. Sådan, husker I måske også, at jeg havde den allerede inden finalen. For det er jo et reality-program – mere end det er et konkurrenceprogram. Og vi deltog nok mest for byggeprojektets skyld. Og den dag i dag, kan jeg stadig ikke se noget fra programmerne uden at krumme tæer, og det er nok også det hårdeste jeg nogensinde kommer ud for fysisk igen. I bund og grund, orkede jeg det nok ikke igen. Det var ekstremt (måske vores egne skyld, da vi også havde høje ambitioner). Også selvom det nok er den mest effektive slankekur jeg har prøvet – “Do not try this at home“. Mon jeg nogensinde ‘glemmer’ bagsiden af oplevelsen, de hårde nattetimer og stressen, og ser det som ren underholdning og minder en dag – altså, sigende, måske ligesom en fødsel?

Men for at være ærlig, så har jeg jo også fået enormt mange berigende oplevelser på grund af ‘Nybyggerne’. Og dem vil jeg jo helst ikke bytte for noget. Jeg har holdt flere foredrag; har startet et møbelbrand og fået mange oplevelser via min blog. Men ultimativt, så har JERES opbakning været det bedste. Og har betydet – og gør det stadig – MEGET.

Kunne I selv finde på at melde jer til programmet?

GOD efterårsferie, venner!

Fra TV-program til en etableret virksomhed – historien bag

Sponsoreret af Ferratum Businessbord-i-a6-2

Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg bragte nyheden om, at vores bord fra ’Nybyggerne’ er gået i produktion.

….Det hedder ’Havana’. Faktisk er det allerede snart to små uger siden, at det kom ind til vores forhandler Brdr. Sørensen. Det hele kører nu, med lidt forsinkelse, som det skal. Nervøsiteten er lettet, modtagelsen har været over alle forventninger. Vi har sågar allerede fået ordre. Tænk, at det der blev til, som en del af et tv-program, er endt ud som en virksomhed. Hvor er livet nogle gange finurligt – man må jo gribe de chancer der kommer til én.

Virksomheden har været lang tid undervejs, haft mange former, og var i lang tid ikke et planlagt som et mål, selvom forudsætninger har været der. Der har været mange overvejelser frem og tilbage om visionen og formålet med at starte virksomheden op. Skulle det være en hobby, bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse. Leverandører og forhandlere skulle forhandles på plads.

Idéen bag bordet

Bordet blev til i sidste rum – program 10 af ’Nybyggerne’. Dengang var pengekassen helt tom – og selvom udfaldet muligvis var blevet det samme om vi havde haft flere penge – så var vi tvunget til at tænke alternativt med spisebordet. Det var her vi havde mulighed for at lave et statement, gøre en forskel for rummet. Det skulle sige KAPOW. Wauw-effekt.

Den røde tråde igennem hele huset, bar præg af en kærlighed for det industrielle og stålet. Så efter succesen med Mikkels hjemmesvejsede sofa i opholdstuen, stod det klart at han skulle prøve kræfter med et spisebord. De samme elementer som kendetegnede vores kvadratiske- og slanke stel fra sofaen, skulle gå igen i designet af spisebordet – vi ville forsøge at genskabe udtrykket fra sofaen i spisebordet. I starten havde jeg en idé om at lave bordet af en gammel dør, men da vi så flisen med det kobberirrede utryk– blev vi nødt til at gå den vej. Den keramiske flise er et meget praktisk valg, da den har en mættet overfalde. Det vil sige, ingen rødvinspletter. Hooray! Så på trods af skepsis i starten, så vandt bordet med den rå, eksklusive og dragende æstetik ind. Og det kom alligevel til sin ret, trods det simple og sparsomme setup i programmet.

