Nybyggerne – ville vi gøre det igen?

Sponsoreret af Minimumflyttekasser-2flyttekasserflyttekasser-3Kjole, Bukser og Sko

…Inden jeg igen hopper i mit knap så moderigtige arbejdstøj, så får I lige et glimt fra mig. Fra min brunchdate. Uden tapetlim på hænderne, og puds i håret. Men helt velfriseret og med hat.

Efterårforet er presserende, og i denne tid, kaster det tankerne imod, at det nu er præcis ét år siden at vi blev færdige med det blå hus. Ét år! For pokker, som tiden går. Jeg husker tydeligt tiden, sidste år, og det giver et lille sug i maven. Jeg tror ikke, at mange kan sætte sig ind i den ekstreme oplevelse, som både var enormt sjovt, en oplevelse som man sent glemmer. Og alligevel så fysisk – og psykisk stressende. Her står jeg så, med en armslængde til oplevelsen,og kan måske først nu svare på, om jeg ville gøre det igen. Og her er svaret…

Hvis jeg vidste nu, hvad jeg ved i dag – så ville det blive et nej til ‘Nybyggerne’. Havde vi vundet huset, havde piben helt sikker nok en anden lyd. Vi har dog alligevel fået nogle ting med os – mulighederne og udfordringen ved at prøve at bruge 300.000 kr til indretning og byggematerialer. Det fede er NU, kan jeg allerede mærke når jeg går nede i vores hus – at det med at stå med en stor renovering, ikke er så stressfuldt og overvældende, da vi allerede har oplevet hvor hurtigt ingenting kan blive til meget. Og så er vi jo blevet helt habile håndværkere, som tør at kaste sig ud i større projekter. Programmet har uden tvivl også givet noget til vores forhold, og jeg sætter pris på at dele så intens én oplevelse, med ham jeg holder allermest af. En oplevelse, hvor vi i øvrigt, blev udfordret på alle måder og kanter. Det er bestemt guld værd, og noget af det der er med os videre. Sågar har oplevelsen fundet vej til mit CV: “Nybyggerne’ på TV2 og mit togt i Stillehavet er to sociale ‘eksperimenter, hvor jeg har erfaret at jeg arbejder med stort overblik og kreativitet, selv under pres. Tilligemed kender jeg betydningen af klar kommunikation og evnen til at give andre plads i fælleskabet”. Det har været en oplevelse for livet.

Meeeeen – for det skal der jo komme. Ellers kan ikke svare, nej. Det med at være inde i fjernsynet, kunne jeg godt have undværet. Tabet af kontrol til hvordan man bliver fremstillet, det har UDEN TVIVL været det hårdeste. Det var ikke altid lige sjovt. Sådan, husker I måske også, at jeg havde den allerede inden finalen. For det er jo et reality-program – mere end det er et konkurrenceprogram. Og vi deltog nok mest for byggeprojektets skyld. Og den dag i dag, kan jeg stadig ikke se noget fra programmerne uden at krumme tæer, og det er nok også det hårdeste jeg nogensinde kommer ud for fysisk igen. I bund og grund, orkede jeg det nok ikke igen. Det var ekstremt (måske vores egne skyld, da vi også havde høje ambitioner). Også selvom det nok er den mest effektive slankekur jeg har prøvet – “Do not try this at home“. Mon jeg nogensinde ‘glemmer’ bagsiden af oplevelsen, de hårde nattetimer og stressen, og ser det som ren underholdning og minder en dag – altså, sigende, måske ligesom en fødsel?

Men for at være ærlig, så har jeg jo også fået enormt mange berigende oplevelser på grund af ‘Nybyggerne’. Og dem vil jeg jo helst ikke bytte for noget. Jeg har holdt flere foredrag; har startet et møbelbrand og fået mange oplevelser via min blog. Men ultimativt, så har JERES opbakning været det bedste. Og har betydet – og gør det stadig – MEGET.

Kunne I selv finde på at melde jer til programmet?

