VIDEO: Om at være ny i blogland + det jeg skal holde foredag om!

Det blå wellness rum

Wow, endnu et rum som vi blev sindssygt glade for. Nemlig vores wellness rum. Vi villle gerne have et sted hvor man bare kan ligge og slappe af. Og når man er sådan en vandhund som mig, så skulle vi selvfølgelig bygge vores helt egen spa. Problemet med badeværelset er at der kun er to afløb. Dvs. hvis vi skulle have et badekar kunne vi enten få plads til et toilet eller en håndvask. Vi blev ret hurtigt enige om da vi så huset, at vi ikke behøver to toiletter. Vi har de funktioner vi skal bruge allerede. I mit barndomshjem har vi også ‘kun’ toilet på 1. sal. Så det har altid været naturligt for mig. Vores soveværelse, stue + orangeri er jo også ovenpå, så det var naturligt med en masse aktivitet ovenpå, og derfor giver det mest mening at have badeværelset deroppe. Vi vendte kort den eneste ulempe i vores øjne – hvis at vi ikke ville dele de private gemakker. Det har vi dog ikke noget problem med. Vi er bevidste omkring at ved salg af hus tæller det op at have to toiletter. Men nu var det vores drømmehus, så planen er vel at det ikke skal sælges? Så vi besluttede os for at sløjfe toilettet helt, også for at understrege wellness delen så der ikke er opstår dårlig lugt mens man hygger sig i badekaret. Det var dog nødvendigt at mure et plateau op, hvis badekarret skulle bruges. Det er noget med at proppen er i midten i forhold til hældning og afløb (jeg skal nok spare jer for det helt tekniske). Heldigvis kunne det lade sig gøre, men vi havde vores sag for. For det var bestemt ikke the easy way out, og gav en del mere arbejde. Igen, igen…. Vi overvejede om det ville være det hele værd…. Men vi kunne ikke lade være med at bygge det VI DRØMTE om!

Selve badekaret er kork og er én af de tre ting vi måtte tage med hjemmefra. Det er et materiale som vokser 6-7 gange hurtigere end træ og ligesom en vinprop skyr vand. Det betyder også at det er et mere bæredygtigt alternativ som både isolerer varmen og er langt mere komfortabelt at sidde ii. Derudover skal det blot slibes med sandpapir hvis der opstår kalkaflejringer. Derudover synes jeg bare det er møg pænt. Fræsningerne er jo et lille stykke kunst. Det var et badekar Mikkel så og da vi fik tilbudt at købe ét 2. sorterings – slog vi til. Det var bare et tilbud vi ikke kunne afslå. Også selvom vi ikke har hus, men det har længe symboliseret en drøm om noget større for os. Så da det kom ind i rummet – var jeg fuldstændig lamslået. Vi har aldrig haft det pakket helt ud, så at se det inde i det der muligvis kan blive vores hus, ramte mig virkelig. Hvad synes I om det?

For at skabe sammenhæng i huset, valgte vi at bruge samme New York fliser som på det første badeværelse og i køkkenet. Vi ville tilføre noget nyt ved at udskifte de grå gulvfliser med marmor, som gennemgående fra sybordet i badeværelset ovenpå. Udover badetkaret og en masse grønne sydlandske planter, ville jeg købe nogle hylder i Ikea som skulle blive vores wellness bar med ingredienser til hjemmelavede scrubs og ansigtsmasker. Der var lidt af hvert til at blande med; havsalt, duftolier, sheasmør, olier, e-vitamin osv. Sidst men ikke mindst, havde vi også installeret noget Phillips Hue i loftet som lysterapi, og du kunne indstille farven på lyset alt efter humør. Bryggers og entre skulle indrettes praktisk med plads til jakke og sko. Og igen prøvede vi at tænkte i husets sammenhæng og derfor købe et køkkenmodul til bryggerset også. Mikkel stod for at lave en kreativ opbevaring til sko ved at integrere silvanløsningen i den hjemmebyggede ‘låge’ ind til elektronikskabet. Alt sammen skulle ordnes på kun 6 dage.

Ja, så havde vi også noget bøvl med den dør natten inden aflevering. Mikkel har et princip om at døren altid skal åbnes ind ad. Jeg havde ikke været hjemme om formiddagen hvor han satte døren i, så da jeg kommer hjem slog det mig at det var blevet alt for trængt på badeværelset. Vi var blevet nødt til at mure en forhøjning, så derfor åbnede døren helt op til badekaret og jeg blev ramt af en voldsom klaustrofobi. Derfor tænkte jeg, at det ville alle andre også, og vi blev nødt til at vende døren. Det er heligvis heller ikke en dør som ofte bruges, så jeg synes ikke det gør noget at den åbner ud. Så ja, mega øv at skulle til alt det bøvl efter vi havde fuget. Men der var ikke noget at gøre, følte jeg. Og det var helt sikkert også den rigtig beslutning. Spejlkurven kom dog lidt i vejen når døren var helt åben, men det smarte ved det Algot Ikea system er at den tager ca. 2 sek at klikke af hvis man er træt af at den er i vejen. Og worst case, ja så kunne vi flytte stativet til en anden væg.

Til bedømmelse var det mega fedt at Ask var imponeret over vores håndværk. Vi havde lavet alting selv, for vi havde slet ikke råd til håndværkere i denne omgang. Ikke ud over den obligatoriske VVS tilslutning som alle blev nødt til at betale sig fra for at få forsikring på huset. Så vi kunne ikke være mere stolte over vores håndværk. VI skal helt sikkert selv mure, hvis vi en dag skal lave badeværelse igen. Der er virkelig mange penge at spare på den front. Af negativ kritik får vi blandt andet at vide at vi har en meget subjektiv tilgang vores bolig. Men jeg må indrømme at jeg har svært ved at forstå den slags kritik som vi iøvrigt fik på tagterrassen og nu også badeværelse nummer to. Hver gang jeg synes vi har forløst vores drømme og virkelig forsøgt at gøre huset personligt, så får vi hug. Jeg føler lidt at de opfordrer til at være kreativ, men kun inde for de givne rammer som er givet via husets eksistrende plan og design. Man kan vel ikke dømme bare fordi det ikke er den løsning dommerne drømmer om (eller andre for den sags skyld)? Derfor synes vi også at det var underligt at dommerne bedømmer os ud fra egne præferencer. Mette Helena siger bl.a. at hun godt kunne være bange for at vi vil komme til at savne et toilet – det har jeg altså ikke gjort i de 19 år jeg boede hjemme. Det er meget muligt at man har andre præferencer hvis man har børn. Men det har vi jo ikke. Hvad siger I, skulle vi bare have slået en streg over drømmen og lavet et alm. badeværelse?

   

2 kommentarer

  • Anders

    Hej vi går og leder efter det badekar i kork hvor købte i det?
    vi synes jeres hus blev super fedt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Det er købt i Udlandet, men forhandles vidst af p67 i DK 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: Om at være ny i blogland + det jeg skal holde foredag om!