Lidt om husrenoveringen – over en brunch med Iittala og Alto-vaser

img_9975img_9978 Indlægget indeholder reklame for Iittala

I weekenden kunne vi endelig sætte os ned og få styr på renoveringen af huset. Når der er leveringstid på mange af vores byggematerialer – såsom gulv, køkken osv, så skal der udformes en plan over alle de ting der skal laves. Der er immervæk kun to uger til vi overtager (Indsæt smileyface med åben mund og polypper).

Vi satte os derfor ned, med tid til fordybelse og lidt lækker morgenmad for at få diskuteret frem og tilbage hvad angår gulvet – i første omgang. Huset har faktisk det fineste originale parketgulv fra 70’erne, men da det ligger på strøer, så har det givet sig en del og der er kommet revner. Derfor skal vi have nyt gulv i det meste af huset, ca. 130 kvm. Så nu har vi fået skrevet rundt og indhentet tilbud fra diverse gulvfirmaer, i håb om nogen det gulv vi ikke kan undvære. Denne gang hvor vi  selv kan bestemme, er vi på udkig efter massivt trægulv. Vi har vendt det med nogle ejendomsmæglere, som også anbefaler at man investere i et ordentligt gulv – for det er noget der rykker på værdien af huset. Det er noget dyrere end laminat, men det er en prioritering.

Men det er faktisk ikke gulvet som er i fokus i dette blogindlæg, det må få et seperat dedikeret indlæg snart. Til gengæld, vil jeg vise jer lidt glimt fra weekendbrunchen og det fine samarbejde jeg har indgået med det finske Iittala.img_9928img_9951img_9991 Stellet og vaserne er fra Iittala, som er et af verdens mest anerkendte brands inden for moderne glasdesign i høj kvalitet til bordet og hjemmet. Iittala er den lille finske by hvor glasværket har hjemme, og har rødder der strækker sig tilbage til 1881. I Danmark er branded er et registret varemærke under Fiskars Corporation, og kan købes hos udvalgte forhandler i hele landet og online. Stellet er Teema Dotte Grey stel og er en nyhed for efteråret 2017, men udspringer af Kaj Francks klassiske stel for Iittala – Teema – fra 1954 samt Essence-vandglas. Stellet er ret neutralt, så det kan mikses og matches med andre stel. Og så passer det umanerligt godt ind i med vores eget interiør og keramik, synes jeg.

Jeg forbinder egentlig mest Iittala med den ikoniske vaser og glaskollektion, designet af  Alvar Aalto, der altid har haft en central plads i den skandinaviske indretning. Derfor er det også forståligt at farmor var pænt begejstret da jeg fortalte om samarbejdet. Og med god grund. Den klassiske Aaltovase i klar glas, som er designet af den verdensberømte arkitekt Alvar Aalto (1898 – 1976), var skaberen af disse ikoniske stykker og en af verdens mest berømte glasobjekter. Simpel og alligevel rebelsk i sin helt egen organiske form. Ja, sågar KUNSTEN (Museum for moderne kunst i Aalborg) har deres café opkaldt efter ham og det er altid Aalto-vase fundene som er guld værd i DR’s ‘Skattejægerne’. 

img_9966img_9985Grunden til at Aalto vasen er så speciel, er at det er unikt håndværk og bliver mundblæst i Iittala i Finland. Det kræver hele 7 kunsthåndværkere, 12 arbejdsgange, 1100 grader og 30 timer at fremstille én enkelt Aalto vase. Ta’ den. Selve glasset bliver produceret af af finkornede sand fra den belgiske kyst. Sandet har lavet jernindhold, der giver en helt unik klarhed i glasset, der er unikt for Iittalas glas generelt. I ovnene på værkstedet er der altid 40 tons smeltet glas ved 1.450 grader til rådighed og der er også kun en håndfuld medarbejdere der kender opskriften på det smeltede glas. For mig er processen faktisk lige så dragende, som produktet. Specielt, når man ved at den gennemsnitlige rumtemperatur på Iittalas glaspusterfabrik er 45 grader. Det er vilde arbejdsforhold – men det er rart at vide, at medarbejderne kan holde varmen. Det har de også brug for, når de bor i kolde Finland, tænker jeg. Nå, men tilbage til Iittalas glas – hvert år bliver der brugt ca. 30 forskellige farver til fremstillingen af Aaltovaser som desuden er gennemfarvet. Der findes i alt  – 2-3.000 forskellige farver i arkivet. Det er jo for vildt, og er i den grad et kunsthåndværk.img_9954 img_9919Jeg har lidt haft idéen om at Aalto-vaserne har været lidt udslidte og forbundet med den ældre generation – hvilket jo er en kæmpe skam. Her i september 2017 er der blevet introduceret nye varianter fra Aaltos oprindelige kollektion af glasdesign fra 1936 – en ny vase og skål – der på enkel og raffineret vis giver flot stemning gennem unikt formsprog. Jeg synes i den grad Iittala har formået at puste nyt liv i deres brand, og med et design der er inspireret fra naturen og planteriget, er de i den grad aktuelle som aldrig før.

Den nye 220 mm høje vase, som jeg har i grå på bordet, er en variant af en lignende høj vase i Alvar Aalto-kollektionen fra 1936. Denne vase blev oprindeligt præsenteret første gang i den finske pavillon som en del af Verdensudstillingen i New York i 1939. Favoritten er dog faktisk den helt ikoniske 160 mm klare vase som er godt gennemtænkt, både hvad angår form, funktion og kvalitet. Den er umanerlig flot som skulptur og vase, med et klassisk design der varer hele livet. Iittalas sortiment indeholder både nye designs og design der er over 80 år gammelt. Og det er måske, er det, det der gør brandet så fedt. Ligesom alle de andre gamle spillere på markedet – Wegner, A.J, Juhl, Mogensen – klasssikere med æstetisk og kvalitet i højsæde.

