Sommerklar terrasse – perfekt med DIY, nyt og gammelt

Reklame for XL-Byg

Første flueben kan nu sættes… vi har endelig ét rum klart. Sådan næsten da – et uderum, i hvert fald. Og sikke en sommer vi allerede har kunne nyde på terrassen. Det er da ren idyl at få en have.

Resultatet er jeg ret stolt af, det er blevet præcis som jeg ønskede det. En god kombination af nyt, gammelt og hjemmelavet. Selve fliserne fik blot en opfriskning med højtryksrenser og så imprægnering i år. Og sikke en forskel det har gjort at fliserne har fået lidt kærlighed. I år er de blot blevet gjort sommerklare, så næste år lægger vi den nye terrasse! Alle de store maskiner skal lige blive færdige inde i huset, da de kan ødelægge fliserne når de skal fragtes ud igen.

billede4De rå teak-træmøbler er nye og så smukke. Jeg synes de passer perfekt ind i stilen til en 70’er villa terrassen. Særligt når de sættes sammen med det hjemmelavede havebord og mini-drivhuset, som I kan finde guiden til via hyperlinket. Havemøblerne er gjort sommerklare med en enkelt omgang træbeskyttelse, men det er lidt forskelligt hvordan det er bedst at behandle sine havemøbler. Derfor en lille guide til olierede teaktræsmøbler.

Først og fremmest har olierede havemøbler bedst af at få olie 1-2 gange om året til at mætte træet. Det er selvfølgelig et spørgsmål om man ønsker den nemme løsning uden behandling, så møblerne kommer til at fremstå naturlige og måske lidt grålige med tiden. Her kunne det dog være en idé at give møblerne en sæbebehandling for at undgå pletter, misfarvninger osv.

Vi vil dog gerne bibeholde den originale flotte teaktræsfarve, og så anbefales det at behandle møblerne 1-2 gange om året. Vedligeholdelsen er inddelt i tre trin:  1) rengøring, 2) slibning og 3) oliering.

  1. Til rengøring af teaktræsmøbler bruges en speciel rens til teaktræ som ikke fjerner træets naturlige olieindhold. Når træet er børstet af med rens, er det vigtigt at møblerne skylles af med masser af rent vand. Her kunne det være en idé at udføre processen udendørs, så haveslangen kan bruges til at skylle bordet rent.
  2. For at give bordet en flot finish, er det en god idé at slibe møblerne med sandpapir for at gøre overfladen glat og fjerne evt. pletter. Brug noget grov sandpapir først, og dernæst det fine. Det er vigtigt at bordet igen skylles med vand, så støvresterne er helt væk inden de binder sig til olien i step 3.
  3. Til påføring af olie sættes møblerne indendørs eller under halvtag, således de ikke bliver udsat for sol eller regn i tørretiden. De skal nemlig stå i 24-48 timer inden at olien er suget ordentlig ind i træet. Olien påføres i et godt og jævnt dækkende lag. Efter påføring (10 minutter), så skal møblerne tørres af med et bomuldsklæde. Jeg tager derfor ét møbel ad gangen og bruger et gammelt lagen – eller en tøjrest der revet til små klude. Er det nødvendigt, kan møblerne få endnu en omgang efter to dage. Jeg plejer dog blot at gå med en pensel og fikse de steder hvor olien ikke har trukket ordentlig ind.

Terrassen er også blevet charmet op med lidt eksotiske planter; oliventræ, klementintræ, eukalyptus og så har jeg planer om at få købt mig en af de der fine Instagram-palmer. Of course. Derudover havde jeg sidste år købt lidt hyggelige loppefund som også har fundet vej til terrassen.

I løbet af foråret har vi også fået givet haven lidt kærlighed og plantet hæk. Vi har stadig ret mange planer for haven, men vi må tage det lidt i etaper. Vi fik dog sat et par blåbærbuske i foråret som er blevet vandet og plejet, til de akkurat var klar til den første sommeraften med koldskål og kammerjunker… amen, det er smagen af sommer. Og her i foråret og sommeren har det føltes helt rigtigt at have fået sig et hus med egen have..

Vi har allerede haft flere aftener med venner i huset og tændt op i den nye Weber-Grill fra XL-Byg.

Nedenunder kan I også lige se før-billedet fra det tidlige forår. Og ja – jeg har lavet det velkendte TV-trick med et trist før-billede for at fremhæve kontrasten. Det er jo ikke for ingenting, at jeg har arbejdet i TV-branchen 😉

Hvad synes I om forvandlingen af terrassen?

billede7

DIY: Et havebord med mosaikfliser

bord5Se lige det nye havebord. Og så er sgu et hjemmelavet ét.

Det er tiltænkt som en slags kombinationsbord, som både bruges når der skal fyres op for en gang buffet med store salater på de lune sommeraftenener. Og så skal kunne bruges som plantebord. Til udplantning af krydderurter i minidrivhuset. Derfor er det også ret praktisk at bordet er lavet af klinker, der gør det nemt at tørre af og rengøre.

