Nu på vej på endnu en rejse.... med venner

Taadaa… vores køkken til huset

Mikkel og jeg pakkede sydfrugterne for en måneds tid siden og drog mod smilets by, Aarhus. Vi var nede til Reforms pre-opening inde i deres nye showroom ved Bruuns Galleri. Kender I mon til Reform?

Det var simpelthen så cool, at møde ejerne. Høre historien bag. Og ikke mindst om deres ambitioner. For det der startede ud som en lille dansk virksomhed, tager nu New York og L.A med storm. Og det forstår jeg virkelig godt, for det bygger på en helt genial idé:

Reforms forretningsmodel er nemlig helt unik. Et Reform-køkken er et front-end system, som bruger IKEAs køkkenskabene som back-end – hvilket i øvrigt er produceret af et andet dansk firma. Udover IKEA, så leverer den virksomhed skabe til mange af de andre store køkkenfirmaer. Hvilket mange ikke er klar over. Samme produkt – forskellige mærker, så at sige.

Reform tilføjelse i værdikæden er så deres arkitekttegnede fronter, sokler, gavle og bordplade; så man kan få en æstetisk og mere individuel stil. Det er selvklart et tillægsprodukt i den dyre ende, og nok derfor at IKEA ikke selv kan tilbyde idéen som del af deres koncept. De sælger simple og billige køkkener.

Reform har fået nogle af Danmarks bedste – og nu også internationale arkitektfirmaer og designere til at designe et køkken til dem, Bjarke Ingels Group og Norm Architects… to name a few. Det er et koncept som er til at betale, hvilket er en væsentlig del af deres koncept. Specielt hvis man sammenligner med et snedkerkøkken, hvilket nemt kan løbe op i et par hundrede tusinde kroner. Her snakker vi køkkener mellem tyve – og halvtreds tusinde kroner. Alt efter størrelse, selvfølgelig.

Vi var inviteret til lanceringen i Aarhus… men det var med en helt anden agenda som jeg havde for dagen. For Mikkel skulle hives med for at vi kunne kigge på køkken. Jeg drømmer nemlig om at få et Reform køkken. Og lige siden jeg fandt ud af at vores hvide kedelig køkken fra huset er fra IKEA, så stod det ligesom klart. Det ville være spild af penge at købe et nyt, men også for kedelig at lade blive nu vi har vi fået foræret back-end løsningen med i huset.

Jeg er helt in låååve med  det her køkken fra Norm Architects i røget eg. Seriøst, er det ikke bare smukt?

nirmnorm4

De præsenterede dog også et helt nyt design fra unge Cecilie Manz til lanceringen. Det var Mikkel fuldstændig forelsket i. Jeg forstår det godt. Cecilie Manz er i øvrigt lige kåret af MAISON&OBJECT PARIS som ‘Designer of The Year 2018’. Ret imponerende at vi har sådan en international anerkendt designer fra Danmark. Så hende kommer vi helt sikkert til at se meget mere til i fremtiden. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1997 og har nu eget studie i København. Køkkenet hun har designet er simpelthen så klassisk, men på samme måde helt unikt og smukt. Det kan fåes både i den gyldne Oregon Pine og en varm gråtone. Jeg synes faktisk også at køkkenet falder ret godt i tråd med vores 70’er hus.

1812-reform-manz-340_cmscecilie

Nu er vi oprigtig i tvivl om hvilket design vi skal bestille hjem. Vi har jo egentlig planlagt lyse ege planker i hele huset. Til det gulv, synes jeg køkkenet fra Norm Architects passer bedst. Men vi er heeeeelt in love med Cecilie Manz design, så vi går faktisk med kraftige overvejelser om at lave betongulv i køkken/stue i stedet. Det ville stå en del bedre til Cecilie Manz design. Hvad synes I, Norm eller Manz?

Vi er faktisk endelig kommet frem til en løsning. Så jeg glæder mig til at vise frem på bloggen, hvilket af de to køkkener vi endte med! 

   

5 kommentarer

  • Sofie

    Hej Christine. Jeg er virkelig nysgerrig på, om i mon valgte Norm køkkenet? Min mand og jeg står selv og har valgt det køkken, men hører nu fra andre køkkenfaglige at det skulle være ret svært at holde selve køkkenfronterne ift fedtede finger, fedtrester fra madlavning osv. Så er meget nysgerrig på, om det måske er noget du har bemærket, eller måske erfaret, ved valg af det køkken? 🙂 Glæder mig til at se hvad i har valgt og jeres færdige resultat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Hej Sofie. Det er et helt nyt indlæg og derfor har jeg ikke de store erfaringer med køkkenet endnu. Men skal nok give noget mere info når vi er lidt længere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Virkelig fine køkkener. Men jeg tror jeg ville have svært ved at vælge mellem de to. Jeg er nok mest til nr. 1. Dog tror jeg, at jeg efter et par år ville blive rigtig træt af et mørkt køkken- Men flotte er de.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Christine, hvad koster Norm køkkenet i jeres størrelse, det er virkelig fint…:))

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Nu på vej på endnu en rejse.... med venner