– Ja, når det kommer til stykket, så er det faktisk de samme tanker vi har omkring gulvet – vi skal have fundet os en Aalto!

img_9947For info omkring forhandlere af Iittala Danmark; +45 3814 48 88

Når man ikke har penge til mad!

049 052Trøje fra H&M, Nederdel fra Sissel Edelbo (her) og Taske fra Re:designed by Dixie (her)

Det lyder måske dramatisk! Det er det egentligt også, men det er nok mere tænkt som en udfordring end et egentligt problem.

For kort at opridse situationen så handler det om at Mikkel og jeg ikke har fællesøkonomi. Vi har dog en fælleskonto til mad. På vores madkonto indsætter vi derfor hver måned et fast beløb begge to. Igennem længere tid er kontoen gået mere og mere i negativ. Vi har måske været lidt for gode til små snoldre drinks, latte og kioskkøb – altså igennem madkontoen. Og pludselig opdagede jeg faktisk at vi er en HEL måned bagud på kontoen. Armen… det er altså mange latte! Altså, vi har i princippet ikke 1 kr til mad i denne måned efter vi har overført. Det er jo helt galt….

Vi kunne sagtens bare sige ØV! Bide i det sure æble og så overføre et ekstrabeløb for at komme i balance igen. Men det er ligesom en værkstedregning – den vil man altså gerne undgå. Og når pengene heller ikke lige hænger på træerne lige nu… Det er jo først fra september vi er lidt bedre stillet…. Så hvorfor ikke gøre det til challenge? (Det er den eneste måde jeg kan komme på, der gør det sjovt dét her.. eller sjovt og sjovt… men I forstår) Så hvor billigt kan vi rent faktisk leve i én måned? Jeg tænker det er meget sundt ligegyldigt hvad, lige at blive grundet inden at vores situation ændre sig til det bedre.

Det jo til gengæld mega heldigt at jeg har en bloggerkollega, Mad For Fattigrøve, som faktisk laver madplaner (her) for MAJE billige penge. Vi har dog opsat vores egne rammer omkring madplanerne, for jeg tåler ikke så godt for meget gluten – og så har jeg laktoseintolerants. Det betyder at jeg handler de (nogle gange) lidt dyre soya – eller laktosefri produkter. Og så er økologi stadig en kæmpe prioritering.

Og når vi så får lyst til noget end madplanen skal det jo frit for at spise hos mine forældre, Mikkels forældre eller hans farmor. Det er kun hyggeligt at rende på besøg. Så mon ikke det går? Hvor billigt tror I det kan gøres I denne måned?

 

Nu skal det være slut!

billede1billede2

En smoothie bowl med spinat, blåbær, baskillikum og nødder til frokost

Velment, men langt fra gjort. Det skal nemlig være slut med den usunde livstil.

Ironisk, spiser jeg alverdens junk. Men økologisk og uden tilsætningsstoffer køber jeg sgu altid. Og generelt går jeg meget op i hvad jeg  putter i min krop, ikke desto minde har jeg en svaghed for fed mad. Ja, sådan rigtig amerikaner junk. En tur til staterne er altid Noma for mig. Haha… Ej, men jeg elsker Pizza, Milkshake, bugerjoints… I ved… alt det usunde! Men jeg elsker også sund mad. Faktisk.

Det er som om at den her junk epidemi har taget over(igen) fordi vi har været igennem en travl periode. Hver gang jeg har skiftet arbejde, flytter eller bare generelt gennemgår noget som fylder en del har jeg en tendens til at springe over hvor gærdet er lavest. Altså at købe mad udefra. Måske endda føle at jeg fortjener at blive forkælet lidt med mad. Det hjælper så heller ikke på det,  at det skyder op med lækre mad-steder i Aalborg. Og som de to foodies vi er herhjemme, skal det hele jo prøves. Jeg har heller ikke fået dyrket motion siden januar hvor jeg ellers tilmeldte mig Fitness World på ny. Det irriterer mig. Og jeg FØLER mig usund at se på.

Så nu skal det altså være nok!

Det skal bestemt ikke være nogen slankekur eller udrensning. For der er ikke noget værre end forbud. Så er det som om jeg altid være endnu mere lyst til at det man ikke må, i stedet for at det ikke behøves at fylde noget. Jeg er jo ikke overvægtig eller noget, men følelsen af usundhed gennemsyrer mig. Måske endnu mere sat på spidsen som jeg skrev om her, fordi jeg er begyndt at poste flere billeder af mig selv. Jeg vil heller lade andre ting fylde end selvbevidstheden. Så jeg har besluttet at vi (ja både Mikkel og jeg) ligeså godt kan blive bedre til at tage det sunde valg når vi henter eller laver mad. I hvert fald til daglig. Der skal stadig være plads til vin, gode oste (haha) og popkorn i biffen for jeg må nok erkende at det er nogle af de få ting jeg ikke kan undvære. Når vi så er ude eller i weekenden når lejligheden byder sig kan man så bedre gå all in på en isvaffel eller 5 retters menuen uden dårlig samvittighed. Og så vil jeg til at træne lidt igen. Men én ting af gangen…