En fødselsdag… og et nyt job

Reklame for ECCOimg_0390-3
img_0392ECCO Scinapse

I dag, er en helt speciel dag.

Faktisk er det min fødselsdag. Jeg tager hul på mit sidste år i 20’erne,  fy for pokker som tiden flyver afsted. Ja, det har I nok ikke hørt før…  Det der med alderen. Jeg føler dog, mest af alt at den blot har sat sine spor i min pande. Tre årtier nu (almost!) og hele fire panderynker. Derudover, føles tingene som de plejer. Jeg synes ikke, at jeg er anderledes end Christine, primo tyverne.

Jo. Det passer faktisk ikke. Små finurlige og til tider sære prioriteter, har sneget sig ind med årene. Nogle er rationelle, andre, ja…

Jeg nægter at tage bussen, så heller gå. Også længere distancere.

En pludselig forkærlighed for lørdagaften’er hjemme.

Livet føles for kort til den helt billige vodka/juice – i ved den russiske med postkasse-rød etikette og dertilhørende appelsinjuice fra Netto. Det hele til en Vejgaard-dollar. Nu betaler jeg glædeligt for dyre drinks og sushi.

Er sådan det er, at blive ældre? I så fald, skal det nok gå.

Har I øvrigt også set, at jeg har fået en månedlig klumme hos Nordjyske Mediers nye online/offline satsning aalborg:nu? Det er lidt sejt synes jeg at skrive klummeskribent på CV’et. Tættere kommer jeg nok hellere ikke på at et liv som Carrie Bradshaw – jo, så skulle det lige være at jeg skiftede et parcelhus ud med New York og sneaks ud med et par Manolo Blahniks.

Og apropos sko, så er jeg en heldig kartoffel. Jeg er mine nye ECCO Scinapse som er som en 2.0 sneaker. ECCO tager udgangspunkt i naturlig bevægelse og er inspireret af jordens geografiske sprækker. Det betyder basically, at de er designet til at øge fleksibiliteten og komforten. Sneakeren er produceret i yak læder, som gør, at de er lidt pænere og mere elegante at se på. Det er efterhånden, et godt stykke tid siden, at ECCO brandet ikke længere afledte et ‘hvide tennissokker i sandaler – look’ hos mig. De har virkelig yppet deres game fashion-wise. Ironisk nok, når det gamle ECCO image, er for de rigtig fashionable nu.

Måske er min kærlighed for til ECCO Scinapse også bare en af de prioriteter der er kommet med alderen – komfort og kvalitet (og en lille smule fashion), über alles? Måske det i virkeligheden sådan det er at blive 29 – bare en strøtanke.

…Nu vil jeg tilbringe resten af dagen med en skruemaskine i hånden og en loftsforskalning der skal laves. Business as usual, også selvom man bliver et år ældre.

Hav en dejlig mandag derude! img_0330  img_0339img_0366

Mine favoritter – til efteråret og på Instagram

Sponsoreret af Minimumhusefoer  Jakke fra Minumum

God formiddag,

og velkommen til Noora fangirl nr. 1. Jeg kan vidst ikke helt løbe fra SKAM-inspirationenskilden. Ej heller med dette outfit. Gud hvor er hun altså også så fin og skøn. Og på den note, hvorfor kommer der så ikke flere sæsoner? Whaaaa. Man har vel lov at håbe… Men efteråret har da for alvor indtrådt den sidste uge. Am I right? Jeg er gået MAX i hi, og hver morgen falder valget altså på stik og store varme jakker. Derfor er dagens tema passende – efterårsfavoritter. Jeg knuselsker den her jakke fra Minimum, som jeg erhvervede allerede sidste år. Ja, det er vidst den opnåelige udgave af Acne Velocite, for os dødelige. Men, den kan altså også bare et eller andet. Også igen i år. Og så er den bare lækker at putte sig i.

