Vi har købt nyt køkken

Vi tester vægfarverne i huset

Reklame for XL-BYG

Vi har givet os til at male nu selvom håndværkerne snart går igang og væggene faktisk væltes… Ja, det lyder irrationelt, men det er også en mulighed. Det er næsten altid sådan med maling og farver, at farven aldrig helt er som den ser ud på farvekortet. En kæmpe frustration, hvis I spørger mig. Så for sådan en lille perfektionist som mig er det fundamentalt, at malingen er tonet præcis som jeg vil have. Nuancerne balancerer jo ofte på en knivspids fra at være smuk til at give associationer til det ækle.

Jeg vil derfor gerne have en bedre fornemmelse af nogle af de mere changerende farver som jeg er lun på, inden vi maler hele huset til i selvsamme samme farver. Derfor ‘test-kørte’ vi et par af de farverne med XL-BYG RUM malingen; nemlig en safarigul og en rosa/brun farve, som godt kan være svær at ramme helt rigtigt. Maling er jo klart den billigste måde at give hjemmet en makeover eller skabe atmosfære. da det gør sådan en stor forskel for rummet. Men det er også derfor, at den rette tone er så vigtigt. For spiller den ikke, så overtager den hele udtrykket i rummet. 

For at finde frem til den rette farve, kan man benytte forskellige taktikker.

  1. Farvekort (inspirationskort)
  2. Farvekoden (en kode)
  3. Farvescanner (hvis du har noget fysisk med farven)

I et velassorteret byggemarked, har de heldigvis fagprofessionelle, som kan hjælpe en godt på vej. Jeg tog i et billede med af en farve som jeg godt kunne tænke mig at ramme. Og så hjalp XL-BYG mig med at tone den efter ønsket. Særligt, er det stadig jordfarverne som har tag i mig – og specielt de mere gyldne og dæmpede toner der giver et behageligt udtryk. I XL-BYG har de udviklet en farvepalette for RUM serien, som er udvalgt af trend og -farveeksperter – så man kan altså tone malingen i netop den farve man drømmer om. RUM er maling i kompromisløs kvalitet, men til byggemarkedspriser og omkring – 25% billigere. Det er derfor også lidt mere overkommeligt at give sig i kast med at teste eller forny med maling. Og jeg er ret spændt på hvilken en af farverne I synes fungerer bedst.

Skal vi skal male med rosa/brun- eller safarifarven?

Indkøbslisten:

2 x 2,5 L træ&metal maling i halvglans fra RUM i farverne: RUM Brun 01 tonet med Gul 01, og RUM Brun 01 tonet med Rød 02.

Malerrullesæt

 

Herudover (kan også erhverves i XL-BYG):

Grundrens

Fintkoret sandpapir

Spartel

Afdækning

 I vores process, gad vi ikke rense væggene eller spartle ud først, da finish ikke var så relevant når væggene snart væltes. Men jeg vil lige kort gennemgå med jer, skridt for skridt, med lidt gode råd til hvordan I bedst maler væggene op:

  1. Forberedelsen er det halve af arbejdet. Og er der dækket af med malertape, bliver finish pænest. Til sidst, kan det også være en god idé at pletspartle mindre huller, så væggen fremstår jævn og glat.
  2. Mal rundt om radiatorer og langs stikkontakter, karme, paneler, lister m.m. med en pensel. Det er særligt vigtigt, at starte ud med en maling og pensel, hvis du maler en væg der grænser op til en anden nuance. Her males alle kanter med en pensel for at fylde lufthullerne i malertapen.
  3. Vi lærte også i Nybyggerne af de profesionelle malere, at en tynd fuge mellem loft og væg laver en blød og flot finish.
  4. Mal altid vådt-i-vådt og en væg ad gangen, så for du det mest ensartede resultat da maling ændre nuance når den begynder at tørre.
  5. Mal igen efter et par timer. Er der behov for det, så kan man slibe ujævnheder igen, eller pletmale indtil man har opnået det resultat man er tilfreds med.

Et sådan projekt med to vægge, tog ca. 5 timer på grund af tørretider, men selve arbejdstiden er kun 1 time. Så det er hurtigt overstået, udover det roder over lidt flere timer.

Rigtig god arbejdslyst.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har købt nyt køkken