Det dufter lidt af jul

Det blå soveværelse

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at min blog skulle handle om Nybyggerne. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. Der er så meget jeg har lyst til at fortælle og dele, og det var jo det min blog skulle være drevet af. Lyst. En blog, fordi jeg ikke kan lade være.

Jeg husker tydeligt første dag på Nybyggerne. Jeg havde ikke sovet hele natten. Eller jo. Men det føltes ikke sådan når man vågner 1000 gange for at kigge på sit ur. Der var så mange sommerfugle i maven og tanker omkring hvem mon de andre var? Ville vi overhovedet kunne finde ud af at være nybyggere? Eller skulle vi til at være til grin for hele Danmark.

Vi kunne gå ned til musikhuset hvor vi var sat i stævne allerførste dag. Det ligger ca. 5-10 minutters gåtur fra vores lejlighed. Det var underligt at skulle gå hjemmefra den morgen og vide at vi skulle bo et andet sted, ganske tæt på vores eget hjem, i hele 9 uger. På havnen blev vi mødt af Peter Ingemann der kom over og hilste. Han vidste hvad vi hed. Det var helt skørt. Jeg blev vildt glad for at se at det var ham der skulle være vært. Både fordi jeg synes han er rigtig dygtig, men også fordi jeg ved at han er god til at spotte hugorme – hvis der skulle være sådan nogle på nybyggervejen. Vi trak blå hus. Og mødte de andre deltagere. Jeg havde vildt meget lyst til bare at snakke med dem. Spørge hvor de kom fra. Men det kunne vi ikke for vi havde travlt med at optage. Pokkers. Jeg var alt for nysgerrig.

Soveværelset, som var det første rum, havde vi ca. 3-4 dage til at færdiggøre. Det betød også at Mikkel og jeg blev meget mere udfordret end vi havde regnet med. Normalt er ret glade for at handle over nettet og det gik op for os at vi ikke kunne købe mange af de steder vi normalt shopper. For pokker. Hvad gør man så? Det betød nu at alt man skulle bruge til rummet helst skulle findes i Aalborg og omegn.

Vi gik efter at soveværelset skulle have en hotel vibe. En luksuriøs stemning. Jeg finder altid sådan en ro når jeg overnatter på hoteller. Så det ville vi forsøge at genskabe med en blanding af loppefund, godt snedkerarbejde og en hjemmebygget seng. Og specielt velourgardinerne skulle give den tunge omsluttende fornemmelse. Vores deltagelse i Nybyggerne, og specielt fokus i program 1, er vores bæredygtige tankegang hvor vi prøver at tage stilling til de produkter vi bruger. Det betød også vi måtte udskyde vores malerarbejde for at få fingrene i en økologisk maling – der er kemikaliefri. Vægge står normalt og udånder giftstoffer i op til et år efter en ny-maling. Faktisk er økologisk maling også billigere, men da det ikke kunne købes i SIlvan var det en dyrere beslutning og gav et større tidspres. Det er vigtigt at understrege at vores tilgang til bæredygtighed ikke er en pegen-fingre, men blot en opmærksomhed på hvad vi selv køber og omgiver os med. Vi er ikke idealister, går i sivsko og spiser hjemmelavet surdej hele tiden. Men jeg har opdaget at det med at stikke næsen frem og sige at man gerne vil passe på sig selv og andre er helt klart skruen uden ende. Alt man gør er aldrig godt nok. Det essentielle er bare, at vi er opmærksomme på hvornår det kan give mening for os. I forbindelse med første afsnit kan jeg nævne en lille kommentar knyttet til mit afblegede hår. For det kan man ikke have hvis man godt kan lide loppefund og svanemærker. Hertil kan jeg da tilføje, at da vi optog nybyggerne havde jeg ikke været ved frisøren i 11 måneder. Det er en af de ting jeg bestemt nedprioriterer nu vi ikke har så mange penge. Mit hår var grimt, ja, og ødelagt. Men det var fordi jeg havde sejlet i Stillehavet inden optagelserne og det var blevet naturlig bleget og ødelagt af sol og saltvand. Jeg skal helt klart lige vænne mig til at folk er rigtig hurtige til at dømme en og igen i dag fik jeg da også et “økokælling” med på vejen på vores Facebookside og folk der gør nar af mig.. Og jo, jeg bliver da ked af det. For det er jo netop tænkt som en postiv stillingtagen og ikke ondt ment. For os skal det jo også give mening at få mere bæredygtighed ind i sin dagligdag. Og det betyder altså at man stadig godt må rykke ud i sit WC og bruge strøm til at lave en kop kaffe.