GOD efterårsferie, venner!

Mod nye eventyr i udlandet

Indlægget indeholder reklame for Minimummig4mig2Skjorte fra Minimum, Jeans fra Minimum, Smykker fra Frederik IX Studios og Kappe fra Tommy Hilfiger

Nu med page og hat. Mest af alt, ligner jeg måske én som er på vej til byernes by. Jeg er også på vej. Bare ikke mod rødvin, baguette eller croissanter. Men stadig i mit outfit fra Minimum. Må bare erkende, at Noora-effekten har ramt lidt hårdere, end blot med håret.

Det går ret stærkt på opleverkontoen for tiden. Som jeg sidder her, i sofaen med en varm kop kaffe, og reflekterer over det sidste års ti…. Er jeg stadig forundret over alt det der er sket. Det er lidt surrealistisk at jeg har bygget et hus på ni uger med al den opmærksomhed som også har fulgt – på godt og ondt. Vi har også været en tur på Cuba. Og nu er resten af året også fyldt op med endnu flere eventyr. Det er jo helt vildt. Sikke et år.

Der er nu kun seks dage til at vi overtager huset. Og lige som vi skal til at igang med det nye projekt, smutter jeg fra det hele. Classic. Så snart der skal laves noget… såååh, jeg ude af vagten! Jeg skal nemlig noget vigtigt. Jeg skal en tur over Atlanten, igen. Jeg er mega klar. Til en tur med min mor, far og lillebror. Mikkel efterlader jeg herhjemme, han skal jo ordne hus?

Vi starter i Wahsington D.C. Et nyt sted for mig, trods +10 gange i diverse amerikanske stater. Min mor skal optages som fellow i American Nursing Association. Det er et rådgivende organ for Det Hvide Hus. Det er med galla og hele pivtøjet. For det er første gang at en Skandinav optages – og det lidt vildt hvis man arbejder inde for sygeplejeverdenen. Og det gør hun. Hun er professor i sygepleje og er pænt dygtig, min mor. Turen bringer mig også et smut forbi Boston. Over til en kammerat, som fornyligt flyttede til staterne. Har I måske nogle fifs til seværdigheder der skal besøges i byerne? Eller måske kendskab til et sweet shopping-spot? Mad der skal spises? Altså, udover de obligatoriske burgers, shakes og andet godt fra the Land of Opportunity.

Turen bliver et dejligt afbræk i hverdagen. Jeg trænger i den grad til at fordøje en ting eller to. Der sker mange ting lige nu, og det bliver rart at kunne mærke lidt efter. I kroppen. Om alting føles rigtigt, med de beslutninger jeg står overfor.

wall

Lidt om fremtiden

Sponsoreret af Minimum

mimimum5 Regnjakke fra Mimimum (her), Trøje fra Mimimum (her) og jeans fra Gestuz (her)

Dagene i denne uge er godt booket op med festforberedelser.Vi holder Mikkels 30 års fødselsdagsfest her i weekenden. En rigtig havefest. Jeg glæder mig til at vise jer en DIY-guide jeg har har lavet med nogle lamper til festen. Men det gør det altså heller ikke altid nemmere at skulle stå for alt selv. I går aftes gik vi så en tur for at lede efter markblomster til bordpynten lørdag, så jeg var hoppet i mit bedste mark-sæt fra Mimimum. Jeg har anskaffet mig verdens, måske, lækreste regnjakke til de våde tider vi går i møde. Eller nårh nej, som egentlig bare forsætter…..

Jeg havde fået tippet et par steder af jer søde læsere på Instagram – men heldet var ikke lige med os. Til gengæld fik vi den smukkeste solnedgang længe – heeeelt rød. Så I det? Det var dælme vildt. Hørte i Go’Morgen Danmark i morges at det skyldes skovbrande i Canada???? What! Turen gav god anledning til at snakke lidt om livet. I sidste uge skrev jeg om at vi skulle flytte (her). Og faktisk er vi allerede nu ude af lejligheden. Status er faktisk den, at vi allerede er rykket. Ud. Ud af lejligheden. Og ud af byen. Vores liv er pakket ned i flyttekasser. Og vi har fået husly hos mine forældre.

