We got lucky - vi har fået en lejlighed

Den største gave af alle

Det her indlæg har været længe undervejs…. Vi har en nyhed som vi endelig er klar til at dele. I den tid som vi virkelig kæmper os igennem, brænder nu et lys.

Vi skal være forældre. Til foråret. Der vokser en lille spire inde i min mave, en nugget som på et tidspunkt gerne skulle blive til en baby. Det er så vildt, og jeg må indrømme at det også har været utrolig svært at forstå det. Det har været en svær periode at komme igennem og udover de (næsten) obligatoriske uger med voldsom kvalme og ubehag, så har så har jeg været enormt ængstelig omkring situationen. Jeg har ikke turde glæde mig, for tænk nu hvis glæden blev taget fra os. At altsåsammen var på lånt tid. Jeg mistænker al den modgang vi har oplevet de sidste 1,5 år – noget af det kender I til, andet ikke – har tillært mig en overlevelsesstrategi, hvor jeg forventer modgang. Forventer, at intet går godt. For ikke blive skuffet. Blive knust. Det er egentlig først nu, at jeg har ladet mig selv tro på det. Glæde mig til den nye tid med mor, far og barn. For mistroen var der ved de to streger, ved lægen og til scanning for første gang… vi har været så bange for at det hele ville blive taget fra os.

Men DEN vil det altså. Ud at have fat i livet. Det bliver vildt. Anderledes. Og helt perfekt. Vi glæder os sådan til at møde dig, lille <3

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We got lucky - vi har fået en lejlighed