Mod nye eventyr i udlandet

Fra TV-program til en etableret virksomhed – historien bag

Sponsoreret af Ferratum Businessbord-i-a6-2

Det er efterhånden et stykke tid siden at jeg bragte nyheden om, at vores bord fra ’Nybyggerne’ er gået i produktion.

….Det hedder ’Havana’. Faktisk er det allerede snart to små uger siden, at det kom ind til vores forhandler Brdr. Sørensen. Det hele kører nu, med lidt forsinkelse, som det skal. Nervøsiteten er lettet, modtagelsen har været over alle forventninger. Vi har sågar allerede fået ordre. Tænk, at det der blev til, som en del af et tv-program, er endt ud som en virksomhed. Hvor er livet nogle gange finurligt – man må jo gribe de chancer der kommer til én.

Virksomheden har været lang tid undervejs, haft mange former, og var i lang tid ikke et planlagt som et mål, selvom forudsætninger har været der. Der har været mange overvejelser frem og tilbage om visionen og formålet med at starte virksomheden op. Skulle det være en hobby, bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse. Leverandører og forhandlere skulle forhandles på plads.

Idéen bag bordet

Bordet blev til i sidste rum – program 10 af ’Nybyggerne’. Dengang var pengekassen helt tom – og selvom udfaldet muligvis var blevet det samme om vi havde haft flere penge – så var vi tvunget til at tænke alternativt med spisebordet. Det var her vi havde mulighed for at lave et statement, gøre en forskel for rummet. Det skulle sige KAPOW. Wauw-effekt.

Den røde tråde igennem hele huset, bar præg af en kærlighed for det industrielle og stålet. Så efter succesen med Mikkels hjemmesvejsede sofa i opholdstuen, stod det klart at han skulle prøve kræfter med et spisebord. De samme elementer som kendetegnede vores kvadratiske- og slanke stel fra sofaen, skulle gå igen i designet af spisebordet – vi ville forsøge at genskabe udtrykket fra sofaen i spisebordet. I starten havde jeg en idé om at lave bordet af en gammel dør, men da vi så flisen med det kobberirrede utryk– blev vi nødt til at gå den vej. Den keramiske flise er et meget praktisk valg, da den har en mættet overfalde. Det vil sige, ingen rødvinspletter. Hooray! Så på trods af skepsis i starten, så vandt bordet med den rå, eksklusive og dragende æstetik ind. Og det kom alligevel til sin ret, trods det simple og sparsomme setup i programmet.

Virksomheden

Incitamenterne til at starte virksomheden op kom bl.a. da jeg bloggede om at vi havde købt ’Nybygger’-bordet, som en af vores tre ting fra huset. Jeg glæder mig stadig som et lille barn, til at det flytter ind i vores nye hus. Det væltede dengang ind med private beskeder, om vi ønskede at sælge. Andre skrev om vi kunne lave en gør-det-selv guide til bordet. Det var meget overvældende at mærke så massiv interesse omkring noget, vi havde lavet i et TV-program. Altså, men på den gode måde. En gør-det-selv guide egnede sig ligesom ikke rigtigt, da det er langt de færreste som kan svejse. Fact er, at det er en relativt svær proces at bringe bordet til livs. Og uden at lyde overmenneskelig, så kræver det flere forskellige færdigheder. Derfor har det heller aldrig været på tale, at vi skulle producere bordene selv. Det skal der fagfolk og leverandører til at hjælpe med.

Jeg kunne dog mærke, at vi med bordet havde ramt noget ret specielt i markedet. På daværende tidspunkt, var der gået ret meget plankebords inflation i spisebordsudvalget. Og det rå, upolerede industrielle stålbord er en ret god pendant til træbordene. Når det så er sagt – så elsker jeg også træ.

Derfor startede vi en dialog med Aalborgs fineste og mest eksklusive bolighus, Brdr. Sørensen. Mest af alt, indhentede vi bare gode råd til at starte med. Og det der startede som vejledning, blev pludselig til at samarbejde. De ville gerne hjælpe os i gang i møbelbranchen – der hvor flere brands kæmper år for at komme ind. Vi har altså fået den bedste vinduesplads i butikken. Det er stadig lidt uvirkeligt, hvor stort det hele faktisk er. Og fantastisk, at møde mennesker, som tror på én. De synes, det er fedt, at samarbejde med lokale og støtte op om iværksættere. Det er med deres støtte, at vores drømme nu bliver til virkelighed.

