Til åbningsfest og hjem med en rispapirlampe + konkurrence

DIY: Høje vægpaneler

Reklame for XL-Byg

I lang tid, har jeg været lun på at vi skal lave høje vægpaneler i spisestuen. Ikke i hele rummet, bare på en enkelt væg. Det vil gøre udtrykket i rummet så elegant og passe perfekt ind med sildebensparket og det store tyrkis spisebord vi selv har designet. I de gamle murermester villaer er panelerne snedkeret med ægte fyldninger. Sådan nogle kan stadig købes, men koster jo fra 1.000 kr/m. Som alternativ kan man bruge mdf-plader til selv at lime lister på og bygge mønsteret op med.

Endnu mere simpelt, hurtigt og billigt er dog denne løsning som vi ville prøve, nemlig at lime vægpanelerne direkte på væggen. Vi er gået efter et lidt mere simpelt udtryk uden fyldninger, som jeg synes passer bedre ind i stilen til vores 70’er villa. Resultatet må I selv bedømme.

Inden du tager ud for at købe ind til projektet, er det vigtigt at tage mål af væggen så du kan gange materialerne op i det størrelsesforhold du har brug for. Vores væg er 2,2 meter og firkanterne har vi bestemt til et mål på H:55xB:45 cm. Det er blot en smagssag om man ønsker at udtrykket skal være kvadratisk eller have mere slanke og høje firkanter. Derfor bestemmes antal firkanter også inden. Vi tog endnu engang en tur XL-Byg og købte ind.

Indkøbslisten:

2 x 2,5 L træ&metal maling i halvglans fra RUM i farverne: RUM Hvid 01.

Malerrullesæt

1 x Indfatning som topliste

1 x Fodliste

3 x Almuelister som pynteliste

1 x Stuklim

 

Herudover (kan også erhverves i XL-BYG):

Vatterpas

Afdækning

En stor tidsbesparelse i dette projekt er at have det rigtige værktøj til rådighed når listerne skal skæres i vinkel. En gerringsav særlig effektiv til at udføre netop dette job, men som i øvrigt også fint kan løses med en skærekasse.

Guide: 

  1. Til at starte med måles toplisten op og skæres til sådan at den passer i længden. Herefter limes listen på væggen, gerne i højden med håndtaget på døren. I vores tilfilfælde er listen placeret i 1,1 meters højde.
  2. Næste skridt er, at måle ud til firkanterne. Vores er placeret med lige stor afstand til gulvet som til toppen af toplisten. Firkanterne er også placeret med lige stor afstand til hinanden som til den tilstødende væg og døren.
  3. Du kan med fordel tegne firkanterne op med blyant, for at være sikker på at målene sidder i skabet inden du limer pyntelisterne på.
  4. Pyntelisterne skal nu skæres i gerring i en 45 graders vinkel i begge ender. Du skal bruge 4 lister pr. firkant og listerne limes direkte på væggen.
  5. Når limen er tør, kan panlet males. Vi har brugt en helt almindelig hvid farve fra RUM-serien for at fremhæve den raffinerede gule farve. Husk af dække af.
  6. Mal igen efter et par timer. Er der behov for det, så kan man pletmale indtil man har opnået det resultat man er tilfreds med.

Et sådan projekt som vores tog ca. 7 timer på grund af tørretider fra maling og lim, men selve arbejdstiden med at sætte listerne op tager kun 2 timer. Så det er hurtigt og nemt projekt, som nemt kan laves en søndag og I kan altid få god vejledning og hjælp i den lokale XL-Byg.

Rigtig god arbejdslyst.

11 kommentarer

  • Hvor er det bare smart og hvor er de fine 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor meget er der materialer for til jeres 2,2 m væg?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Du kan se priserne ved at klikke på linksene på indkøbslisten. Så kan du regne ud om du har brug for alt, eller måske har noget værktøj eller maling hjemme i forvejen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Det ser rigtig godt, synes dog slet ikke det passer i en 70’er villa. Men smag og behag er jo forskellig😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Det kan sagtens være du har ret. Jeg har også haft skænket det en tanke, men når det kun er én væg tror jeg ikke helt det er samme herreskabsstemning. Det er heldigvis en nem og billig mulighed, så det hurtig tages ned fra væggen i stuen skulle vi fortryde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg elsker også høje paneler – dog paneler med fyldninger. Og så må jeg give Anette ret. Jeg synes ikke, at høje paneler passer ind i en 70’er villa. Lige så vel som stuk i loftet også ville være stil-forvirring i mine øjne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Hej Julie, du så nok også mit svar til Anette så. Jeg er ikke nødvendigvis uenig i og det kan være vi ikke laver det alligevel. Dog synes jeg at der er stor forskel på at beklæde et helt rum og en enkelt væg. Jeg tror sagtens det kan gøres mere moderne end en reference herreskabsvilla. Nu må vi se, om ikke andet er det jo både nemt, hurtigt og billigt. Så det gør ikke så meget hvis man fortryder og maler om 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Kan sagtens følge dig 🙂 Og ja, det kan jo nemt fjernes igen. Man er nødt til at prøve sig lidt frem engang imellem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare fint. Dejligt at se en handy gør det selv kvinde som jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Dupont

    hejsa, Bliver nødt til at spørge hvor den taske er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til åbningsfest og hjem med en rispapirlampe + konkurrence