Jeg troede at det var et lille hurtigt hyggeprojekt, nu jeg godt kan murer. Det blev altså lidt sværere og tog lidt længere tid end først antaget. Just to warn you. Men godt er det jo blevet.bord6

Indkøbsliste:

– Hvide (med glans) mosaikklinker. Jeg har brugt 4,8 x 4,8 cm i net

– Fliseklæb

– Fugemasse i farven sort/grå

– Fugekryds i 2mm

– Spand, glitterbræt, spartle

– Afdækning

– Sav

– Jokkmokk bord fra IKEA (L:118xB:74, H:74 cm)

-3 stk. Wediplader

bord2

Guide:

  1. Først samles Ikeabordet.
  2. Dernæst beklædes bordet med wedipladerne, så formen på bordet udformes. Samlingerne behøves ikke at blive limet, men pladerne skal sidde fast på bordet med lim eller skruer. Vi lavede bordbenene lidt større således at bredden på bordbene passede med to mosaikker.
  3. Dernæst lagde jeg alle mosaikker på bordet uden fliseklæb for at sikre mig hvordan det bedst muligt passer med hele fliser.
  4. Dernæst blandes multiklæb op med vand. Det er vigtigt at massen ikke er for våg, men at den kan holde vandret også. Fordel jævnt og ikke for meget ad gangen.
  5. Dernæst lægges fliserne i net med fugekryds i mellem. Tag et net ad gangen. Og sørg for at tørre klinkerne af for fliseklæb.
  6. Efter et døgn kan bordet fuges. Brug diagonale strøj til at fordele fugen. Lad det tørre et par timer og vask så af med vand.

Det kræver tålmodighed at få det lige. God fornøjelse.

DIY: Forny dit gamle skab med maling

Reklame for XL-BYG

 billede10Foråret står for døren, og det er tid til forandringer. Have, duften af græs og solskinstimer virker ikke så langt væk mere. Og når nu vi ikke kan lave på vores drømmehus, har vi sat gang i nogle småprojekter indenfor. Det er jo stadig SNE og FROST, så vi har udskudt projekt have lidt. Men ellers er det faktisk hvad der er på tegnebrættet de næste par måneder. Spændende, ikke?

Første projekt i det nye er en fornyelse af et gammelt karlekammerskab. Skabet, var gratis og min svigermors. Jeg ved også, at der er ret mange muligheder for at gøre gode fund på diverse handelsportaler som DBA og Tradono. Og ærligt, så trænger mange af træskabe til en kærlig hånd. Og med lidt arbejde, kan man altså få sig et morderne og smukt skab til småpenge.

Vi tog en tur i XL-BYG for at handle ind til projektet. Selvom vi efterhånden har oparbejdet en del viden på gør-det-selv niveau, vi vil gerne handle ind et byggecentre som er velassorterede og har fagprofessionelle. Det er enormt vigtigt at få den rette vejledning når man laver tingene selv, og ikke en sælger. XL-BYG er et indkøbsselskab i byggemarkedsbranchen, men i de fleste centre kan du faktisk også købe ind som privat til byggemarkedspriser. Wup wup.

Inkøbslisten:

150 ml Letvægtsfiller

0,75 L trægrunder fra RUM

0,75 L træ&metal maling i halvglasns fra RUM i farven PPG14-14

Malerrullesæt

Grundrens

Vi havde i forvejen (kan dog også erhverves i XL-BYG):

Fintkoret sandpapir

Spartel

Afdækning

Fukssvans

billede4

billede11

Hjemme fra havde jeg brugt meget tid og energi på at finde frem til PRÆCIS den farve som jeg gerne ville male skabet. Det gør jeg altid. Først, var jeg ude noget ala den grønne farve som skabet på collagen. Dernæst, endte jeg med at blive ret forelsket i den knækkede hvide farve. Farven er desuden spået til at blive en af del helt store tendenser i 2018, hvor jordfarverne vinder ind igen. Back to the 90’s, I guess. Oh YES. Jeg ved godt, at farve sender mange tilbage til dengang alle malede creme på væggene, men jeg er nu ret overbevist om at den vinder ind igen. Præcis som marmor, kobber osv. Nå, men tilbage til XL-BYG. For jeg er ret pernitten når det gælder farvevalg. Det betyder uendelig meget at farven sidder ‘lige i skabet’. Dårlige joke… I know, men fordi jeg er lidt perfektionistisk anlagt, er det virkelig rart at der er profesionelle rådgivere, som kan hjælpe og vejlede når jeg handler i farveshoppen.

img_0476

billede7

I XL-BYG har de udviklet en farve palette for RUM serien, som er udvalgt af trend og -farveeksperter – men man kan altså tone malingen i netop den farve man drømmer om. Derfor er det egentlig bare at komme med et billede eller hvilken som helst farvekode, så er det muligt for dem at finde frem til lige præcis den farve man vil have. RUM er maling i kompromisløs kvalitet, men til byggemarkedspriser og omkring – 25% billigere. Det er derfor overkommeligt at give sig i kast med sådan et gør-det-selv projekt.billede9

Guide:

1. Vi ville gerne give skabet et mere moderne udtryk, derfor startede vi med at finde fukssvansen frem og savede hvælvingen af skabet så den flugtede med toppen. Derefter sleb vi kanten fri for splinter med noget fint sandpapir.

