Del 2: Lidt om at være i TV

Den blå spisestue

YAHOOOO så er huset færdigt og vi fik lavet ,vores spisestue. Som I måske husker, så rykkede vi jo vores stue ovenpå fordi vi synes at det ville være for klemt med sådan et stort køkken som vores og det stort spisebord vi drømte om. Et bord med plads til en masse venner til middag. Derfor udnyttede vi pladsen til at musikhjørne i stedet.

Mikkel fik helt fri tøjler med vores spisebord fordi han selv ville begive sig i kast med at svejse det. Han valgte en turkis klinke som vi fik skåret til i Mosaikhjørnet….. Først tænkte jeg virkelig!… åh nej. Det bliver det vildeste stilbrud. Men da jeg lige havde vænnet mig til den, synes jeg faktisk det blev noget af det fedeste vi havde lavet til huset!!! Jeg måtte bide det I mig. Mikkel er den nye Emil Thorup 😉 Den gør noget rigtig godt for rummet fordi det tager så meget fokus. Og det var vigtigt nu hvor pengepungen var tom og der ikke var råd til ret meget andet.

Till spisebordet købte vi også en papbænk. Et mega fedt bæredygtigt materiale, som kan komprimeres og tilpasses alt efter om man er 2 eller 12 personer til bords. Det betyder også at den kan snoes rundt om spisebordet hvis det giver mening 😀

Musikhjørnet betyder rigtig meget for mig. Jeg har drømt om et klaver lige siden at jeg flyttede hjemmefra hvor mine forældre havde et stående som jeg spillede på. For sådan et klaver er ikke noget man lige flytter med rundt hvis man bor i lejlighed. Det vejer jo omkring 300 kg, så det er ikke bare lige sådan at få op og ned fra på 2. sal. Det fede ved klaveret var også at de nærmest er gratis på DBA (hvis man altså selv afhenter). Det var jo en kæmpe bonus. Så jeg var inde og låne nogle klaverseler ved en klaverstemmer i Aalborg, så vi kunne løfte det på den rigtige måde. Vi drømte dog også om at haft råd til en guitar til Mikkel. Det blev nedprioriteret, fordi vi har én herhjemme allerede.

Det var en helt fantastisk følelse at blive færdig med huset og gøre alt for sidste gang. 9 ugers hårdt arbejde lakkede mod enden, og det var rigtig godt for vi kunne vitterligt ikke mere. Jeg havde flere gange i løbet af de sidste to uger af byggeprocessen, følt at det var dagen hvor jeg knækkede. Jeg kunne ikke hente mere energi. Og havde der været ét til rum. Ja, det havde vi ikke holdt til.

Så er der ikke mere tilbage til at sige, tak for nu 🙂

26 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Del 2: Lidt om at være i TV