Virksomheden

Incitamenterne til at starte virksomheden op kom bl.a. da jeg bloggede om at vi havde købt ’Nybygger’-bordet, som en af vores tre ting fra huset. Jeg glæder mig stadig som et lille barn, til at det flytter ind i vores nye hus. Det væltede dengang ind med private beskeder, om vi ønskede at sælge. Andre skrev om vi kunne lave en gør-det-selv guide til bordet. Det var meget overvældende at mærke så massiv interesse omkring noget, vi havde lavet i et TV-program. Altså, men på den gode måde. En gør-det-selv guide egnede sig ligesom ikke rigtigt, da det er langt de færreste som kan svejse. Fact er, at det er en relativt svær proces at bringe bordet til livs. Og uden at lyde overmenneskelig, så kræver det flere forskellige færdigheder. Derfor har det heller aldrig været på tale, at vi skulle producere bordene selv. Det skal der fagfolk og leverandører til at hjælpe med.

Jeg kunne dog mærke, at vi med bordet havde ramt noget ret specielt i markedet. På daværende tidspunkt, var der gået ret meget plankebords inflation i spisebordsudvalget. Og det rå, upolerede industrielle stålbord er en ret god pendant til træbordene. Når det så er sagt – så elsker jeg også træ.

Derfor startede vi en dialog med Aalborgs fineste og mest eksklusive bolighus, Brdr. Sørensen. Mest af alt, indhentede vi bare gode råd til at starte med. Og det der startede som vejledning, blev pludselig til at samarbejde. De ville gerne hjælpe os i gang i møbelbranchen – der hvor flere brands kæmper år for at komme ind. Vi har altså fået den bedste vinduesplads i butikken. Det er stadig lidt uvirkeligt, hvor stort det hele faktisk er. Og fantastisk, at møde mennesker, som tror på én. De synes, det er fedt, at samarbejde med lokale og støtte op om iværksættere. Det er med deres støtte, at vores drømme nu bliver til virkelighed.

Opstart og udvidelse

Opstarten har været en læringsproces. Forretningsplan og stillingtage til prissætning, forsikringer, leverandøraftaler, markedsføring og finansiering. Mange blade skulle vendes, men med en universitetsbaggrund i erhvervsøkonomi – har begreberne ikke været så fjerne for mig. ’Havana’ produceres i to faste størrelser – dog kan man mod et tillæg få bordet produceret i specialmål. Bordet kan i øvrigt købes her. Faktisk har interessen været så massiv, at siden jeg breakede nyheden, at jeg har mere end 100 mail korrespondancer liggende i min mailbox med forespørgsler på bordet. Nuvel, bliver 100 forespørgsler nok ikke til 100 salg – men det er da vildt at der allerede står flere af vores borde rundt omkring i landet. Og det er altså alt sammen sket på 1,5 måned.

At planlægge, er at bestemme, hvad der i dag skal forbedres eller ændres så fremtiden bliver forskelige fra fortiden. Derfor er jeg også gået i tænkeboks, og overvejer hvordan vi kan udvikle os ved at udvide. Og det er her I kommer ind i billedet:

  1. Jeg har fået flere henvendelser på mindre mål – og i sagens natur er det måske ikke helt fair, at betale den nuværende pris + tillæg for et bord i skrivebordsstørrelsen. Derfor er det her også en føler i forhold til hvad I kunne have interesse I, at vi udvidede med.
  2. Eller er det måske I første omgang nogle andre bordplader, der kunne være interessant?
  3. Jeg har selv en lille plan for en sofabordsmodel, og har faktisk allerede tegnet designet. Kom rigtig gerne med inputs.

Finansiering

Da vi startede ud med virksomheden, producerede vi nogle demoborde. Det har taget nogle forsøg at ramme de helt rigtige proportioner, der hvor bordet tager sig bedst ud til standardmålene. Vi har selv stået for finansiering og kapitalindsprøjtningen er her i starten, og jeg kan ikke kommen udenom betydningen af kapital og finansiering i en start-up virksomhed. Det hele er gået ret stærkt, og her kan Ferratum Business Service give os muligheden for at kunne udvide. Måske jeg har nogle læsere der også driver virksomhed? I så fald, synes jeg at I skulle tage et kig på deres muligheder her. De hjælper mindre virksomheder med driftskapital – investering i nyt udstyr, til ansættelse af nyt personale og til at håndtere uforudsete udgifter eller imødekomme vækstbehov.

