Afgørelsen på Instagramafstemningen og første køb til huset

Reklame for Moodingsafstemning
img_0443img_0437Husker I mon min afstemningen på Instagram? Spejlet fra AYTM, var tiltænkt vores entré. Hængestolen Egg fra Broste Copenhagen kunne pynte så fint ude i vores æbletræ til sommer. Det var hængestolen der vandt. Måske, er det lidt den forkerte årstid at købe havemøbler, men det er til gengæld det eneste vi kan tage i brug nu hvor huset er på den anden ende.

img_0441
Moodings
 er enhver bolig entusiasts våde drøm – de har bare ALLE de lækre sager. Det er virkelig svært at holde sig i skindet, når man bare gerne vil igang med at indrette snart. Haha. Synes ellers, at jeg har behersket mig nogenlunde indtil videre. Det er heller ikke fordi det sådan uden videre, er så tiltalende at handle ind for at pakke væk.

I dag, har vi knoklet igen. Vi er vi virkelig kommet et godt stykke med huset, og havde overtalt hele fire styks hjælpere til at give en hånd med. Mikkels farmor sørgede derfor også for hotdogs og øl til hele det hårdtarbejdende sjak. Jeg glæder mig til snart at vise jer hvor langt vi er nået…

Jeg må få lavet mine moodboards til de forskellige rum færdig ASAP, så vi kan være klar til at vælge farver på væggene, gulv osv. Derudover, har Moodings været så søde at smide en lille konkurrrence efter jer søde læsere. Derfor kan du nemlig vinde 3.000 kr ved at signe up til deres nyhedsbrev – hvor de ofte deler rabatter og nyheder fra siden. Genialt. I kan deltage i konkurrencen og signe op lige herunder.

I år fejrer vi ikke jul

billede2I år skal vi ikke fejre julen. Vi har nemlig andre planer.

Det er ikke første gang, at jeg ikke er hjemme til jul. Så helt nyt for mig, er det heller ikke. Sidste gang, var i 2012, hvor jeg var i Indien med min familie over julen. Det område vi besøgte er Sikh, så derfor er julen ikke en tradition man fejrer. Hotellet vi boede på, havde dog sørget for en hel gås med spicy mint sauce d. 25. Selve juleaften tilbragte vi så langt ude på landet som man kan komme, i en lille bitte landsby og i et hus uden varme. Vi sad i vores jakker, og fortærrede ged. I karry, selvfølgelig. Skæbnen ville dog, at jeg skulle tilbringe natten derpå med madforgiftning. Sikke en jul.

Jeg svor dengang, at jeg aldrig ville fejre jul i udlandet igen. Især lande uden juletraditioner. For jeg værdsætter julen herhjemme som et overflødighedshorn pakket ind  i familietid. Varm kakao. Sne. Gaver. Juletræ. Og julemand.

I år, er så første år jeg ikke skal være sammen med min egen familie. Jeg har dog flere veninder, som længe inden de fik børn, har fejret sammen med deres respektive. Well, så voksen er jeg ikke. Og har svært ved at bytte min egen familie ud. Men i år skal jeg nemlig altså med Mikkels familie. Vi skal ud at rejse til de varme lande – helt specifikt, Maldiverne. Og nu det ikke kan være anderledes – så bliver det nu også ret vildt. Og måske kunne ferien heller ikke falde meget bedre, som et skønt afbræk midt i en hård husrenovering. Den første uge skal vi bo på en liveaboard med 3 dyk om dagen. Vi er nemlig 4/5 i familien som er MEGET glade for det med at trække vejret under vand. Maldiverne skulle eftersigende! være helt surrealistisk rigt på dyreliv. Så jeg håber på en første dans med en Manta Ray. Det er i hvert fald det jeg ønsker mig til jul. Jeg glæder mig – og mens vi går de sene aftentimer i huset, drømmer vi – og snakker om hvad vi kommer til at opleve på turen.

 

 

 

Vores nye gulv af egetræsplanker

gulv-fotoSå langt, så godt.

Vi er blevet enige – vi skal have egetræsplanker i hele huset. Og helst så brede som muligt. Det er helt sikkert.

Vi har haft mange diskussioner om gulvet. Første runde, var beslutningen om at udskifte det eksisterende, Junkers bøgeparket i stave. Et massivt og på mange måder fantastisk gulv. Der var bare det, at gulvet stod nævnt i tilstandsrapporten som en K1’er. En K1 betyder mest bare ‘mindre skader, som ikke har nogen indflydelse for husets tilstand‘. Det var kommet revner. Nogle steder så meget, at mønter kunne blive væk. For os, var det så slemt, at vi hurtigt tog beslutningen om nyt gulv.

Muligheder var dernæst 1: laminatgulv, 2: trægulv, 3: betongulv.

3: Betongulv blev hurtigt fjernet fra listen, af den primære årsag at det er for dyrt for os. Vi har 300-400 kr/m2 at gøre med til nyt gulv. Da vi ikke har formåen til selv at begive os i kast med selv at skulle støbe gulvet, er prisen også væsentligt højere.

