Mine rejseanbefalinger til Bali og Gili

Om at se min frygt øjnene

En lille strøtanke fra mig…

Jeg er endelig nået over på den anden side. Arrrrhhhh. Dyb udånding.

En måned fyldt med både ferie, en rejse med arbejde og så direkte på en mindre tourné rundt i landet med mit foredrag. Eller det vil sige to ture til Vejle og Kolding efter arbejde. Noget som jeg ikke gør fordi jeg har lyst, men fordi det er noget jeg føler at jeg skal overkomme. Og se i øjenene.

Jeg har holdt foredrag før, men det var lang tid siden efterhånden. Jeg har det egentlig ikke alt for godt med at være i centrum, og det at skulle stå på en scene. I hvert fald ikke som mig selv. I disse sammenhænge er det ej heller et fag, som jeg underviser I. Og jeg kan ikke gemme mig bag indholdet. I rationaliteten, burde det jo derfor være nemmere at stå foran mennesker og fortæller om egne erfaringer og oplevelser. For hvem har mere styr på det end jeg? Og kan man komme til at sige noget forkert? Nej, vel… det giver ikke mening at frygte det.

Det er bare en form for ubehag ved situationen. ANGST, måske. Jeg er dog ikke ret glad for at bruge ordet i flæng. For sådan er det jo nogle gange med nye ting. Så er man nødt til at bryde sin græse for at flytte den. Jeg genkender faktisk også følelsen fra noget så simpelt som Instagram, hvor jeg i starten synes det var vildt grænseoverskridende at lægge billeder op af mig selv. Det er lidt sjovt at tænke tilbage nu. Men som med alt andet, er det nok bare at blive ved…

Arbejder I også med jeres grænser?

Tilbage til foredragene – så skal jeg dog love jer for, at det var nogle inspirerende omgivelser Middelfart Sparekasse havde arrangeret, at jeg skulle snakke i. Trapholt i Kolding og  Vejle Kunstmuseum. To steder jeg faktisk ikke havde besøgt før. Og jeg blev faktisk lidt benovet da jeg stod dernede, og folk dukkede op for at lytte til mig. Benovet er i virkeligheden et meget godt ord, der i virkeligheden beskriver, hvordan sådan en helt almindelig pige der spiser fredagsslik og renser tagrender i weekenderne, tænker om at blive booket ind til så fine arrangementer. Og lige dér kan det godt ramme mig…. De muligheder jeg har fået foræret, er jeg meget ydmyg omkring. Det er stadig ikke helt gået op for mig, og så er det da det mindste man kan gøre er at dele lidt ud. Men måske det også netop er derfor at frygten opstår. Frygten for at skuffe andre.

Heldigvis var det på mange måder var det en god oplevelse, og særligt på Trapholt hvor publikum var herlige og gode til at stille spørgsmål til foredraget. Formen ændrede sig derfor til en dialog mere end envejskommunikation. Og det er endnu engang lidt mere mig.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine rejseanbefalinger til Bali og Gili