Når man nu sidder i sit dejlige varme outfit, kan man så passende lave en varm kop te og hoppe en tur over på Instagram. For jeg vil tippe om nogle af mine helt store favoritter.

Jeg har været på Instagram siden 2012 nu. Wow, altså.

For mig, har det altid været en platform med masser inspiration til både mode, tøj og hvad der ellers sker i byen. Det er i hvert fald de behov jeg har fået dækket via appen. Det er ikke for at forstærke lemmingeffekten, men sandsynligheden for at i kære damer er vilde med de samme profiler som jeg er nok ret stor. Så her kommer en lille anbefaling af nogle af mine yndlingsprofiler. Nogle af dem kender du måske, andre måske knap så godt. Men her er de.

Tadaaaa!

Susliving

insta1

Er en fantastisk profil, som jeg har fulgt i et års tid nu. Jeg følger primært med fordi hun skiller sig ud på den fede måde indretningsmæssigt. Og så er de ret handy og har lavet det meste i huset selv. Ret sejt synes jeg, og de er med til at fodre mit lille gør-det-selv hjerte. Og så har hun altså en ret yndige børn 😉

mortilmerneeinsta2

De fleste kender jo nok min blogger-kollega Louise. Og hun er også en af mine absolut yndlingsprofiler. Jeg er vild med hendes univers, de mange blomster, farver og hendes sans for indretning. Det er en vildt personlig profil, og jeg nyder at følger med i hendes mange daglige og æstetiske opdateringer.

morrisseymmm

insta3

I skal følge søde Anne, hvor jeg selv har fulgt med i et års tid nu. Og det kan siges ret simpelt. Hun har bare god smag og er dygtig til at indrette hyggeligt.

karmenmariemunk

insta4

Hos Karen Marie bliver man også indviet i et dagligdag som altid er fanget på den fineste måde. Hvert billede har ofte en lille fortælle eller budskab, og hun leger ofte med udtrykket. Jeg synes det er meget inspirerende at følge med. Og så gør det heller ikke noget at hun har en guddommelig garderobe 😉

Enjoy…

Når tiderne skifter & en opdatering fra Boston

Indlægget er sponsoreret af Minimummimimum-7

 1/Bælte, 2/Hue, 3/Sokker, 4/Bukser, 5/Trøje, 6/Kjole og 6/Jakke

God formiddag venner,

her på 31. etage er det nemlig stadig først på dagen. Jeg vågende blidt, allerede kl. 6.30. Lå lidt og bladrede igennem dagens nyheder, stod så ellers op, og gik ned på hjørnet for at hente den obligatoriske croissant og latté på soyamælk. Herover er soyamælken sødet, gentagende gange glemmer jeg, at bestille mandelmælken i stedet. Pokkers. Tidsforskellen har ikke helt justeret sig ind, siden jeg ladende i Washington D.C. Det gør faktisk ikke så meget – jeg nyder at have god tid om morgenen. Noget, jeg ikke er helt vant til derhjemme.

Tid til at ånde ud. Forberede sig på den vinter, som vi stille går i møde. Mentalt, og fysisk. Haft tid til at kigge lidt på de varme nyheder fra Minimum. Specielt, jakken er en af favoritterne. Den erhvervede jeg mig faktisk allerede sidste år. Tror det bliver en favorit igen til i år, og et fint supplement til min lidt mere spraglede jakke. Nu har jeg også fået bestilt både ovenstående bukser, trøje og strømper hjem.

Solen er ligeså stillet stået op, og kastet lys på de mange høje bygninger. Jeg bor hos min kammerat Steffen, som flyttede herover for et halvt års tid siden. Her fra terrassen, kan jeg kigge ud over vandt. Og i bygningen overfor, fortæller Steffen mig, at ham Dell – i ved, computer-fyren, bor. Vi bor lige i smørhullet, blandt butikker og seværdigheder. Så mens Steffen arbejder dagen lang, på kontoret. Ti minutters gang herfra, har jeg lejligheden for mig selv. Og en nøgle. Så jeg når finder tid, kan gå ned og snues til byens liv. Jeg nyder dét. Ahhh.

