Kærestetur til Ystad

Del 2: At rejse er at leve

Det her er en føljeton om mit livs eventyr – et togt på et par måneder som tog mig fra Palau til Phillippinerne. I slog blogrekord med hele 14.000 visninger dén dag, da jeg skrev hvad der sker når man møder 6 nye mennesker som man skal bo med på ganske få kvadratmeter. Hvis du gik glip af indlægget, kan du kan læse om hvad der sket forud for nedestående her

Del 2 handler om den uge hvor vi endelig satte kurs mod ‘Rock Islands’ og nød en hel uge væk fra civilisationen.

Det tog en dagssejlads at ramme vores spot i den lille bugt som vi havde kastet anker i sidst. Denne gang gik sejladsen uden de store problemer. Vi var klar til en hel uge i midten af ingenting kun med hinanden og naturen som selskab. Da de to Open Water aspiranter, som var med på turen blev færdige med deres kursus dyk blev det nu tid til at os Advanced dykkere for alvor kunne nyde godt af de mange nærliggende og fantastiske dykkerspots omkring ‘Rock Islands’. Den første dag i bugten begyndte med et puf fra kaptajnen kl. lidt over seks. Det skulle så vise sig at det var den bedst tænkelige måde at starte dagen på. Kasper, den ukronede barista, var dog også denne gang lidt utilfreds med at der ikke var kaffe to-go klar til dinghy turen. Revet ved ‘Sandbar’ skulle vise sig fra sin frodige side og afleverede små gaver som 8-9 revhajer (både grey og et par hvidtippede der lå og slappede af på bunden. Men hvem tæller?

Efter et par dage væk fra civilisationen slap fersk kød også op og Jonas, kaptajnen, insisterede derfor på at eftermiddage skulle bruges med harpun og snorkling for at skaffe lidt fisk til besætningen om aftenen. Jeg tilsluttede mig hurtigt projektet for at få lidt vand under kølen. Der gik næppe 15 min og så var den første fisk harpuneret på flotteste vis af den unge rookie jæger. Med en fisk på krogen, var gå-på modet højt og 5 fisk og 3 timer senere var kaptajnen også tilfreds. Fiskene blev drysset med lidt salt og citron og ellers lagt på grillen. En dag som på alle måder stod i havets tegn og smil hos besætningen.

Sidste chance for at indløse vores ‘Jellyfish Lake’ permits blev brugt og det skulle vise sig at være turen og de 50 $ værd. Søen som ligger på en ø ved ‘Rock Islands’ er fyldt med jellyfish som med tiden har mistet deres fangetråde og derfor er fuldstændig harmløse. For at undgå de værste asiatiske turistbåde stod vi igen tidligt op og havde søen for os selv. B.S ledte selvfølgelig svømmeturen ud midt ud i søen, hvilket krævede en del mod fra både Emma og jeg som var lidt nervøse for arrangementet. Men efter lidt tilvænning fik alle betragtet og blitzet lidt billeder af fænomenet og der blev sat kurs mod skibet for at nå dagens næste dyk. ‘Sandbar’ blev igen besøgt af alle tøserne og ledt og under opsyn af altvandshøvdingen kaptajn Jonas.

Dykket bød på en tapas af alt for mange triggerfisk, en blæksprutte og 15 min med en nysgerrig skildpadde. Det er åbentbart noget nemmere at vinde lotteriet på Palau. Jonas’ fødselsdag d. 3 marts blev indledt med et morgendyk og i mellemtiden på båden blev der flippet pandekager og lagt sidste hånd på et gavekort til fødselsdagsbarnet. Med glade maver drog vi ud på et Advanced dybdedyk med æg, matematik og colaflasker på havbunden.

Eftermiddagen blev spenderet på en lille strand i lagunen hvor alle deltog i forskellige opgaver som bål, pindesnitning til snobrød, og harpunering. Denne gang havde vi dog lært af vores forrige survivor eventyr og var nu udstyret med musik, skumfiduser, øl og whisky. Badet i eftermiddagssolen skaffede

Kasper den første soldier fisk til aftensmaden og senere kom kaptajnen svømmende ind med yderligere hele 4 fisk til bålet. B.S, som den dyreven han er, besluttede sig for ikke at ramme de fisk han sigtede efter. Vi håber på at vi fik fejret Jonas med maner, den fik i hvert fald så hatten passede. Dagen derpå var det mest konstruktive i hvert fald diskussioner om hvorledes det kunne være muligt at få leveret pizza eller burgerer ud i lagoonen.

Fortsættelse følger…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Kærestetur til Ystad