Kærester i modvind

Hvorfor er der ingen opdateringer mere?

Jeg har haft skruplet lidt over, om det var noget jeg skulle fortælle – og i så fald, hvordan det skulle fortælles….

Nu er jeg så blevet enig med mig selv, om at bloggen får sit eget tempo. Hermed ment, at jeg ikke vil opfinde eller presse indhold ind. Den har derfor stået lidt stille i denne måned, da jeg ikke har lavet meget andet udover at arbejde og et lille smut til Barcelona.

Derudover, har jeg taget en beslutning om ikke at fylde på med alt det negative omkring huset, som desværre fylder en del for tiden og er den samme gamle sang. Jeg forstår sgu godt, at det kan blive trættende, at læse indlæg som “Endnu en gang udsættes startdatoen”, “Sådan er det at bo hjemme hos sine forældre i 14 måneder, når man er 30 år”…. Og det er lidt svært at være bolig-blogger uden hjem i så lang tid. Bloggen bliver derfor kun fyldt med indhold i takt med at renoveringen udfolder sig. Og heldigvis er der en masse spændende ting på programmet i oktober: maling af vægge, vi skal have bestilt vores køkken, gulv skal købes osv.

Jeg vil alligevel give en lille orientering på hvordan det står til hos os. Og forhåbentligt er næste gang i hører mere til hus-sagen, når vi går igang igen. I mandags skulle vi nemlig have påbegyndt renoveringen igen (FINALLY). Det var en stålfast dato, som ikke kunne rykkes. Den rapport med en uafhængig bevisførelse – som vi i øvrigt selv betaler for – havde nemlig deadline. Rapporten gør, at vi kan forsætte med renoveringen samtidigt med at sage kører. At det så skulle tage 11 måneder at få lov til at købe sig til sådan én rapporten, havde vi ikke lige forestillet os. Så gudskelov for vi ikke har børn, så ved jeg slet ikke hvordan vil skulle komme igennem det her. Jeg tør nemlig slet ikke tænke på hvor lang tid der går før retssagssagen er afsluttet, for sagen er røget i retten nu.

Alligevel, sker der så det, at forsikringsselskabet vælger at indgive en klage over nogle 10 måneder gamle bilag, som krævede at rapporten skulle på standby. Det blev vi først underrettet om i mandags, efter at vi   havde booket et byggeselskab til at påbegynde arbejdet i næste uge. Fedt. Det er et rent skakspil, og betød, at rapporten er blevet udskudt med 6 uger. Gyldigheden af bilagene, blev så godkendt i mandags, så status er nu, at deadline på huset er rykket til oktober og vi har fået vores bilag godkendt i sagen.

Nå, men det er lille fredag og weekenden står snart for døren… Jeg ønsker jer en rigtig dejlig torsdag derude!

1 kommentar

  • Det er virkelig et helvede ikke at kunne indrette der hvor man bor, når man elsker indretning. Står selv i samme situation, og ved heller ikke hvor længe der går, men så kan man jo altid få tænkt alle detaljer igennem og surfe rundt på boligsiderne velvidende om at man snart skal købe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærester i modvind