Washington D.C. var en fantastisk oplevelse. Min mor, blev optaget i det Amerikanske Akademi for Sygepleje. En aften med gallakjoler, lange handsker og champagne i hånden. Det svarer til at vinde en Oscar i sygepleje. Jeg er meget stolt af hende. Og så gav dagene mig tid sammen med min lillebror og far. Bare os tre. Vi oplevede sammen. Slentrede igennem byen sammen. Samlede minder, der skal op på kaminhylden – med glimmer på.

Her på 31. etage kredser morgens tanker om vinteren – og de mange forandringer jeg går i møde. Huset er i forandring. Livet er i forandring. Jeg har taget én stor beslutning. Jeg har nemlig søgt job. Fast job. Kontorjob. Jeg har mange freelance projekter igang – nogle skal forblive – andre skal afvikles. Nye veje slår sig pludselig, og uden at vide hvor stierne leder hen, håber jeg at vælge den rigtige retning. Det er om at mærke efter. Så det vil jeg gøre.

Ud med mig. Finde en cola. Bare mig. Så jeg kan forsvinde helt alene med min ensomhed…

Mod nye eventyr i udlandet

Indlægget indeholder reklame for Minimummig4mig2Skjorte fra Minimum, Jeans fra Minimum, Smykker fra Frederik IX Studios og Kappe fra Tommy Hilfiger

Nu med page og hat. Mest af alt, ligner jeg måske én som er på vej til byernes by. Jeg er også på vej. Bare ikke mod rødvin, baguette eller croissanter. Men stadig i mit outfit fra Minimum. Må bare erkende, at Noora-effekten har ramt lidt hårdere, end blot med håret.

Det går ret stærkt på opleverkontoen for tiden. Som jeg sidder her, i sofaen med en varm kop kaffe, og reflekterer over det sidste års ti…. Er jeg stadig forundret over alt det der er sket. Det er lidt surrealistisk at jeg har bygget et hus på ni uger med al den opmærksomhed som også har fulgt – på godt og ondt. Vi har også været en tur på Cuba. Og nu er resten af året også fyldt op med endnu flere eventyr. Det er jo helt vildt. Sikke et år.

Der er nu kun seks dage til at vi overtager huset. Og lige som vi skal til at igang med det nye projekt, smutter jeg fra det hele. Classic. Så snart der skal laves noget… såååh, jeg ude af vagten! Jeg skal nemlig noget vigtigt. Jeg skal en tur over Atlanten, igen. Jeg er mega klar. Til en tur med min mor, far og lillebror. Mikkel efterlader jeg herhjemme, han skal jo ordne hus?

Vi starter i Wahsington D.C. Et nyt sted for mig, trods +10 gange i diverse amerikanske stater. Min mor skal optages som fellow i American Nursing Association. Det er et rådgivende organ for Det Hvide Hus. Det er med galla og hele pivtøjet. For det er første gang at en Skandinav optages – og det lidt vildt hvis man arbejder inde for sygeplejeverdenen. Og det gør hun. Hun er professor i sygepleje og er pænt dygtig, min mor. Turen bringer mig også et smut forbi Boston. Over til en kammerat, som fornyligt flyttede til staterne. Har I måske nogle fifs til seværdigheder der skal besøges i byerne? Eller måske kendskab til et sweet shopping-spot? Mad der skal spises? Altså, udover de obligatoriske burgers, shakes og andet godt fra the Land of Opportunity.

Turen bliver et dejligt afbræk i hverdagen. Jeg trænger i den grad til at fordøje en ting eller to. Der sker mange ting lige nu, og det bliver rart at kunne mærke lidt efter. I kroppen. Om alting føles rigtigt, med de beslutninger jeg står overfor.

wall

Wardrobe Capsule

Indlægget indeholder reklame for Minimum

toejstativ4

Billede fra Dezeen

Alt det her flytning har fyldt en del på bloggen efterhånden, men det er som om, at når man pakker livet sammen, så opstår der refleksioner over vaner. Denne gang over garderoben.

