En Aalborggenisisk genbrugsguide

Ny rejse… tænk at det kan lade sig gøre…

sissel3

SÅ er der bestilt rejse IGEN! Jeg er ramt af en gal rejseinsekt. Jeg prioriterer til enhver tid oplevelser fremfor nyt tøj og møbler. Sågar også over mad. Jeg kunne spise havregryn i en hel måned, hvis det betød at jeg kunne komme ud at opleve. Det var jo egentlig også af samme grund vi meldte os til Nybyggerne i sin tid.

Jeg troede ærligt talt ikke, at det lige skulle lade sig gøre lige nu. Vi har netop været på en tur til Maldiverne og har købt et hus, så pengene er ligesom begrænsede. NEJ. Det må altså kunne lade sig gøre, om så hver en mønt skal vendes. FOR VI SKAL TIL… BALI! Og her mener jeg ikke Mikkel og jeg. Det er en tøsetur, med Stine – min mindst ligeså rejseglade veninde. Det er som et timeglas hvor sandet ligeså stille drysser. Jeg vil ikke tage tiden forgivet hvor man har mulighed for at rejse over på den anden side af jorden med sine veninder. De dage er talte. Mange har allerede fået børn, og dermed også andre prioriteter. Så det er NU, vi skal afsted.

Jeg glæder mig så meget, at jeg har sommerfugle i maven. Jeg er stadigvæk lidt i chok over vi rent faktisk har købt billetterne. Det gjorde vi i fredags, der skulle skub i tingene. Så nu er billetterne altså bestilt, men hotel og planlægning mangler. Vi fandt flybilletter helt ned til kr. 4.500,- med KLM og Singapore Airlines, men endte med at betale kr. 5300,- for at få billetter med under 20 timers rejsetid. Time is money. Og det bedste ved Bali er, at priserne på logering og mad er helt i bund. Så man kan praktisk talt booke luksushoteller for kr. 100-200,- pr. overnatning.

Jungle, yoga, dykning, cleanse, stand og surf er nogle af de ting vi har planer om. Det hele er samlet på en ø på størrelse med fyn. Og så har vi også en idé om at vi skal forbi Gili-øerne også. Vi har en helt liste med ting vi gerne vil passe ind på vores tur. Vi er dog ikke så langt med den konkrete planlægning. Måske I har nogle gode tips til hoteller, gode madsteder osv.?

Jeg var faktisk på Bali som blåøjet og ung teenager med min familie, en klassekammerat og hendes mor. Det var vores konfirmationsgave og mit største ønske dengang. Vi skulle ned og dykke med delfiner. Selvfølgelig var det oplevelser og ikke penge eller smykker, der var på min ønskeliste dengang. Jeg er sikker på at øen har ændret sig uendelig meget. Det var en FANTASTISK tur. Nu er der noget at glæde sig til hver morgen. Glæden inden man skal noget dejligt, er mindst ligeså stor for mig. Sommerfuglene basker løs i maven ved tanken. Specielt når vi står i en ellers hård situation herhjemme, med et hus vi ikke kan komme videre med.

 

8 kommentarer

  • G

    Åh Bali <3 Var afsted i sommers, og det var absolut en skøn ferie! Vi valgte Gili Meno – rent paradis.. Vi sejlede fra Padang Bai, mener jeg det hed, hvor vores hotel sørgede for billetterne.. Vi boede på Seri resort – lige ned til vandet – kan varmt anbefales.. Derefter Ubud som også var en rigtig god oplevelse og noget helt andet end Gili.. Vi boede på et lille hyggeligt hotel med udsigt til en flod og regnskov.. Virkelig fint! Vi sluttede af i Seminyak, som bestemt ikke var os.. Meget mere turistet.. Men det er jo, hvad man er til 🙂 HUSK massage hver dag – det er SÅ billigt og lækkert dernede..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie Stepien

    Åh hvor lyder det dejligt – jeg tager pudsigt nok til Bali i dag. Hvornår skal I afsted?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Det skal vi i foråret 😀 Så skriv endelig hvis du har nogle gode fifs.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Når du nu elsker livet under vand så skal I helt sikkert også fordi Gili øerne 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Hej Natascha, det er bestemt med i planerne. Altså både Gili og dykning. Men hvilken Gili-ø skal man tage forbi så? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Vi var på Bali og Gili Air i sommeren 2017 FANTASTISK ferie 🌞
    På Gili Air boede vi på et skønt hotel lige ned til vandet, Sunrise Gili Air.
    http://www.sunrisegiliair.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Hej Karina, det lyder slet ikke dumt! Jeg har hørt at Gili A skulle være et godt dykkerspot? Ved du noget om det? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor lækkert at kunne se frem til – Aalborg er så grå i dag, synes jeg 😀 Go’ tur.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En Aalborggenisisk genbrugsguide