Deres finansieringsbeslutningen tages på baggrund af banktransaktioner, som billede på pengestrømmen – og derfor behøver vi som lille virksomhed ikke at dokumentere successen over en kreditvurdering. Det er faktisk enormt optimistisk og tillidsvækkende at have et bagland – både med forhandler, men også en finansieringen, der tror på én. Hvem ved hvad det mon skal vokse sig til – jeg vil I hvert fald gribe chancen og se hvad det kaster sig af muligheder.

Det gode ved Ferratum Business er at der ikke er en masse papirarbejde ved lån og så snart man er godkendt – overføres midlerne til firmakontoen i løbet af en enkelt arbejdsdag. Det er sindssygt bekvemt, og med en månedlig afbetaling, som ret nem at budgettere med. Det er i øvrigt gratis at ansøge om lån. Finansieringsmulighederne betyder, at vi kan komme i gang med at lave nogle demomodeller. Vi slipper for at skulle fremlægge dokumenter for banken og afvente godkendelsen og i stedet komme i gang med at lave nye produkter. Det er en bekvemhed og fleksibilitet, som i den grad tilgodeser små virksomheder uden kreditvurderingen. Nøjagtig som en almindelig kassekredit, og så er det en billigere låneform, til lavere rente end normale mikrolån. Ferratum Business stille dog stadig en række krav til virksomheden, og også du kan se her om din virksomhed opfylder kriterierne på deres website.

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til at vi får lavet huset klar til at rykke bordet ind hos os selv. Indtil da, vil jeg i gang med finde næste skridt.

 

Sådan laver du den perfekte korkvæg derhjemme

det-bla-kontor-og-walk-in-297386893      – Kan I huske væggen i nybyggerkontoret?

Jeg får stadig en del henvendelser, dels på, hvor vi købte korken og andre som vil vide mere om opsætningen. Jeg har derfor forberedt en lille guide, til alle jer som også drømmer om sådan en væg. Det er yderst relevant, da vi selv manglede lidt vejledning til opsætningen af væggen.

Vi købte korken hos en af mine favorit butikker – nemlig P67, i Aarhus. Peter, som har butikken forhandler alle mulige fine og sjove korkprodukter. Vi købte ruller af kork og opsatte to lag, for at kunne bruge det som opslagstavle også. Tror prisen lå på omkring 800 kr for hele væggen – hvilket er ret billigt. Det kræver blot lidt tid og snille, at få sådan en væg.

det-bla-kontor-og-walk-in-297386890-1Guide til korkvæg

  1. Til at starte med, skar vi rullerne ud i passende stykker. Vi målte væggen og gjorde stykkerne klar. De må gerne være lidt for lange på gulvet, for det er nemmere at skære til når de sidder end at de er for korte.
  2. Brug en stærk væglim, og påfør både på væggen og korkstykkerne inden ophæng.
  3. Vi brugte en stige til at fiksere korken til væggen. Det kan godt drille lidt, og det var godt at være to.
  4. Alle lufthuller skal presses ud, og korken skal klistres jævnt over det hele. En kost eller spartel kan være til hjælp her. Det er nemmeste at påbegynde oppefra – og ned.
  5. En ny bane skubbes forsigtigt mod det allerede påførte stykke.
  6. Når alle stykker er fastgjort, gik vi alle lufthullerne efter med lim. Når limen tørre, er den gennemsigtig, så pletterne forsvinder. Don’t worry.
  7. Når første lag er tørt, ca. efter et par timer. Kan det nye lage påføres på præcis samme måde som det første lag.
  8. Da kork er organisk, kan materialet godt stå og arbejde hen over tid. Derfor opstod der også buler med lufthuller. Vi fandt dog ud af at man kunne bruge tegnestifter til at holde materiale på plads, mens det tørrede med lim. Man kunne sågar også skær hullerne op med en hobbykniv og så påføre mere lim bagved. Det gode ved korken er nemlig, at riller er skæringer er usynlige på den melerede overflade.

Opsætningen kræver lidt finesse, og kan godt drille lidt. Vi havde aldrig opsat tapet før, og alligevel var det – med lidt tålmodighed – til at finde ud af.

Jeg går KRAFTIGT og overvejer om vi skal smide sådan en væg op i vores nye kontor også. Hvad synes I?

det-bla-kontor-og-walk-in-297386894

Older posts