– Det er sgu ikke sådan med al den tankevirksomhed, haha!

Jeg har stået og pakket tøj ned i papkasser og poser, vendt og drejet hver eneste stykke tøj i hånden – følt både gensynsglæde med tøj som jeg havde glemt eksisterede og items der havde forputtet sig bagerst i skabet. Der er jo gået flere år siden noget af tøjet har været i brug. Så, er det  altså lidt klichéagtigt, at man ikke rigtig føler, at man har så meget at vælge imellem. I ved… tøjkriser…For der er rigeligt – bare ikke det rigtige åbentbart. Så jeg har måske ikke været så bevidst omkring hvad jeg får brugt og hvad ikke gør, før nu. Jeg har det nemlig med ofte, at forelske mig i tøjstykker, uden at tænke dem ind som helhed i min garderobe. Og kan ikke udelukke at jeg mååååske elsker lidt mere specielt og anderledes stykker tøj.

Anyways, tilbage til garderoben – for det startede med jeg fik ryddet op og solgt ud på min Instagram-salgsprofil af de ting som jeg ikke har brugt for nyligt. For når man ikke har haft et stykke tøj på i 1 år – så er det altså fordi man ikke bruger det. Oprydningen i garderoben er egentlig blevet en del af at skabe bedre overblik over mit tøj. Derfor har jeg været i gang med at lave en wardrobe capsule.

Idéen bag, er blot at sortere sin garderobe, for til sidst at ende med 37 stykker tøj. En basisgarderobe. Her tæller jeg ikke træningstøj, nattøj, undertøj, strømper, arbejds-nybygger-tøj osv. med. Jeg har i øvrigt også nogle items som jeg skifter ud alt efter årstid som vinterjakke og uldtøj. Der er stor forskel på hvor rigidt man jeg følger systemet og der er utallige forslag til sammensætningen. Systemet lægger egentlig op til at antallet er MEGET vigtigt. For mig, handler det mere om at fokuserer på minimalisme, og skabe en garderobe med de items som jeg bruger allermest – og som sidder godt. Om det så ender med at være 40 stykker. Det er også fint.

Udover at systemet har til formål at skabe en mere tidsløs garderobe, så er det også blevet nemmere at gennemskue hvad jeg mangler. Og det er uden tvivl de helt basic ting. Jeg er derfor på udkig efter ‘the missing pieces’, og det kan da godt være at sammensætningen skal justeres lidt hen ad vejen. Specielt Århusianske Minimum forhandler klasssikere til basisgarderoben af høj kvalitet, men til overkommelige priser, synes jeg. De rammer min skandinaviske stil ret godt med deres fine snit. Jeg har lavet en collage med nogle af de fine styles jeg godt kunne bruge og påtænker at inkorporere i basisgarderobe.

Det er ikke sådan at jeg aldrig vil købe tøj mere, for jeg har også et par ‘åbne’ pladser som kan bruges til rotation – hvis man nu liiiige finder noget man bare må eje eller den perfekte sweater. Idéen er blot, at der primært kun udskiftes i garderoben når tøjet er slidt, eller man finder noget som måske har en bedre pasform/snit og dermed vil fungere bedre i basisgarderoben.

Mest af alt, kan jeg godt lide den bæredygtige vinkel på capsule wardrobe, hvilket gerne skulle minimere forbruget og reducere fast-fashion indkøbene. Hvad tænker du om wardrobe capsule konceptet – vil det kunne fungere for dig?

mimimum

1. Hue, 2. Kjole, 3. Bluse (50% nedsat), 4. Regnjakke, 5. Jeans, 6. Skjorte, 7. Turtleneck

Older posts