Laminat eller træ er en helt anden diskussion. Og noget vi også har snakket med Tue Klinggaard, fra DigitalBolig – vores købermægler, om. Et laminatgulv er billigt og slidstærkt. Et gulv, der er knap så følsomt over for ridser, høje hæle, pletter osv. Til gengæld, har det bare heller ikke samme kvalitet, varme og udtryk som et rigtig trægulv. Derfor lavede vi en grundig gulvsøgning, og fandt et sted hvor vi har mulighed at købe, netop brede ege planker i en priskategori, som vi kan være med på. Fedt, fedt, fedt. Nu hvor det er muligt at få drømme- trægulvet, er vi selvfølgelig hoppet på den bandwagon. Det eneste vi STADIG mangler at bestemme, er behandlingen.

….Skal det være olie, lud eller neutral? Den ene dag er jeg sikker på det lyse – den anden dag, det oliebehandlede. Behandlingen på billedet, er neutral.

Så blev sofaen endelig som vi havde drømt om

img_0410-2Endelig. ENDELIG. Så blev det tid til at jeg fik trykket reset på nybygger sofaen. Stellet har siden sin fødsel været beklædt med et lag grund og guldmaling. Den blev færdiggjort en sen nat under Nybyggerne. Så sent, at vi modvilligt blev nødt til at sofaen indedøre, da duggen satte sig som perler og satte spor i malingen. Den nat fik Austin Powers sofaen liv. Og henkaster til en anden tid med knæhøj karse og hessian på væggene. Lur mig om ikke den havde passet glimrende ind i vores 70’er liguster villa med pejs. Den blev også ganske fin.

Alligevel, har vi ikke kunne glemme den mere rå og upolerede udgave, hvor svejsningerne tydeligt kan ses. Igennem længere tids overvejelse, kastede jeg mig ud i projekt ’tilbage til fremtiden’. Malingen skulle af, hvilket viste sig at være et mere kompliceret projekt end beregnet. Stålmaling, er åbenbart ikke til at kimse ad.

Første forsøg bestod af kaustisk soda, tapetklister og vand. Det rykkede ikke det mindste på malingen, udover der kom lidt misfarvninger enkelte steder på stellet. Derfor, sendte jeg en bøn ud på Instagram – og der var bid. Flere bød ind. Det er så fedt, at vi kan hjælpe hinanden. Derfor, får I tilbage nu.

Nitro Mors skulle vise sig at være vidundermidlet, som opløste maling ved påsmørelse. Nemt. Og alligevel tog det mig små 8-10 timer at få klargjort stellet. Her er så det færdige resultat.

Hvad synes I, hvad er bedst?

Aution Powers eller ren stål.

En fødselsdag… og et nyt job

Reklame for ECCOimg_0390-3
img_0392ECCO Scinapse

I dag, er en helt speciel dag.

Faktisk er det min fødselsdag. Jeg tager hul på mit sidste år i 20’erne,  fy for pokker som tiden flyver afsted. Ja, det har I nok ikke hørt før…  Det der med alderen. Jeg føler dog, mest af alt at den blot har sat sine spor i min pande. Tre årtier nu (almost!) og hele fire panderynker. Derudover, føles tingene som de plejer. Jeg synes ikke, at jeg er anderledes end Christine, primo tyverne.

Jo. Det passer faktisk ikke. Små finurlige og til tider sære prioriteter, har sneget sig ind med årene. Nogle er rationelle, andre, ja…

Jeg nægter at tage bussen, så heller gå. Også længere distancere.

En pludselig forkærlighed for lørdagaften’er hjemme.

Livet føles for kort til den helt billige vodka/juice – i ved den russiske med postkasse-rød etikette og dertilhørende appelsinjuice fra Netto. Det hele til en Vejgaard-dollar. Nu betaler jeg glædeligt for dyre drinks og sushi.

Er sådan det er, at blive ældre? I så fald, skal det nok gå.

Har I øvrigt også set, at jeg har fået en månedlig klumme hos Nordjyske Mediers nye online/offline satsning aalborg:nu? Det er lidt sejt synes jeg at skrive klummeskribent på CV’et. Tættere kommer jeg nok hellere ikke på at et liv som Carrie Bradshaw – jo, så skulle det lige være at jeg skiftede et parcelhus ud med New York og sneaks ud med et par Manolo Blahniks.

Og apropos sko, så er jeg en heldig kartoffel. Jeg er mine nye ECCO Scinapse som er som en 2.0 sneaker. ECCO tager udgangspunkt i naturlig bevægelse og er inspireret af jordens geografiske sprækker. Det betyder basically, at de er designet til at øge fleksibiliteten og komforten. Sneakeren er produceret i yak læder, som gør, at de er lidt pænere og mere elegante at se på. Det er efterhånden, et godt stykke tid siden, at ECCO brandet ikke længere afledte et ‘hvide tennissokker i sandaler – look’ hos mig. De har virkelig yppet deres game fashion-wise. Ironisk nok, når det gamle ECCO image, er for de rigtig fashionable nu.

Måske er min kærlighed for til ECCO Scinapse også bare en af de prioriteter der er kommet med alderen – komfort og kvalitet (og en lille smule fashion), über alles? Måske det i virkeligheden sådan det er at blive 29 – bare en strøtanke.

…Nu vil jeg tilbringe resten af dagen med en skruemaskine i hånden og en loftsforskalning der skal laves. Business as usual, også selvom man bliver et år ældre.

Hav en dejlig mandag derude! img_0330  img_0339img_0366

Older posts