Vi sov de første 4 dage i nybyggerhuset på en luftmadras. Til vores uheld punkterende den så vi havde en utæt madras. Det betød at jeg faktisk sov nogenlunde da Mikkels vægt skubbede al luften over under mig. Til gengæld lå han på det hårde betongulv. Vi måtte derfor også op et par gange hver nat for at pumpe luft i madrassen. Jeg havde ondt af ham.

Da vi endelig fik maling var det selvfølgelig meget kærkomment, og vi fik for alvor travlt. Vi kunne nemlig ikke lave lister, fuge og sætte døren i før at vi havde malet og det var tørt. Det var også her, på den sidste aften inden aflevering, at vi opdagede at den dør som vi havde købt ikke passede. Silvan var lukket på dette tidspunkt. Fuck igen. Mikkel strøg derfor i afsted kl. 6 om morgenen på selve afleveringsdagen efter en dør vi kunne sætte op. Det hele var rent kaos den nat. Vi nåede derfor hverken lamper, dørhåndtag og kun en halvfærdig seng inden dommerne kom på besøg. Øv. Kæmpe Øv.

Der stod vi så med det der blev det blå soveværelse. Og en voldsom oplevelse rigere. Jeg tænkte mange gange om vi overhovedet ville komme efter det fremadrettet. For jeg synes at det havde været en vanvittig opstart på programmet. Det var lidt et chok for os, og vii opdagede hvor ustrukturerede vi er. Vi skulle lige vænne os til at man ikke har tid til at køre 2 gange efter tingene som vi normalt gør hvis vi liiiiige glemmer noget. I ved, mañana mañana, og det går nok… Vi havde heller ikke haft meget tid sammen med de andre deltagere, man kunne være heldig lige at have en lille udveksling med de andre samtidig med man smurte sin rugbrød. Og så var det ellers tilbage til arbejdet. Efter aflevering var alle derfor også vældig nysgerrige efter at se hinandens resultatet. Havde alle nået det? Og hvilken stil havde de mon. Vi gik derfor på runde hos hinanden for at vise frem og vende udfordringerne. Alle havde virkelig formået at lave noget vidt forskellige. Fyldt med gode idéer. Jeg synes det var fedt at 4 ens soveværelser (næsten) kunne blive så forskellige og skønne på hver deres måde. Og det var faktisk helt okay at vi ikke vandt.

Selve soveværelset , var uden tvivl det rum vi tilbragt mest tid i. Det var jo også vores arbejdsværelse når jeg lå om morgenen og kiggede hele den blå avis igennem. Det var også spiseplads, og vi har kørt samtlige rugbrødsmadder og burgere ned under dynen. Derfor var det også ekstra dejligt at vi fik lavet de stolerygge til sengegærde. Så sad vi lidt bedre.

I næste uge kan i læse mere om vores nybygger eventyr når vi laver badeværelse.

-To be continued……

2 kommentarer

  • Helene

    Hej Christine. Jeg synes, det lyder super fornuftigt, at I tænker på bæredygtighed uden at være fanatiske. Hvor er det trist, at folk altid skal dømme hinanden, håber ikke du lader dig gå for meget på af det. De mennesker der har behov for at svine andre til, må have det dårligt med sig selv. Jeg synes I er et skønt par med en virkelig god stil. Vh. Helene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinedelmar

      Hej Helene
      Tusind tusind tak for din søde besked. Det varmer! Rigtig god sommer fra os 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det dufter lidt af jul