I skrivende stund, sidder jeg i sengen på ekstraværelset i kælderen. I sin tid da jeg boede hjemme havde jeg hele kælderen for mig selv. Her er egen indgang, bad og toilet. Men denne gang er det min lillebror som huserer på mit gamle værelse, og Mikkel og jeg er efterladt med gæsteværelset. Her er ikke meget mere end en seng og et TV. Og gulvpladsen er dækket helt til med tøj-poser. Men her er rart, og hjemligt. Her bliver lavet mad. Der er (næsten) altid nogen hjemme. Og det passer egentlig godt til mit sociale sind.

Men her er vi så, fulde af forventninger til fremtiden. Og glæder os til at se hvad livet bringer.

Det er egentlig få gange I livet, at man står helt nøgen og kan omfavne alt det ukendte. I de få situationer hvor man skal vælge uddannelse, måske bliver ledig eller når man slår op med en kæreste eller bliver skilt. Det er både en skræmmende og spændende på samme tid. Jeg tror på at det er vigtigt, at kunne se det bedste i disse stunder – og se det hvide lærred som en gave. I sidste ende er det jo kun os selv der er herre over hvordan det skal males!

Yndlings ferieoutfits

sissel1sissel2Nu er sommeren officielt ovre for it vedkommende. Vi er igen hjemme på dansk grund med regn, kulde og lyse nætter. Det er faktisk ikke så slemt igen. Kornet vokser jo stadig vildt på engen… de varme lande er noget lort..? 😉 Til gengæld blev det også til en lidt ufrivillig blogpause henover juli. Det beklager jeg.

Cuba er nemlig et af de få lande hvor de ikke giver så meget for det dér internet. Priserne er derfor helt vanvittige, og det er kun muligt at få tilgang til det meget langsomme net via 1-times kort der kan bruges ca. ingen steder. Så nu er blogferien ovre, og jeg har igen mulighed for at dele lidt af mit liv med jer herinde. Håber I også har haft en dejlig sommer.

Nå, men tilbage til det blogindlægget egentlig skulle handle om. Mine feriefavoritter. For af de ting som jeg var lykkelig for at have pakket i kufferten var mit tøj fra Sissel Edelbo. Alle deres stykker er unika, men  I kan finde de mange fine styles her. Jeg har før skrevet om det aalborgensiske brand der upcycler indiske vintage sarier til smukke smukke klæder. De eksotiske mønstre passer perfekt til sydlige himmelstrøg, de er utrolig behagelige og lette at have på og hvad endnu bedre, så krøller silken jo ikke. Og det er altså en kæmpe bonus at tøjet kan holde sig pænt på ferien, når man er et rodehoved i kufferten som mig.

sissel3

Fødselsdagsweekend

billede2billede1 billede3T-shirt fra Ganni (her), Nederdel fra H&M (her)

Den her weekend har stået i fødselsdagens tegn, da både min mor og far havde fødselsdag. Så jeg var hoppet i dette outfit lørdag hvor de holdte det for familien med alt for god mad og i går aftes var Mikkel og jeg også ude at spise med mine forældre for at fejre min far. Årh.. vi har fået spist i weekenden…

Generelt er der et eller andet med datoer i vores familie – eller det bilder jeg mig selv ind. Min mor og far er lige gamle, eller min mor er jo så netop én dag ældre end min far. På min mors fødselsdag d. 13 har jeg også halvårs-fødelsdag. Og Mikkel er også født d. 13. Og så har mine forældre bryllupsdag på Mikkels fødselsdag. Er det et tilfælde det hele? E der lidt Zeitgeist over det eller er det bare mig der synes sådan noget er lidt underligt? Haha…

Older posts