Vores nye sofa fra Sofakompagniet

Valg af barnevogn

Jeg er i uge 33 lige om lidt og tiden flyver virkelig afsted. Hovedet er fyldt med arbejde og jeg er stadig, sådan mentalt, ikke rigtig begyndt at indstille mig på at terminsdatoen nærmer sig. Faktisk synes jeg, at det var sådan lidt overkill at skulle kigge på barnevogn allerede nu 😉

Men det gjorde vi altså alligevel. I sidste uge….Og gudskelov for det. For det var slet ikke gået op for mig, at der er leveringstid på sådan nogle sager. Op til 4 uger faktisk. Normalt, er Mikkel og jeg ‘bedst i test’-typer, men i denne omgang valgte vi også at søge råd og vejledning i en butik. Ikke mindst, for lige at få muligheden for at mærke og prøve vognene.

Vores tur gik til Kære Børn i Skive, en butik som er franchiseejet af søde Louise. Det var vigtigt at vi følte os taget i hånden med dette køb, og butikken er kendt heroppe for at have tid til kunderne, og god service ikke mindst. De har også taget aktiv stilling til de brands de forhandler og har valgt en grøn profil. Udvalget var derfor allerede selekteret og det gjorde købsprocessen noget nemmere for os. Sådanne lokale butikker vil vi gerne støtte. Jeg vil for god ordens skyld nævne, at vi har fået en rabat på vognen, men at vi har haft frit produktvalg.

Vi har endelig fået bestilt vognen efter rigtig mange overvejelser og gode råd fra jer. Faktisk var der hele 45 der skrev til mig på Instagram og delte ud af erfaring. Det var bare så fedt, så tak for det 🙂

Det er helt klart at fornemme at favoritterne er Emmaljunga og Odder-vognene. Og mange påpegede, at netop kvalitet og pris hænger sammen ved sådan et køb. Heldigvis, kan man sige. Alligevel, var erfaringerne sådan lidt i øst og vest. Det virker til at der er ligeså mange holdninger til det rette barnevognsvalg – som der er behov.

Så for at opsummere, så er det bare en rigtig god idé at besøge en butik og få individuel vejledning som er tilpasset egne behov: Nogle bor i lejlighed, andre i hus. Nogen har en mikrobil, mens andre er ligeglade med størrelsen på vognen….

Her er dog alligevel vores overvejelser omkring købet:

Vi har bestilt en Emmaljunga NXT90b ECO, farven forbliver dog lidt en overraskelsen indtil vi henter den. Men den er selvfølgelig ikke sort 😉

Bæredygtighed

Udover Emmaljunga allerede har en bæredygitghed profil, så er denne NXT90b deres mest miljøvenlige vogn. Fremstillet aPET-flasker, foret med 100% økologiske bomuld, stellet er 50% genanvendt aluminium og 100% genanvendelige ECCO-hjul.

Liggemål

Barnevognskasse (indvendig): 98 / 38 / 23 cm

Liggemålet har relevans hvis barnet skal sove ude. Og skal barnet i institution inden 3 års-alderen, så skal man have en barnevogn de kan sove middagslur i.

Hjul

Indkøbsforhjul, som jeg kalder dem, er smarte, hvis man primært bevæger sig rundt i byen. Det gør vognen mere håndterbar når man skal ind og ud af butikker eller på cafe.

Kompakt

Det havde stor betydning for os, at barnevognen kan være i en VW UP. Egentlig er det ikke fordi, at jeg tænker vi kommer til at bruge bilen ret meget, da vi bor inde i byen. Og vores hus også ligger i gå-afsted, men det ville da være rart, at det var muligt at tage vognen med på tur? Og bilen bliver ikke skiftet ud lige nu. Desuden er den også slankere i designet end andre store barnevogne.

Klapvogn

Når tiden er inden til at vi skal bruge en klapvogn, så kan stellet genbruges og en klapvognsdel erhverves og sættes på.

Og så synes jeg den er pæææææn 🙂

Vi har valgt vognen og en Voksi kørepose dertil, så det bliver lidt nemmere kan bære ham op på 2. sal. Posen kan nemlig tilkøbes med bæreplade, så den kan bruges som lift. Det skal dog også lige siges, at flere har skrevet til mig, at der er mulighed for at barnevognskassen på denne vogn godt kan begynde at hænge fordi den kun ‘låser’ på stellet et enkelt sted. Det gør stort set alle barnevogne, derfor har Emmaljunga’en en stærkere bund.

Vognen kan også sagtens findes brugt. Vi har dog besluttet, at lige det med barnevogn og autostol, vil vi gerne have nogle nye produkter. Altså ingen forstående gener som dårlig fjedring, larm, osv. Til gengæld overvejer vi en brugt barnevogn til altanen, så han har mulighed for at sove ude mens vi stadig bor i lejligheden 🙂

 

 

6 kommentarer

  • Anja

    Vi har den og har brugt den i 6 måneder og er mega glad for den. 😊💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Yay! Det er dejligt at I er flere der snakker så godt om den! Glæder mig til at få den hjem! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Lækkert – den har vi også kigget på👌🏻 Du skriver at I selvfølgelig ikke har calgt den i sort..!? – er der noget jeg overtro eller noget som jeg har misset….??🤔
    Go fornøjelse med det hele💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Haha, nej nej ingen overtro. Så vidt jeg ved.
      Det er bare at 90% af alle barnevogne er sorte, så udover det var praktisk at den var en anden farve og lidt sjovere 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Den har vi også valgt til vores lille! Jeg håber og tror på, at det er det helt rigtige 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Ihhh stort tillykke til dig. Ja, om ikke andet så er det i hvert fald det bæredygtige valg. Og det er jo også dejligt 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores nye sofa fra Sofakompagniet