2. Skabet blev vasket med grundrens.

2. Når overfladen er tør, kan du evt. spartle huller, ujævnheder og udskæringer ud.

3. Når overfladen er tør, kan du begynde at grunde skabet. Du kan sagtens male ovenpå spartelmassen. Et lille fif er, at pakke din malerbakke ind i en pose, således holder bakken sig ren og du spare en del rengøring.

4. Når skabet er grundet, gik jeg ujævnhederne efter med sandpapir. Det er lidt en frem-og tilbageprocess hvor behovet kan variere lidt. Dernæst malede jeg hele skabet med den valgte farve. Malingen var virkelig lækker og lind, så det var ret nemt at dække allerede i første lag.

5. Efter et par timer, er skabet klar til en ny omgang maling. Er der behov for det, så kan man slibe ujævnheder igen, og pletmale igen indtil man har opnået det resultat man er tilfreds med.

Projektet tog ca. 5 timer på grund af tørretider, men selve arbejdstiden er kun 1-2 timer. Og er perfekt som et lille weekendprojekt.

Du kan læse mere om XL-BYG RUM malingsserien her: https://www.xl-byg.dk/rum/maling/

Har I nogen spørgsmål, så lad mig det vide!

billede8

Skal vi lige snakke lidt om de der New Yorker-vægge…

koekken2

Credit

Nu skal det handle om boliginspiration. Og lad mig fortælle lidt om mine idéer.

Jeg har i mange år efterhånden higet efter betongulvet, rå vægge og vinduer i glas – og jern. Alt faktisk, der kan puttes ned i kassen ‘klassisk New-Yorker studio’-indretning. Nu er de rå-mustensvægge jo nærmest must-have i alle hjem, og det boomer med de der famøse glas- og jernvægge. Det gode med de mange nye udbydere er, at vi nærmer os noget der bliver økonomisk plausibelt.

Vores 70’er villa, er stilistisk nok ikke det bedste match til en omgang jern og glas. Jeg kan simpelthen ikke vurderer, om det passer ind, når nu vi ikke skifter vinduerne.

koekken4

Credit

Til gengæld er mulighederne få, for at tilføre dette stykke New York til huset (følg med på nedestående plantegning).

  1. Som vindue mellem køkken og entré.
  2. Som vindue fra stuen og indtil kontoret, som er værelset placeret i alrummet.

Mikkel er selvsagt, ikke så glad for at have voyeur på sit kontor. Det er bare den bedste mulighed, da ulempen ved at placere vinduet i køkkenet er, at kogepladen ikke kan flyttes og vinduet derfor bliver aftager for stænk. Det bliver man nok hurtigt træt af. Jeg mangler lige det sidste overtagelse af Mikkel.  Måske I har nogle gode råd, idéer eller pointer jeg kan komme med?

Vi har i øvrigt tænkt os at lave det selv. Altså – købe et vindue på DBA og selv sætte det op, det kan vel ikke være så svært 😉

planegning

DIY guide – Et bæredygtigt juletræ i egetræ

juletrae-copyJulen er kort i år, da vi snart rejser til Maldiverne. Alligevel, skal der selvfølgelig pyntes op, og julen nydes lidt endnu. I år, er der nuvel skruet lidt ned for ambitionerne, og jeg har da heller ikke begivet mig ud i julegrønt. Mistelten, eucalyptus og gren må altså vente til næste år.

I stedet for for at pynte med ting der forgår, fandt min svigermor på, at lave et bæredygtigt juletræ – som varer lige til påske. Og så kan det bruges igen næste år. Det er altså, fint. Og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele denne lille DIY-guide til det fine juletræshack ala Habitree.

Vi har brugt én messing stang på 160 cm som stamme. Fundet nogle gamle egetræsplanker vi har savet ud i henholdvis:

6×60 cm

6×50 cm

6×35 cm (fordelt i to klynger)

6 x 25 cm (fordelt i to klynger)

3 x 25 cm (her er hullet boret i midten af planken)

Vi har boret huller midt på der passer med stangens tykkelse ca. 5-10 cm inde på planken. Derefter har vi indsat små skruer under hver af de 6 brædder til at holde dem plads. De brugte en snor fra toppen af stangen til det yderste punkt på de nederste brædder, for at beregne resten af længderne på ‘grenene’.

God fornøjelse!

Older posts