Opstart og udvidelse

Opstarten har været en læringsproces. Forretningsplan og stillingtage til prissætning, forsikringer, leverandøraftaler, markedsføring og finansiering. Mange blade skulle vendes, men med en universitetsbaggrund i erhvervsøkonomi – har begreberne ikke været så fjerne for mig. ’Havana’ produceres i to faste størrelser – dog kan man mod et tillæg få bordet produceret i specialmål. Bordet kan i øvrigt købes her. Faktisk har interessen været så massiv, at siden jeg breakede nyheden, at jeg har mere end 100 mail korrespondancer liggende i min mailbox med forespørgsler på bordet. Nuvel, bliver 100 forespørgsler nok ikke til 100 salg – men det er da vildt at der allerede står flere af vores borde rundt omkring i landet. Og det er altså alt sammen sket på 1,5 måned.

At planlægge, er at bestemme, hvad der i dag skal forbedres eller ændres så fremtiden bliver forskelige fra fortiden. Derfor er jeg også gået i tænkeboks, og overvejer hvordan vi kan udvikle os ved at udvide. Og det er her I kommer ind i billedet:

  1. Jeg har fået flere henvendelser på mindre mål – og i sagens natur er det måske ikke helt fair, at betale den nuværende pris + tillæg for et bord i skrivebordsstørrelsen. Derfor er det her også en føler i forhold til hvad I kunne have interesse I, at vi udvidede med.
  2. Eller er det måske I første omgang nogle andre bordplader, der kunne være interessant?
  3. Jeg har selv en lille plan for en sofabordsmodel, og har faktisk allerede tegnet designet. Kom rigtig gerne med inputs.

Finansiering

Da vi startede ud med virksomheden, producerede vi nogle demoborde. Det har taget nogle forsøg at ramme de helt rigtige proportioner, der hvor bordet tager sig bedst ud til standardmålene. Vi har selv stået for finansiering og kapitalindsprøjtningen er her i starten, og jeg kan ikke kommen udenom betydningen af kapital og finansiering i en start-up virksomhed. Det hele er gået ret stærkt, og her kan Ferratum Business Service give os muligheden for at kunne udvide. Måske jeg har nogle læsere der også driver virksomhed? I så fald, synes jeg at I skulle tage et kig på deres muligheder her. De hjælper mindre virksomheder med driftskapital – investering i nyt udstyr, til ansættelse af nyt personale og til at håndtere uforudsete udgifter eller imødekomme vækstbehov.

Deres finansieringsbeslutningen tages på baggrund af banktransaktioner, som billede på pengestrømmen – og derfor behøver vi som lille virksomhed ikke at dokumentere successen over en kreditvurdering. Det er faktisk enormt optimistisk og tillidsvækkende at have et bagland – både med forhandler, men også en finansieringen, der tror på én. Hvem ved hvad det mon skal vokse sig til – jeg vil I hvert fald gribe chancen og se hvad det kaster sig af muligheder.

Det gode ved Ferratum Business er at der ikke er en masse papirarbejde ved lån og så snart man er godkendt – overføres midlerne til firmakontoen i løbet af en enkelt arbejdsdag. Det er sindssygt bekvemt, og med en månedlig afbetaling, som ret nem at budgettere med. Det er i øvrigt gratis at ansøge om lån. Finansieringsmulighederne betyder, at vi kan komme i gang med at lave nogle demomodeller. Vi slipper for at skulle fremlægge dokumenter for banken og afvente godkendelsen og i stedet komme i gang med at lave nye produkter. Det er en bekvemhed og fleksibilitet, som i den grad tilgodeser små virksomheder uden kreditvurderingen. Nøjagtig som en almindelig kassekredit, og så er det en billigere låneform, til lavere rente end normale mikrolån. Ferratum Business stille dog stadig en række krav til virksomheden, og også du kan se her om din virksomhed opfylder kriterierne på deres website.

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til at vi får lavet huset klar til at rykke bordet ind hos os selv. Indtil da, vil jeg i gang med finde næste skridt.

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mod nye eventyr i udlandet