Det blå kontor og walk-in

Del 2: Lidt om at være i TV

I sidste uge skrev jeg det her indlæg om at være i TV i forhold til hvordan seerne og omgivelserne har taget imod én. I dette indlæg vil jeg skrive lidt om hvordan det er at se sig selv i TV. 

For jeg glæder mig som helt sindssyg til at konkurrencen omkring Nybyggerne er overstået på onsdag. Det har været 10 måneder af vores liv, hvor det har fyldt alt – og uden afklaring på forløbet. Det er vildt hårdt at forholde sig til det usikre og ubekendte hele tiden. Jeg vil nærmest sige, at forløbet efter, har været hårdere end at bygge selve huset. Det er ulideligt og man føler sig fanget i en bobbel hvor man ikke kan komme videre. Det manifesterer sig egentlig helt ned til hvad jeg må/ikke må f.eks. på bloggen lige nu. Jeg glæder mig mere end noget andet til at blive Christine igen. Så det kan blive til gode minder, hvor konkurrencendelen ikke fylder mere.

Inden programmerne blev sendt gik bekymringerne mest på hvordan vi ville blive fremstillet. Ville vi kunne mærke os selv i det? Og der har løbende været både postive – og negative overraskelser for os ved at se de færdige programmer. Mon ikke alle fire par har oplevet det…. Nogle gange har det måske ikke været så fedt at de har valgt at inkludere situationer hvor vi har haft problemer med byggeriet. Og andre gange er det skønt at dommerrunden og bedømmelsen af et rum er blevet klippet mere positivt end forventet. Det har også været skønt at få et indblik i hvad de andre lavede, når vi ikke var der. Jeg ved selvfølgelig godt, at når man har et format på 50 min så kan alt vi har oplevet slet ikke være med. Det skulle man lige vænne sig til i starten, og det var jo også derfor jeg oprettede bloggen – fordi jeg følte jeg havde så meget mere at sige til programmerne. Det man ser er jo ikke vores oplevelse, det er en fremstilling af os alle fire par og NOGLE af de udfordringer og succesoplevelser som vi har haft ved hvert rum.

Vi er bestemt fremstillet som hårdarbejdende og ambitiøse i programmerne, hvilket på sin vis også er meget fint. Selve byggeprocessen og alle valg af utraditionelle løsninger har helt klart været i fokus i vores fremstilling. Jeg ved da også godt, at det har været vores kendetegn – de kreative løsninger, fordi vi har haft en meget legende tilgang til boligindretningen. Men det har også været på bekostning af klip med vores menneskelige sider. Vi er jo meget mere end blot byggeprocessen og de indkøb vi har gjort. Og jeg kunne da godt have ønsket mig at der havde været lidt mere plads i klipningen til det hos os også – når vi laver sjov med hinanden, alle vores jokes (ja, de er måske dårlige – men sådan er vi), da vi får besøg af familen eller som i sidste program hvor Mikkel havde arrangeret en romantisk aften for mig.

Vi husker på at Nybyggerne er et underholdningsprogram ligesom X-faktor, det handler ikke KUN om at bygge. Og det er nødvendigvis ikke dem med bedst indretning og håndværk der vinder – men nok mere dem seerne har sympati for. Da vi blev udvalgt til programmet skrev vi under på en kontrakt, hvor vi jo overlod klipningen til produktionen. Heldigvis følte vi os i gode hænder da det jo ikke er Paradise Hotel vi sagde ja til, men et feel-good program som ikke klipper en i stykker…. men derfor er det stadig lidt ærgerligt når man bliver ramt af en følelse af at der mangler noget for at man kan mærke sig selv. Dermed ikke sagt at vores fremstilling i Nybyggerne er negativ, men jeg synes første halvdel af programmerne ramte sådan som vi ser os selv bedre da afsnittene inkluderede en uformel og personlig betoning af os. For det var dejligt at se vores interne humor om stuen, der skulle minde om min farmors vinterhave blev til en Austin Powers stue. Her på falderebet, fortryder vi dog intet. Og vi havde nok stadig meldt os til programmet hvis vi havde vidst alt det vi ved nu om hele processen.

   

6 kommentarer

  • Hej Christine. Tusind tak for de søde ord, det varmer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg kan virkelig godt forstå dine tanker! Men du skal vide, at hele min familie (som har set med hver gang) har snakket meget om hvor sympatiske og betænksomme i er som par. Jeg har selv renoveret lejlighed med min kæreste, så jeg ved hvor udfordrende det kan være – og i det lys synes jeg, at I har klaret det fantastisk!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig med det at skille sig ud; og det er også det der er pointen med at det er ærgerligt at de klipper det personlige og menneskelige ud ved os i de sidste programmer. Det var lidt ærgerligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke i skiller jer nok ud! I har en fed indretning, men i minder for meget om Lise og Michael fra sidste år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak, Trine. Man er jo sin egen største kritiker – så hvor er jeg dog glad for du skriver. Tak fordi du tog dig tid til at skrive

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ❤. Du er så fin. Og jeg hepper på jer både pga god indretning og pga fine personligheder.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det blå kontor og walk-in